onsdag den 15. september 2010

Stormfuld Onsdag

Puha, har sovet hmmm måske ikke dårligt men underligt i nat - har drømt at mit pas var væk og at jeg dermed måtte blive hvor jeg var og ikke frit kunne rejse, det endte med at jeg stod op i nat og tjekkede om mit pas og mit sølvtøj var i kassen i skabet hvor det altid er - det var det naturligvis! Frk. Deirdre-Ann har orden i tingene. Altid.

Men grim drøm - og pga. det har jeg sovet uroligt i nat så selv om 7½ times søvn burde være mere end nok, så er jeg bare træt træt træt...

I går var jeg ude og løbe, løb hele vejen op til Frederiksberg Have (1,220 km) og så ruten rundt i haven og så småløb jeg hjem, sådan lidt lunte trav. Mens jeg løb pruttede jeg som en hest...... jeg ved ikke hvorfor jeg altid tænker på en hest når jeg løber, måske fordi min søsters hest(e) altid pruttede når de skulle ud og ride, sådan "Prut Prut Prut" for hvert skridt de tog, det var virkelig grinagtigt og sådan er min krop åbenbart nu når jeg løber.....prut prut prut for hvert skridt jeg tager...

Og da jeg så havde løbet lidt så syntes jeg pludselig at jeg blev helt våd mellem benene, men tænkte at jeg nok svedte eller havde udflåd (grimt ord!!! Udflåd!! Ufff) men da jeg så kom hjem og skiftede tøj, så havde jeg gået menstruation!

Ja vildt mærkeligt og lidt grinagtigt! For ca. to uger siden sad jeg og fortalte Norman at jeg ikke kunne få børn fordi jeg ikke har menstruation og nu har jeg så menstruation........men når jeg så tænker to gange så har tegnene på at den var på vej faktisk været her, jeg har bare ikke tænkt yderlig over det.

I mandags havde jeg ondt i maven på sådan en bestemt måde jeg kun har når jeg skal have menstruation - det er som om min mave stikker og som om nogen har fat med begge hænder om begge mine æggestokke mens de klemmer til - det spænder og strammer og så går det over og det er som om jeg kan mærke hvilken side ægget er kommet ned fra....nogle gange undre det mig at jeg er i dyb kontakt med min krop, jeg kan feks. hvis jeg drikker for meget cola mærke blodet pumpe ind til mit hjerte og hvordan hele kroppen arbejder ekstra, når jeg løber kan jeg nogle gange mærke blodet i mine arme løbe ned ad osv... ja jeg ved godt det lyder meget syret og underligt og jeg skal spare læseren for flere kropslige forståelser for jeg tror det er de færreste der har det sådan, jeg kender i hvertfald ingen.

Men nu har jeg altså menstruation, ikke meget og end ikke nok til at fylde en tampon eller et bind (som jeg aldrig bruger undtagen om natten) men det er der og det er vel okay.

Mine forældre ringede i går aftes, det er SÅ sjovt og lidt mærkeligt når far taler i telefon - hele mit liv har jeg måske talt i telefon med ham 50 gange og størstedelen af dem var da jeg boede i USA for 15 år siden - men først så ringede mor og pludselig siger hun at hun skal lave noget for far så nu får du lige far og så talte jeg med ham - men straks han begyndte vidste jeg godt at det var "aftalt spil" for mor vil helt sikkert ikke tale med mig om gården, fordi hun ved det er et ømt punkt og at jeg bliver vred og sur og ked af det og dét vil hun ikke have på hendes skuldre - hvilket jeg fuldt ud forstår, mor og jeg har haft de vildeste skænderier hele mit liv - så det får far lov til, fordi far er sååååå roooooooooooooooooolig en mand at han faktisk irriterer mig med sin roooooooolighed! Men det er bare ikke så nemt at råbe af far, selvfølgelig kan jeg gøre det, men det føre ikke til noget, far siger ingenting og så er det jo som at råbe af en dør, så jeg undlader bare ofte helt at tale med ham.

Men far (og mor) ville det samme som min advokat (som jo er far og mors advokat) de ville høre hvad jeg havde tænkt på mht. gården.......og jeg ved det lige så lidt som da jeg talte med min advokat......!

Far forslog at far og mor købte den af mig uden at jeg får penge. Vi laver alle papir, testamente osv. men jeg får ingen penge. Hvis jeg så en dag vil have gården tilbage, så kan jeg få den tilbage ved at betale omkostningerne til tinglysning osv. ligesom far og mor nu vil afholde dem denne gang.

Så kan det være at gården er steget i værdi men jeg har ikke udgifterne imens, det kan også være at den er faldet - og så har jeg stadig ingen udgifter. Uanset hvad, så vil gården stadig være min - de betaler bare.......men jeg kan ikke helt se om det er en god ide eller ej. For hvis gården stadig er min og de bare afholder udgifterne, kan de så ikke bare låne mig pengene til udgifterne de næste par år?

Kors hvor jeg hader at jeg ikke er klarsynet nok til at kunne gennemskue livet og sådanne ting...

Bagefter, efter at vi havde lagt på og jeg var ved at set et program om Verdens Højeste Mand som måler 2,43 - hvilket jeg syntes er vildt, specielt fordi han bruger str. 63 i sko, og så kom min kreative tanker lige til at tænke på, hvor stor er hans ding ding??? Avvv siger jeg bare - han havde egentlig et pæn ansigt, grimme tænder men et mildt ansigt, dog må han jo kunne tænke sig til at tanken om en stor ding ding ikke er tillokkende for ret mange kvinder, personligt er tanken nok til at jeg ikke behøver se den!

Men bagefter, så ringede far og mor igen (!) Mor skal åbenbart med nattoget til Østrig ned til min ældste storebror og hun vil høre om jeg vil med, i så fald skal vi køre i nat eller i morgen nat og så er det meningen at vi skal køre en ny Mercedes og en ny VW Passat hjem som min bror har købt - hele min familie er total bilnørder og har altid en to tre biler i garagen, pludselig har de solgt dem alle og pludselig har de 4 nye, så det er ikke noget jeg undre mig over, sådan er det bare i min familie.

Selv jeg har jo to biler!



(Det her er min Fiat 600 fra 1963 - og den er Lilla, ikke rød!)




Og nu kan jeg så slet ikke finde ud af om jeg skal tage hjem eller ej - hvis jeg gør vil far og mor at jeg bliver i næste uge og arbejder i firmaet, selvfølgelig for at hjælpe så jeg kan tjene penge, men mit liv er her og jeg vil være her. Det kan de slet ikke forstå! Feks. har jeg glædet mig til på lørdag og søndag hvor der er marked på Holmen og på mandag har jeg en aftale inde i byen og på onsdag skal jeg starte til spansk - det er få få ting, men det er ting som jeg ser meget frem til, og det er jo de ting som er mit liv lige nu, og så er det hårdt at sige farvel til det fordi far gerne vil have malet kontoret...selvfølgelig vil jeg gerne have muligheden for at tjene penge, men hvorfor skal det altid vær enten eller i mit liv?

Og så pludselig, ud af det blå sidder jeg igen i et dilemma med familien...Og hvis jeg skal hjem så skal jeg køre snart da de lover storm over Sjælland som sikkert lukker Storebæltsbroen.....skønt med stress og tvivl fra morgenstunden!

Ingen kommentarer: