onsdag den 22. september 2010

Knock Me OUT!!

Her startede dagen lige så godt......jeg fik løbet/gået 5 km - er i sindssyg dårlig form i forhold til hvad jeg var omkring min fødselsdag hvor jeg praktisktalt var forelsket i min krop!

Så nu er jeg startede forfra på mit løbeskema - helt forfra og så håber jeg at jeg om 12 uger er på toppen igen!

Da jeg kom hjem gjore jeg den STORE fejl at åbne min postkasse.......

7 breve fra SKAT (Ang. ændring i mine selvangivelser flere år tilbage og bla. bla.)

1 brev fra forsyningsværkerne til Gården, det var en rykker på en regning jeg HAR betalt!

1 brev fra Nykredit Forsikring som oplyser mig om at min forsikring stiger fra 5136 kr. pr. år til 11.936 kr. pr. år fra 6. Oktober FORDI de skader jeg har anmeldt er så voldssomme - hvilket står i skærende kontrast til at de kun har udbetalt/dækket skader for ca. 21.000 kr og at min advokat netop har klaget til dem over deres manglede even/lyst til at udbetale retshjælpsforsikring....

1 brev fra kommunen hvor i min Gård ligger, de vil nu TINGLYSE at min gård er ubeboelig og sundhedsfarlig hvilket igen betyder at de 1. ser mig som en anden Låsby Svendsen der lader fattige mennesker bo i skod ejendomme og 2. at Nykredit Bank nu vil, hvis kommunen tinglyser min gård som ubebeoelig, kræve 1.750.000 mio kr indfriet da de har lånt mig penge til en Gård og ikke til en Grund uden beboelse på!

Jeg er og bliver bare lykkens pomfilius!!

Præcist hvor meget lort kan én person tage imod i løbet af 9 måneder? Præcist hvordan har de tænkt sig at jeg skal betale? Jeg har jo misted mit job pga. alt det her, jeg har ingen penge - jeg er færdig, flad, broke!!

Kan de ikke bare alle sammen i henhold til deres latterlige paragraffer lade mig være i fred? Hvorfor er kattedamen den "svage" i det her spil og jeg den rige når jeg ingen penge har??

Åhhh Gud, hvad ville jeg ikke give for en ven der kom forbi NU og tog mig med ud på en laaaang gåtur i modvind så jeg kunne få rusket min sjæl på plads og igen tænke: Ingen skal få mig ned med nakken!

Ingen kommentarer: