Endnu En Dag...

Igen i dag sov jeg som en anden arbejdsløs til kl. 09.40.....hmmm... dårlig vane måske?

Jeg håber at jeg i dag i det mindste kan få pudset mine møg beskidt vinduer, tror ikke de har været pudset i årevis og at jeg kan få ordnet min kæmpe bunke af strygetøj og rent tøj som nu for tredje dag i træk er gået fra gulvet til sengen og ved sengetid ned på gulvet igen, dét er jo lidt for latterligt, så nu må jeg vist få det lagt på plads i skabet, hængt på bøjle, strøget osv - og så er der liiiiige til en forandring en klam opvask igen!!

I aften skal jeg spise Boller i Karry hos Lita - håber jeg kan nå at løbe en tur inden, læste lidt i min rigtig gode løbebog i går aftes "Løb Dig Lykkelig" af Christina Bølling, jeg håbede at få lidt inspiration tilbage og det lykkes måske (næsten)
I hvertfald så skal jeg ud og løbe, jeg vil gerne holde min løbeplan så jeg faktisk kan tabe mig lidt mere, det var så overraskende nemt i starten og nu er det bare sur mås :(

En anden ting jeg har tænkt over - i går gjore jeg to nej faktisk tre ting som jeg syntes er så personlige at jeg end ikke vil skrive dem herinde og dét er jo tankevækkende!

Hvad skal jeg med en blog hvis jeg ikke kan skrive alt i den? Jeg har godt nok også en dagbog på min computer (lukket med to koder!) men den har jeg i ikke rigtig skrevet i siden jeg begyndte at skrive herinde igen - men de her ting er for mig så private at jeg ikke har lyst til at skrive om dem her, og da jeg tænkte dybere over hvorfor det var sådan, for personligt så syntes jeg selv det er dumt, men jeg tror at bottom line så skyldes det at jeg tænker "tænk nu hvis nogen jeg kender læser om det......" og dér burde jeg så sige "So what?" meeeen meget vil jeg stå model til, meget vil jeg indrømme i sandhedens navn, men det er så (åbenbart) ikke alt jeg vil stå ved at jeg gør/tænker/føler....og se dét syntes jeg helt personligt i sig selv er mærkeligt.........!

Det er for mig en total ukendt følelse at have det sådan, altså at jeg pludselig begynder at tænke: Hvad nu hvis dén eller dén person en dag om 100 år læser med........eller måske bare om 3 uger læser med......og selv om oddsene er mini mini mini minimale for at det kan ske, så er min nervøsitet eller frygt måske, bare mere tilstedeværende - og derfor har jeg valgt ikke at skrive det ned herinde.

Det er lidt et knæk - det er jo ikke meningen med at blogge eller i hvertfald ikke meningen med min blog vel! Sandheden over alt, altid - ja lige undtagen med Norman, ham skal man ikke være for ærlig overfor, det giver bagslag som på et urenset gevær, men ellers...!

Ganske utilfreds med mig selv lige nu, for hvad er oddsene lige for at der overhoved er én eneste som læser min blog? Ingen - og hvis der endelig var, hvor store er oddsene lige så for at det er nogen jeg kener og som den anden vej om kan genkende mig? Ingen!