søndag den 12. september 2010

Ugen der gik...

Nå - long time no hear og det betyder jo en masse opdateringer, så nu starter jeg - bid for bid!

Lige nu snurre tørretumbleren i kælderen under min lejlighed (jeg kan svagt høre den) fordi alt, virkelig ALT tøjet blev vådt i går på marked, hvor jeg var med Lita og Sofie!! Jeg må over i Netto og købe sorte sække, tørre tøjet, lægge det sammen og putte det i nye tørre poser så det er klart til en anden gang.

Først så jeg på DMI at de lovede skyer, sol og nul regn over hele København og alligevel endte vi med at stå i silende regnvejr! Men jeg giver ikke op og jeg nægtede at pakkesammen som alle eller som næsten alle andre af de mange stande gjore!



Vi var der kl. ca. 8 om morgen og fik derfor lov til at vælge vores egen pladser - SKØNT! Vi fik to gode pladser ved siden af hinanden på et hjørne hvor folk kom og gik meget, så pladsen fejlet bestemt ikke noget - og fordi vi var der så tidligt kunne vi bakke min bil helt op til linjerne på jorden og tømme den og - heldig igen - så fik jeg en parkeringsplads liiiiige ved siden af marked - så jeg kan virkelig ikke klage!



Vi fik sat bordene op, som bestod af mine bukke fra Jylland og min gl. bordplade fra Christianshavn hvor jeg havde taget benene af så det kun var bordpladen, desværre gik bordpladen i stykker så nu kan jeg ikke sælge bordet og stolene som et samlet sæt, men så kan jeg i stedet for sælge stolene og beholde bordpladen som en "plade" vi kan bruge når vi har markeder, for det er ikke sidste gang vi gør det her!

Jeg tjente 649 kr hvilket er okay, men slet slet SLET ikke hvad jeg havde forvented og hvad jeg normalt tjener på baggagerumsmarkeder i Århus - jeg er aldrig før gået hjem med under 2000 kr fra et éndags marked og til det store Kræmmermarked jeg har været på i Jylland tjente jeg sidste gang 10.000 kr på 3 dage - så en meget beskeden indtægt og ja lidt skuffende for jeg havde virkelig håbet og satset på en god indtjening til min virkelig hårdt presset økonomi - men nu er der ekstra penge til mad og det er jo også skønt, plus at jeg har købt billet til Radiodays, hvilket også er en luksus ting at købe men jeg tænkte at jeg jo ikke bare kan melde mig ud af radiofællesskabet hvis jeg stadig ønsker at komme tilbage - så må jeg komme der hvor dem som har muligheden for at ansætte mig kommer, så jeg kan networke....og de her penge dækker billetten så det er jo dejligt!





Men kl. ca. 14.00 begyndte det at regne, først lidt støvregn men så tog det virkelig til og det regnede og regnede - og da Sofie skulle gå tidligt fordi hun skulle til Kandidatfest så blev Lita og Jeg og vi nægtede at gå hjem, Jyderne var standhaftige og vi blev til den bitre ende - men kors hvor var vi våde og kolde og da toiletterne på pladsen var blevet udsat for hærværk havde Københavns kommune valgt at lukke dem så der var ingen toiletter til de over 163 boder som var opstillet eller til gæsterne, virkelig træls specielt fordi jeg har en fest mini blære - så til sidst var vi bare ved at tisse i bukserne begge to!

Men vi fik pakket bilen i øs regnvejr og kørt Sofies ting hjem og ind i hendes kælderrum, over til Lita og tippet hendes ting af og så kørte jeg selv hjem og drømte om at der liiiiige kom en kæreste ud på trappen og tog fat i mine ting og med stærke friske arme svinget dem op i lejligheden og hjalp mig med at tømme bilen (sæderne var lagt ned, og der var ting OVERALT - men selv om jeg tænkte virkelig hårdt, så kom der ingen ud på trappen og hjalp - og det er på sådanne tidspunkter i livet at jeg tænker "Århhhhh hvorfor pokker er jeg single.......?")

Sofies Kæreste kom med mad til os på marked og hjalp med at køre Sofies ting derover og hentede hende igen og Litas kæreste hjalp med at bære hendes ting ned om morgen og op igen da vi kørt hjem og han kom også og besøgte hende på marked sammen med Litas bror og niece - selv om jeg ikke følte mig jaloux så ville det da have været hyggeligt hvis jeg også havde fået besøg og fået lidt hjælp - men i bund og grund så bekræfter det mig jo bare i at jeg selv kan og at jeg faktisk er utrolig stærk, både fysisk og psykisk, når jeg virkelig virkelig skal.

Jeg havde egentlig en fræk aftale med Sønderjyden idag men nu HAR jeg jo set ham og nu er han jo ikke mere "spændene" forstået på den måde at jeg jo ved hvad jeg får når jeg kommer og dét tænder mig bare ikke rigtigt, det er jo derfor det hedder et "one night stand" - fordi det er meningen det kun skal være for én nat og dernæst så er min sexlyst også forsvundet som dug for solen, så jeg skrev her til morgen, en sms og beklaget at jeg måtte aflyse - igen en lille løgn - men hvad skulle jeg ellers skrive? Sandheden? At jeg desværre ikke gider bolle dig igen fordi du er intetsigende, alt alt for tynd, alt for selvglad og der er intet ved dig der tiltrækker mig?

Se dét kan jeg jo ikke så godt skrive, dvs. det var det første som faldt mig ind men ligesom med Ayal, så kan jeg jo ikke så godt skrive at jeg ikke gider have ham over fordi jeg så skal skifte, vaske og stryge mit sengetøj og at hans seksuelle formåen ikke er dét værd........hvis jeg skrev det ville det jo være ligesom dengang jeg sagde til Norman at han var ét af de tre dårligste knald jeg nogensinde havde fået.....!

Trust me, han tog det ilde op! Men min første indskydelse er altid at sige det som falder mig ind og det er 99% altid sandheden, men jeg har lært eller jeg er blevet forklaret af mine veninder at man ikke må kritiserer mænd og deres seksuelle evner, uanset hvad så er det åbenbart (?) et stort STORT NO GO! Hvilket jeg egentlig ikke forstår hvis jeg skal være ærlig - jeg mener, hvis jeg var virkelig dårlig til noget så ville jeg da gerne at folk sagde det til mig, så jeg kunne blive bedre, så ville jeg måske blive mere åben og modtagelig for lærdom og for ikke at lave samme fejl igen en anden gang. Måske det ikke lige ville være min første indskydelse, jeg ville måske blive fornærmet osv. men hvis det er sandheden så er det jo sandheden ikk?

Så jeg skrev en lille løgn om at min veninde fra Esbjerg kom på besøg og det er faktisk kun en ½ løgn for det VAR MENINGEN at Annabell skulle komme forbi, hun er i København med kæresten da kærestens far er ved at dø - og så havde vi en halvt åbent aftale om at mødes søndag - men nu er hun desværre blevet forkølet og småsyg så det blev aflyst. Men er en halv løgn egentlig mere okay end en hel løgn? Eller er den bare nemmere at huske?

Den forgangene uge har jeg haft vinterjakke på hver dag fra Onsdag af.......*Prrrrrrrrr*........ jeg tror min dag på Holmen var den sidste dag med sommer i Danmark, men Gud hvor var det også en skøn skøn SKØN dag og hvor jeg bare hygget mig - god mad, læsestof, toiletbesøg når man trænger og så bare sol og vand og ro og ingen mennesker (få mennesker) og så bare mig......jeg må snart gøre det igen, men så bliver det i min bil, det har jeg også gjort før, men så holder jeg altid på Operasiden over mod Refshalvøen på den store parkeringsplads under kranen. Dér er der frit udsyn, solskin, duften af havet og ro - ingen mennesker foran mine øjne (når jeg sidder i bilen) og når det virkelig blæser så gynger bilen helt, det er skønt!!

Jeg er begyndt at overveje mere og mere hvad det er jeg spiser - og faktisk er det måske ikke fordi jeg egentlig spiser så usundt, jeg spiser bare meget af alting! Virkelig store portioner og nu er jeg så begyndt at prøve at stoppe når jeg kan mærke jeg er ved at være mæt, frem for at forsætte til jeg har ondt i maven.......feks. kan jeg ikke, hvis jeg skal følge det råd, spise en hel pizza!! Så kan jeg faktisk kun spise en halv pizza af almindelig størrelse.....

Jeg er begyndt at spise sådan én her til aftnesmad



men i går aftes var jeg så sulten at jeg måtte spise to, plus en ½ agurk og resten af mine rosiner i pakken - men jeg havde også kun fået morgenmad og så en lille sandwich på marked som Sofies kæreste kom med - så jeg var både sulten og tørstig!

Men hvis jeg nu kan prøve lidt efter lidt, at sætte mit forbrug ned mht. mad og så lidt efter lidt skrue op for at løbe igen, så håber jeg at jeg kan tabe de sidte par trælse kilo som sidder på maven, det er jo dem jeg virkelig gerne vil af med!!

Men ét skridt af gangen så går det nok

Ingen kommentarer: