Først drømte jeg at jeg blev lagt i en grav sammen med min seng (!) og at Mikkel Kessler kom og trak mig op, han stak simpelhen hånden gennem jorden og trak mig op og så begyndte det at regne så jeg blev hurtig ren igen. Jeg ved ikke hvad der skete med min seng men pludselig stod jeg og løftede i en stor grøn jeep som holdt oven på en lille asiatisk pige og alle folk gik bare forbi og jeg løftede og løftede og pigen skreg og skreg og Mikkel Kessler var bare pist væk.......til sidst skreg jeg af arrigskab og fortvivlelse mens regnen styrtede ned og pigen forsvandt - og netop som hun var væk så kunne jeg pludselig løfte bilen nok til at jeg kunne stikke mit ben ind under dækket og med snuden på min sko skubbe pigen væk fra dækket, men så var hun væk.......og så græd jeg endnu mere.....
Jeg tror jeg vågnede lige der for jeg kan huske at jeg drejer mig i sengen og putter mig under dynen og straks efter sover jeg igen og nu drømmer jeg at jeg står sammen med en af aktionærerne i Spanien, ham som bor dernede og har en langbenet søn. Vi går og snakker - jeg ved ikke hvor it manden og hans kone og babyen var, men jeg ved at det var ren de'jau for jeg kan huske at vi netop gik dér, sådan ham og jeg og jeg ved at det han sagde havde jeg hørt før fra hans mund. Vi går op af en bakke med elevator tårne på begge sider, bag os er vandet og stranden - vi er på vej op til bilerne som holder i parkeringskælderen under hvor vi går.
Aktionæren fortæller om sin camino og om hvor presset han var og at han en dag overvejet at tage en taxi fordi han gik ca. 15 km. forkert - jeg smilede og sagde at dét kendte jeg godt, en dag nåede jeg helt ned til busstationen før jeg ombestemt mig og måtte traske tilbage til de gule pile og den støvede landevej igen - jeg var SÅ træt dengang på pilgrimsvandringen, men det giver den bedste følelse at gå hele vejen - også selv om enhver person har sin egen camino, der findes ingen rigtig eller forkert camino. Men i drømmen går vi dér og jeg ved, i drømmen hvad han lige har sagt - det er jo sådan med drømme at man ofte ved mere end man egentlig ser/drømmer.
Og jeg vidste at han lige havde fortalt det med de 15 km og så siger han igen "Gik du virkelig turen på 25 dage?" Jeg smiler af ham og siger "Ja" med et glimt i øjet.......faktisk kunne jeg ha gået den på 24, det fortæller jeg ikke ham men kun dig herinde, jeg stoppede kl. 16 dagen før. 3 km før mål fordi jeg havde fået at vide at det var SÅÅÅÅ smukt at gå ind i byen i solopgang - og så pisset det ned da jeg ik ind og var så overskyet at jeg ikke kunne se vejen foran mig! Flot men jeg kunne ha gået den på kun 24 dage :)
Aktionæren siger til mig i en lidt drilsk tone men også i en tone som bære præg af alvorlighed "Ja du gik sikkert kun fra Léon...." Og lige dér i drømmen da ved jeg at dét er ikke hans egne ord, jeg ved at det er Normans ord. Jeg ved ikke hvorfra jeg ved det men jeg ved bare at dét er hvad Norman har sagt til ham. Norman har sagt til aktionæren "Hun har kun gået fra Leon" Sådan lød Normans ord. I'm so sure. Der var ikke skyggen af tvivl i mit sind da jeg hørte hans ord. De ord tilhørte ikke aktionæren.
I drømmen kan jeg mærke min sorg komme rullende, min sorg over at han ikke tror på mig - og over at jeg i drømmen ved at Norman heller ikke tror på mig. Jeg overvejer, i drømmen at begynde at argumentere og forklare og finde beviser for at jeg faktisk har gået turen, men jeg gør det ikke - og det gjorde jeg heller ikke da vi i virkeligheden gik dér for ca. én uge siden.
Pludselig skifter drømmen over til at jeg går på de samme fliser, i Spanien og alle er nu væk, både aktionæren, it manden, damen og babyen - jeg står der i mine kjole og det begynder at regne og pludselig er den grønne jeep foran mig igen og den lille asiatiske pige skriger under bilen - jeg kæmper igen og igen med at løfte bilen og regnen gør at jeg glider men til sidst, så kan jeg løfte bilen og så er pigen væk.......og så græder jeg endnu mere ........
Og HER vågner jeg så, klokken er 04.30 i nat og jeg ligger og græder i søvne (!) Min pude er helt våd af tåre og jeg forstår ikke hvorfor.
Jeg falder i søvn igen men sover ikke rigtig og kl. 05.30 går håndværkerne under mig i gang med at arbejde og så står jeg op. Da jeg tænder for computeren og vil skrive dette her i min blog kommer jeg til at trykke forkert og går ind på youtube - ja det lyder mærkeligt men det kan jeg gøre fordi min startside ser sådan her ud
 |
| Sådan ser mit skærm på computeren ud når jeg åbner google, i stedet for at trykke på google trykker jeg på youtube |
Da jeg kikker på de sider der bliver anbefalet ser jeg - gæt hvem? Norman. En af Normans videoer fra hans camino bliver "anbefalet" til mig af youtube! Og det er ikke en hvilken som helst video, det er den video hvor han står på toppen af Cruz de Ferro og er ved at lægge sin sten. Jeg lagde knap to måneder tidligere min egen muresten fra gården og Norman siger noget i retningen af "jeg kender en der har lagt en sten her, den vejet 3 kg (jeg husker at den vejet 3,6 kg!) men jeg kan ikke finde den.........." mens han står og kikker sig omkring. Måske det bare er fordi det er mine øre der høre det og fordi jeg lige har haft den der mærkelige drøm, men betyder det at han - igen - insinuere at jeg ikke har gået turen?
Er der kun mistillid fra den mand mod mig? Jeg har aldrig løget for ham - eller om ham (før i lørdags that is!!!) og alligevel så er det hvad jeg høre ham sige......
Jeg kikkede på et par af hans andre klip og der var steder jeg kunne huske som havde jeg gået der i går og så var der steder og bynavne jeg ville ha forsvoret aldrig at ha set - men sådan er det jo, at gå 875 km er hårdt og ingen kan vel forlange at man kan huske alle bynavne?
Og HVORFOR bekymre du dig egentlig om det Deirdre-Ann? Er det ikke i bund og grund fuldstændig ligegyldigt hvem fanden der tror på dig og hvem fanden der ikke tror på dig, når bare DU ved hvad sandheden er?
Jow det er det vel i bund og grund......
I dag inviteret it manden mig til nytårsaften i Spanien, den skal holdes i den samme aktionærs hus som jeg drømte om i nat. Jeg sagde dog nej tak. Ikke at jeg har andre planer for det har jeg ikke - og jeg lovede jo mig selv sidste år at jeg ville danse i år - men jeg ved godt inde i min mave at det ikke bliver til noget. Jeg kommer til at sidde alene igen. Jeg kan mærke det.
Men der er flere ting som spiller ind i mit nej - den største og mest tunge ting er at jeg føler at jeg ville lægge op til noget hvis jeg tog til nytårsaften med en mand de andre siger godt kan lide mig - og ja, jeg kunne godt knalde ham men jeg tvivler på at der fra min side ville være andet og mere i det end sex og jeg vil IKKE fucke up mit arbejde pga. sex!
Dernæst, så kommer der 12 mennesker i alt og alle de andre er par........lur mig om Norman ikke er med som det ene "par" sammen med sin plastisk fantastisk frille og efter den her dejlige rare følelse inden i min mave af at ha overlevet en tur til Spanien og en tur på Karel uden at møde ham, ja så vil jeg virkelig gerne forsætte i samme stime!
Ergo skal jeg vist ha bestilt noget sushi til mig selv så jeg har noget at hygge mig med nytårsaften.....og så måske, måske år 2012 bliver året hvor jeg ikke skal sidde alene en nytårsaften mere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar