tirsdag den 14. september 2010

Mit Livs Sværeste Valg...

Jeg har netop talt med min nye advokat fra Århus - han er utrolig sød og behagelig og ung, specielt sidstnævnte er for mig vigtigt da der sidder alt for mange pensionsmodne gamle paragrafryttere rundt omkring på diverse advokatkontore, mange af dem er måske gode advokater men lige så mange af dem er total elendige - men fælles for de fleste af dem er, at de ikke er særlig gode til at lære fra sig.

Forstået på den måde, at man jo kan være en super super advokat med alle paragrafferne på rygraden, men hvad nytter det hvis du ikke kan få din klient til at forstå det sprog du taler? Min advokat taler ikke verdens bedste "dansk almennyttigt sprog" men han er betydelig bedre til at tale et sprog jeg forstår end mange af de advokater jeg har mødt gennem mit liv - og jeg har mødt tilstrækkeligt gennem mine forældres omgangskreds!! Trust me on that one!

Min advokat er ved at undersøge om jeg kan få gratis retshjælp - jeg trode egentlig at det var passe, at vi havde fået afslag, men han vil forsøge at sende en anke til forsikringsselskabet og truet med Forsikrings Ankenævnet fordi forsikringen i både min private forsikring og i min landbrugsforsikring har indkluderet en privat/erhvers retshjælpsdækning som de nu ikke mener jeg kan få alligevel, da de mener min gård går under erhverv og dermed på en eller anden finurlig måde, alligevel ikke er dækket selv om det tydeligt står i mine policer - i hvertfald sådan som jeg har læst dem.


Jeg har modtaget Deres skrivelse af 9. dm. i hvilken De afviser at yde retshjælps-dækning til førelse af sag mod forsikringstagerens fraflyttede lejer.

De har afvist sagen under henvisning til at sagen anses som erhvervsmæssig.
Jeg skal i den forbindelse henvise til ankenævnets afgørelse i sag nr. 50.000 i hvil-ken nævnet fastslog, at der skulle ydes retshjælpsdækning til førelse om sag vedr. fremleje af en lejlighed.

Jeg vurderer tillige at begrænsningen af retshjælpsdækningen til kun at omfatte rent private sager må bero på en decideret fejlindtegning i policen, idet policens side 1 udtrykkeligt angiver "Firmatype: Blandet landbrugsdrift" og det af side 2- eksplicit fremgår at stuehuset var udlejet.

Med hensyn til evt. fejlindtegning henvises til afgørelsen i sag nr. 76.788, i hvilken det indklagede selskab fuldt ud anerkendte, at ville have været ansvarlig, såfremt en fejlindtegning havde fundet sted.

En retshjælpsdækning i en landbrugsforsikring, begrænset til alene at omfatte pri-vate forhold, er i sig selv dårlig rådgivning, og bedre bliver det ikke af, at min kli-ent allerede havde en privat retshjælpsforsikring hos Nykredit på police nr. xxxxx

Tegning af dobbelt dobbeltforsikring er tillige i strid med god markedsføringsskik.

På policens side 7 er under afsnittet "Risiko og dækninger - Bedriftsansvar" ekspli-cit anført, at der ikke er erhvervsmæssig retshjælp vedr. dette område.

På policens side 4 under afsnittet "Risiko og dækninger - Beboelse" er der ikke anført nogen undtagelse vedr. retshjælpsdækning. Min klient har således haft føje til at antage, at tvister udsprunget af udlejningen af beboelsen var omfattet af rets-hjælpsdækningen.

Jeg skal derfor venligst anmode Dem om at revurdere Deres afslag på retshjælps-dækning.

Såfremt De mod forventning ikke revurderer sagen, vil jeg opfordre min klient til at sagen indbringes for forsikringsankenævnet

Må jeg høre fra Dem snarest.


Han, min advokat mener at jeg dermed er blevet vejledt forkert, og at de har solgt mig ubrugelig produkter - jeg syntes bare at de burde skamme sig, hvad får forsikringen ud af at undlade at hjælpe mig?

Så snart jeg er ude af alt det her, så skifter jeg forsikring og starter på en frisk. Aldrig mere Nykredit Forsikring!!

Advokaten har flere gang i mails skrevet til mig hvad jeg ville med gården og jeg har alle gange udeladt at svare på netop dét punkt i mailen, fordi jeg simpelhen ikke ved hvad jeg vil eller hvad jeg skal gøre med min gård eller med mit liv - titlen på denne blog så korrekt siger, så er jeg stadig forvirret over hvad jeg skal med mit liv, hvor er jeg på vej hen og hvad skal jeg blive til?

Den kloge vil sige at det ved jeg kun selv og at det kun er mig selv som kan svare på det, men jeg har aldrig skullet tænkte sådan før, eller måske mere korrekt, jeg har aldrig fået muligheden for at vælge selv - hele mit liv har jeg kæmpet for bare at få lov til at være mig, Deidre-Ann - kæmpet for at få lov til at elske bøger, til ikke at gå op i pigeting og tøj, til bare at få lov til at trække vejret når jeg ville på den måde jeg ønskede - og nu skal jeg pludselig til at tage stilling til én million ting som jeg slet ikke kan forstå og halvdelen af de ting jeg skal tage stilling til, er ting som direkte vedrøre mit videre liv - et liv jeg slet ikke kender og som jeg slet ikke ved hvordan skal ende, for ikke at nævne, jeg aner slet ikke hvor mit liv skal gå hen!

Jeg ved ingenting!

Og jeg er helt alene!

Min Advokat mener at jeg skal sælge gården NU, komme derfra med hvad jeg kan af penge eller minus og så tage den derfra.

Går jeg derfra med et minus så kan jeg måske søge gældssanering og på den måde komme videre og kan jeg ikke få gældssanering fordi jeg er ung og rask, ja så ved jeg i det mindste hvor jeg står rent økonomisk - mener min advokat.

Eller også skal jeg vælge at sige at gården koster mig penge hver evig eneste måned fremadrettet de næste 3 år og det vælger jeg at leve med og så håber jeg at priserne ændre sig og hvis de ikke gør, så har jeg spilt tre år og en masse penge.

Min advokats måde at sige tingene på kan jeg virkelig godt lide - derhjemme (hos far og mor) er det altid som om de skal presse og bestemme over mig, nu skal du gøre sådan og sådan og sådan og basta basta - bare tanken alene gør at jeg får lyst til at lænke mig selv fast til en dørkarm og skrige at jeg aldrig føjer mig!

Jeg hader at blive presset på punkter og med ting, som jeg ikke forstår betydningen af eller som jeg ikke kan gennemskue.

Og selv om advokaten var rigtig god og sød og talte i et behageligt toneleje på en fornuftig måde, så er der bare så mange ting som taler i vejen for at jeg sælger.....

Hvis jeg sælger gården, hvad så med min gudfar?

Han har kun mig og han bliver rasende - rasende hvis jeg sælger!! Jeg tør slet ikke tænke på hvad han vil gøre og han har som sagt kun mig, der er ikke andre i hans liv og jeg ved jeg ville svigte ham noget så grusomt hvis jeg solgte. Det er jo hans barndomshjem og han har hele tiden sagt at jeg ikke skal sælge eller faktisk har han sagt at jeg ikke må sælge, jord er vigtigt. Sådan er jeg opdraget. Jord er magt og penge - for mig har det så godt nok aldrig været nogen af delene eller givet nogen af delene men det er dét jeg har hørt, set, læst og fået at vide siden jeg var 3 går gammel. (det første jeg kan huske er fra da jeg var tre år gammel, der starter min hukommelse og jeg kunne læse pixiebøger fejlfrit da jeg var 4 år)

Dernæst, hvis jeg sælger gården, hvad så med mig? Hvem er jeg så? Hvad er jeg så? Og hvad skal jeg så gøre?
Hele livet - eller i hvertfald de sidste 13 år har gården været mit liv og hvis jeg sægler, hvad er så mit liv? Je mener, hele mit liv har været gården og gården har været mit liv, det er sådan det hele er bygget op og jeg frygter at det som skete da Kunstmaleren gik ud af mit liv vil ske hvis gården forsvinder. Da Kunstmaleren gik sank mit liv i grus, fordi jeg havde været så letsindig (og dum) at bygge hele mit liv, hele min eksistens op omkring ham - og uden ham var jeg pludselig ingenting.

Hvis gården nu forsvinder, hvem er jeg så? Vil hele mit liv synke i grus igen?

Jeg ved godt at det er utopi at ønske det, men jeg gør det alligevel - hvor ville jeg dog ønske at jeg ikke var alene om at skulle træffe denne her beslutning! Hvor ville jeg dog ønske at jeg kendte nogen godt nok til at læne mig tilbage, knappe bukserne op - eller endnu bedre, sidde i nattøj og så bare tale om alle de tanker jeg har om at opgive gården, min frygt og mit håb - men jeg kender ikke en sådan person, selv om jeg har mange gode veninder.

Det er som om at det her med gården, det forstår de ikke rigtig - de kan ikke rigtig sætte sig ind i det og jeg ønsker ikke at vise den sårbare sårbare side af mig selv - ja de ved godt at jeg kan være sårbar, men der er også ting de ikke ved - faktisk er der ingen af mine veninder der ved at jeg blev voldtaget og sådan skal de forblive, jeg ønsker ikke at tale om det, men jeg ville alligevel gerne at der var nogen som vidste det, fordi med den viden så ville de mennesker måske se på mig med mildere øjne og måske ikke dømme mig så hårdt, tænke at jeg er skør, paranoid eller mærkelig - måske ville et menneske som vidste alle disse ting om mig og min sårbare side, tænke at jeg faktisk er et meget rationelt menneske som måske lever lidt forsigtigt men som gør det af en grund - og den grund er ikke at hun er skør men faktisk fordi hun lever på en måde som erfaringerne har fortalt og lært hende er bedst....

Men sådan et menneske findes bare ikke, det er utopi at blive ved med at drømme om det, men jeg kan ikke lade være........sidst jeg fortalte nogen om dengang var Kunstmaleren og se hvad der kom ud af det - intet godt that's for darn sure! Så jeg holder mund i fremtiden.

Og indtil da, så må jeg tænke på hvad jeg vil og hvad jeg skal gøre - selv om jeg inderst inde godt ved hvad jeg SKAL gøre - nemlig at give slip på gården, men jeg ved også godt inderst inde hvad jeg VIL gøre - og det er at holde fast i gården for alt i verden, koste hvad det koste vil, fordi jeg ikke vil være en quitter...

Ingen kommentarer: