mandag den 17. oktober 2011

Ennegrammet Og Tanker

I dag har jeg også arbejdet hjemmefra og det gik faktisk rigtig godt - jeg arbejdet meget mere ihærdigt end sidst og meget bedre end jeg gør når jeg sidder på kontoret med alle de andre "teenager"!

Eneste minus er at nu er der gået endnu en dag hvor jeg ikke har talt med nogen - og så kom jeg til at gøre noget dumt, ja måske det ikke var dérfor jeg kom til det men det lyder bedre hvis jeg kan skylde skylden på noget, nemlig min daglige sociale kvote.

I går aftes gik jeg mig en laaaaaaaaaang aftentur rundt i København, bla. gik jeg ned til mit elskede Nyboder og forbi Gammelvagt som er et af de steder hvor jeg virkelig godt kunne se mig selv bo, tæt på en bimlende kirke, inde i byen men alligevel udenfor rækkevide af larmen og kriminaliteten - eller blot følelsen af kriminalitet (læs: Overfald)

På vej hjem gik jeg gemmen Kgs. Have og kunne dufte kulden i luften mens jeg havde så godt som hele parken for mig selv, så kun én mand som løb og legede med sin designerhund mens han holdt øje med om jeg nu også kikkede, det gjore jeg men godt gemt under mine solbriller med hoved rettet ligeud og øjene drejet til højre........ja jeg kan kikke om hjørner (næsten)

Da jeg gik dér fik jeg sådan en lyst til at snakke og der er selvfølgelig mange jeg kunne ha ringet til, men nogle gange får jeg en følelse af at jeg gerne vil snakke med nogle bestemte personer og når dén specefikke følelser rammer mig så er jeg altid lidt på den, for jeg har ikke mulighed for at tale med disse specefikke personer som egentlig rummer sig ned til én person; nemlig en mandlig kæreste.

Så når tanken kommer så tænker jeg altid på det tætteste jeg har at ha en sådan person eller måske mere på at kende en person som kunne udfylde dét sociale aspekt som "samtale med en mand" ligger under og dér kommer Norman altid frem.

Så jeg ringede til ham, men han tog ikke telefonen. Måske jeg kunne ha sagt "selvfølgelig tog han ikke telefonen" men jeg ved ikke om det er en selvfølge at han ikke tog den, men fakta er det.

Her til aften sad jeg så og så et program på nettet omkring jægerpiloter i Syd Afrika og lige som jeg sidder og tænker at dét er lige noget for Norman så logger han på skype, så jeg skriver til ham "hvis du kan se DR HD så er der et program om jægerfly lige nu, håber du har det godt" - han svare ikke selv om han er online og jeg sletter ham herefter fra min skype.

Jeg føler mig 7-9-13 ikke spor dum eller ked af det, jeg gjore hvad jeg havde lyst til og jeg vil altid være sådan et menneske som tænker på andre når noget kommer op som gør at jeg tænker på dem. Feks. så jeg her den anden dag på loppemarked at der var en dame som solgte alt muligt kage tam tam, det første jeg tænkte på var "Aiii dét skulle TanteKage lige vide" - jeg lægger ikke noget dybere i det, ikke noget stalkeragtigt (selv om det er Normans ord) jeg er bare en person som altid hjælper og tænker på andre.

I mange MANGE år har jeg set den del af mig selv som et stort problem, det gør jeg heldigvis ikke mere. Størstedelen af det kan jeg takke Ennegrammet for - det er og var så skønt at finde ud af at "der er andre som jeg" - og at læse om mig selv. Jeg er en 6'er i Ennegrammet.

Her er et link til min type Type 6 i Ennegrammet - via linket kan du også se alle de andre typer, og læse om dem og for 10 dollars kan du tage en Ennegram typetest og finde ud af hvad du er.

Jeg er en 6'er med ben i 9 og 3 og en STOR 7'er vinge - and I like it. Og jeg accepter det.
 - Jeg er faktisk komme dertil hvor jeg tænker at jeg nok aldrig kommer til at se Norman igen og jeg er helt okay med det. Der er ingen tvivl om at den verden jeg befinder mig i nu er meget tæt på hans, men alligevel så er jeg sikker på at jeg ikke kommer til at møde ham.

Når Norman ikke tager telefonen når jeg ringer og ikke svare tilbage på skype, så er det nok en indikation af at han ikke vil mig - og når han ikke vil mig, altså ikke vil tale med mig, så er jeg ganske overbevist om at han nok også skal sørge for at holde sig langt væk når jeg kommer til Spanien til firmajulefrokosten 10. december.

Jeg er slet ikke i tvivl om at han nok skal blive væk - han kan 100% ikke undgå at høre om vores julefrokost og så er jeg ganske overbevist om at Norman har nok hjerneceller og IQ til at regne ud at jeg også kommer, og derfor skal han nok holde sig langt væk fra hvor vi skal være.

Arbejder jeg stadig for firmaet til næste år, altså til næste jul, ja har vi flyttet hovedsædet fra Mallaga hvor Norman bor til Barcalona og så ser jeg ham slet ikke - og what is the odds for at møde ham her i København? Siden jeg er flyttet herover har jeg mødt ham hvad, en håndfuld gange helt tilfældigt - jeg kan jo bare gå videre næste gang jeg ser ham selv om det helt sikkert ikke vil være min første eller tredje indskydelse.

Jeg kan godt lide Norman men mere er der ikke i det.

Til noget helt andet - jeg har ladet begge mine datingprofiler på dating.dk og elitedaters udløbe, jeg gider simpelhen ikke det der dating, det er for mig lige så trættende som når min mor begynder at tale om dividere, plus minus, rentestigninger osv. i telefonen, mit hoved slår automatisk fra og jeg er et andet sted - jeg vil SUPER GERNE have resultatet af min mors fortællinger, jeg gider bare ikke at høre noget omkring vejen dertil - jeg har det sådan, just get to the point!
Og mht. dating har jeg det på samme måde, jeg vil gerne ha en kæreste og en at tale med om aftnen, regelmæssigt sex osv. men jeg gider simpelhen ikke bruge krudt og energi på at få det.......til alt det økonomiske har jeg ansat en revisore, bum bum - kan man ansætte en til at skaffe mig en kæreste? Like a personal shopper noget???

Suuuper nyt koncpet dér hva!

I dag mens jeg arbejdede hjemmefra kom håndværkerne, lige til en forandring uanmeldt - har faktisk tit tænkt på hvor mange gange de er inde i min lejlighed uden at jeg ved noget af det?? Jeg tror desværre det er sket oftere end jeg bryder mig om at tænke på!

For pludselig er der et bank på døren og inden jeg når at registrere at det banker og får mig rejst op og kommer ud i gangen så har håndværkerne lukket sig ind og er ved at gå ud på badeværelset da jeg åbner døren til gangen!!!!

"Nåee øhh hej vi skal bare lukke for vandet......" Gu fanden skal i ikke nikke nej! Jeg bor her - og I skal ikke bare lukke for vandet når det fucking passer jer! Dét sagde jeg selvføgelig ikke, men ork hvor jeg tænkte det!

Jeg sagde at det skulle jeg nok gøre og om de ikke ville være søde at tage deres sko af, da der kun er én til at gøre rent her og det er mig.....de bakkede ud og så noget flove ud, eller måske ville jeg bare gerne at de så flove ud.

Anyway, ½ time senere kom de igen at nu ville de bede mig om ikke at bruge badeværelset inkl. toilettet de næste 5-6 timer (!) fordi de skulle skifte faldstammen........WTF???!!! Kan man det? Må man det? Uden varsel??

Resten af dagen tissede jeg i min gulvspand som jeg så efterfølgende måtte skolde med kogende vand og rense med klorin!

Nå men jeg håber jeg har fået en ny faldstamme og at alting efterhånden er i orden med den her lejlighed så jeg ikke behøver at få flere "gæster" i form af dirty håndværkere og deres dirty sko og sorte fingere på mine hvide væge!

Dog vil jeg lige pointere at det stinker af LORT x 1. million når der er åben adgang til kloaken! Fuck hvor skulle jeg ha mange penge for at arbejde med sådan noget - jeg fik helt kvalme af at gå ud på wcet for at hente min "tissespand" så til sidst lod jeg den bare stå udenfor toiletdøren så jeg slap for at lugte helt så meget til lugten af LORT og vel og mærke ikke min egen lort!

Jeg har skrevet til min chef i dag om der er penge til at jeg kan få arbejdscomputer, min egen computer har crashet to gange i dag og er lige i skrivende stund så varm at jeg bliver nød til at trække blusen udover mine hænder så hænderne ikke hviler direkte på computeren for så brænder jeg mig!!! Min chef fik en Macbook air og en Ipad af firmaet i fødselsdagsgave 1. oktober så måske der burde være penge til en computer til mig også? Og gerne en stor skræm jeg kan tilskutte computeren til så jeg ikke får ond i øjene af at bruge denne her.

Enten er det fordi jeg sidder for tæt på computeren til daglig eller også skal jeg snart ha briller - ja eller også er der noget helt galt med mine øjne men jeg har virkelig ofte ondt i øjene når jeg når dette tidspunkt på aftnen, som om de bare trænger til at hvile, med lukkede øjenlåg........

Feks. i dag til fitness hvor jeg løb 2 km og cyklede 20 km (mens jeg så Bones på Tv3) så fik jeg til sidst så ondt i øjene at det følte som om de var ved at tørre ud.........ikke særlig rart skal jeg lige hilse og sige - men min chef har ikke svaret tilbage. Jeg OVERVEJEDE at skrive til ejerne af firmaet men gjore det ikke.......ét eller andet sted så syntes jeg det er dybt latterligt at jeg ikke har fået en arbejdscomputer.......er det ikke? Eller er det normalt at man bruger sin egen på arbejde?

Jeg kender INGEN som bruger deres egen på arbejde.....hmm måske jeg bare er utaknemlig og kræsen......

OMG jeg er træt nu, time for bed. Godnat herfra

Ingen kommentarer: