torsdag den 23. september 2010

Fakta Er...

.....at kommunen hvori min Gård ligger, har valgt at tinglyse et forbud mod beboelse og ophold i og omkring stuehuset med øjeblikkelig virkning.

På dansk betyder det, at de vil tinglyse min ejendom til at gå fra en beboelses ejendom med omkring liggende stalde, lader og marker til en grund med stalde marker og lader og ingen beboelse, umildtbart lyder det måske ikke så slemt, men fakta er at når en ting er tinglyst, så er det officielt.

I dette her tilfælde vil konsekvensen blive at Nykredit Bank har lånt mig penge til en ejendom med omkring liggende stalde, lader og marker og ikke til en grund med stalde, marker og lader - og når vilkårene for lånet ændre sig, som de jo vitterligt vil gøre her i dette tilfælde, så har Nykredit Bank alle rettigheder til at kræve det fulde lån indfriet. Om det bliver med øjeblikkelig virkning eller med et par måneders frist ved jeg ikke - men det gør ingen forskel for mig.

Fakta er at jeg ikke kan, hvor meget jeg end ville, betale et lån på 1.750.000 koner tilbage sådan som verden ser ud nu.

Jeg vil gerne, jeg er motiveret til at tjene pengene, men hvad gør det når jeg intet job kan få og selv hvis jeg kunne få et job NU så ville det ikke være tilstrækkeligt til at rede mig selv ud af denne her situation.

I'm truly fucked....og jeg føler mig så enormt alene lige nu.

Hvem vil nogensinde blive kæreste langt mindre gift med en som er konkurs og har gæld i baglandet frem for en stabil økonomi? Ja jeg ville ikke tage en sådan person til min kæreste eller ægtefælle!

Så fakta er, at jeg er single og åbenbart skal forblive sådan forever og om ganske kort tid, faktisk d. 19 oktober 2010 vil kommunen tinglyse min gård til at være ubeboelig og kort tid derefter vil Nykredit kræve lånet indfriet og afhængig af travlheden i det offentlige, vil jeg inden jul blive erklæret personlig konkurs i en alder af 32 år og 6 måneder.......

Altsammen fordi jeg lejet min gård ud til én forkert person.

Ingen kommentarer: