tirsdag den 18. oktober 2011

Dejlig Tirsdag

I dag har jeg knoklet igennm og været på kontoret det meste af dagen - sjovt nok eller mærkeligt nok sagde pigen som brændte mig og dermed firmaet af i sidste uge ikke noget til mig HELE dagen, og hun sidder lige bag mig.

Jeg håber det er fordi hun skammer sig dybt og inderligt!

Da jeg fik fri skyndte jeg mig at skifte tøj og så afsted mod Skuespillerhuset hvor jeg skulle mødes med min nye veninde, vi skulle se et foredrag med den danske fotograf Mads Nissen - OMG hvor er det heldigt for ham at han er blevet fotojournalist for tale - fuck dét kan han ikke!!!

Hans billeder var über cool og fyldt med detaljer men end ikke dét formået han at vise ordentlig! Han sad på en hvid plastikhavestol med sin mac computer foran sig på en gammel klaverbænk og lod et slideshow køre i en mørk sal (Det Røde Rum) mens han talte i en øremikrofon............

Hvad sker der for at dem som har forberedt det her ikke har forberedt sig godt nok? Hvorfor står han ikke op og taler til publikum mens han har en "klikker" i hånden som han kan skifte billederne med og i den anden hånd har en pegepind eller laserpind som han kan pege på detaljerne mens han med HØJ KLAR OG TYDELIG STEMME forklare hvad det er vi ser og viser os de ting et utrænet øje ikke ser?

Det var SÅ dårligt at jeg blev helt frustreret! Feks. begyndte han at fortælle om en død ged der var blevet proppet op i mundingen på kanonen på en tankvogn - jeg kunne intet se før han fortalte det og da havde han måske allerede fortalte om billed i ca. 2 minutter - I want details!

Bagefter var vi begge så sultne at vi kunne høre vores maver knurre, så vi gik på Dalle Valle hvor der om tirsdagen er ½ pris på ALT maden, dog var der over en times ventetid på at komme ind så vi gik på Restaurant Ankara få meter derfra og fik en buffet til 89 kr, der stod at det var Skandinaviens største, dét syntes jeg måske er lige lovligt voldssomt at skrive..............vil det sige at der ikke findes andre steder i HELE Skandinavien hvor der er mere end 28 forskellige fade med mad? Og hver taler vi ikke kæmpe fade, vi taler 10 fade med varmt mad og så en masse små fade med alt muligt tilbehør i.........

Jeg finder det svært at tro at der ikke findes større i HELE Skandinavien.......men enough navlepilleri, maden var god og OMG hvor min nye radiojournalist veninde kan spise - hun tog tre kæmpe fyldte tallerkner med mad! Jeg elsker folk som har en god appetit fordi det har jeg også selv, men jeg måtte kapitulere efter to tallerkner.

Vi hygge snakket rigtig meget og har meget til fælles, specielt på mande punktet.....dog er der én ting som slog mig, jeg ved ikke - SLET IKKE - om det er korrekt eller om det bare er mine tanker, men jeg lagde mærke til, bed mærke i om du vil at hun drak umådelig meget vand ligesom HELE tiden.

Det lyder måske ikke mærkeligt så måske det bare er mig, men hun drak altså bare så meget vand, hele tiden skulle hun ud på toilettet og fylde vandflasken op med vand, under foredraget som varet 1 time drak hun 2 flasker med 0,5 liter i, til maden fik hun ½ liter cola light og drak yderlig 3 flasker vand som hun fyldte på wcet med vand.......!

Nu er jeg SLET IKKE inde i den her verden hvor mine tanker bevæger sig ind, men jeg syntes jeg engang har hørt at folk som drikker meget vand, altså i den der ekstreme mængde at det har noget med stoffer at gøre..........jeg kender ingen som tager stoffer, eller det tror jeg ikke at jeg gør - og jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt det fra, men det slog mig bare at det var umådelig meget vand hun drak.........og det kommer fra en person som selv drikker meget vand.......bum bum........min lille stemme inden i prøver måske at fortælle mig noget......

Nå, skidt pyt, jeg gider ikke bekymre mig om sådan noget lige nu - now it's time for bed, jeg må hellere få renset af og komme i seng - i morgen håber jeg på at komme i Ikea og få købt et rullegardin!!

Ingen kommentarer: