SÅDAN! Sådan din fede psykopatiske sindsforvirret møgkælling!
YOU ARE SO MUCH GOING DOWN!
HA HA HA HA!
Okay, ikke det mest voksene sprogbrug, men det virker på humøret at bruge sådanne ord, trust me - prøv det!! Nogle gange skal man bare give fuld gas på alle ens følelser og skrive dem ud som de er, her og nu!
Men altså, her til morgen, nærmerer betegnet kl. 08.21 tikkede en mail ind i min mailbakke - det var fra min fantastiske advokat i Århus, jeg har nu gennem Civilstyrelsen (vidste slet ikke der var et sådan instans i Danmark) fået fri proces, dvs. alt det som ikke kan dækkes af min retshjælpsforsikring gennem Nykredit, det dækker Civilstyrelsen nu da de har givet mig fri process - i bund og grund betyder det at mine tidligere lejere got another thing coming - 3 gange I TRÆK er de sluppet afsted med at opfører sig som de har gjort og 3 gange I TRÆK har folk ikke magted at løfte byrden mod dem rent retsmæssigt, men denne her gang klapper fælden!!
*BANG*
Dumme dumme kælling - normalt får jeg det ikke bedre af at kalde folk skældsord, derfor gør jeg det også meget sjældent, men lige her, her bliver jeg harm og her får jeg lyst til at smadre noget af bare vrede! Jeg er ikke så naiv at jeg sidder og siger at ALT hvad der er sket af dårlige ting i mit liv sidste år er mine lejers skyld, men en stor del af det er og selv om jeg er et large menneske og kan tilgive meget så kan jeg ikke tilgive at hun har ødelagt så store mængder af mit liv og total smadret min økonomi - med den opsparing jeg havde inden ødelæggelserne blev opdaget kunne jeg havde levet på den grønne gren 5 år mere endnu og stadig spise mig mæt i sushi hver evig eneste dag hvis jeg ville - uden hende havde jeg ikke behøvet at ligge vågen den halve nat i går for at tænke over hvordan jeg kan skrabe penge nok sammen til huslejen her til den første.......
På mandag går jeg ned og prøver at søge kontanthjælp igen og hvis dét ikke lykkes så må jeg spørge min Onkel Oskar om han vil låne mig penge, det tænker jeg at han gerne vil men det er mere tanken om at begynde at låne ud i familien som ikke huer mig - tænk engang at jeg er så gældsplaget at jeg begynder at spise af min families formue og opsparing, dét er overhoved ikke en dejlig tanke!! Det er faktisk en rigtig beskidt og ubehagelig situation og jeg krøller tær......
Jeg har skrevet til advokaten om jeg nu, når jeg har fået fri process osv. kan få de knap 4000 kr tilbage som jeg betalte for at vi overhoved kunne komme i gang med sagen engang i November, hvis jeg kan dét så er jeg jo ligesom redet her til den første - århhhhhh hvor ville dét være skønt, mildt sagt!!
Jeg har en veninde i Jylland, Bente, hendes kæreste er enormt velhavende og hun har også en dårlig økonomi og to jobs, hendes kæreste har nu for tiende gang tilbudt at dække hendes gæld ind og hun siger hele tiden nej........seriøst, hvis jeg var hende så sagde jeg højt og rungende JA!
Men, når det er sagt så sagde jeg også til hende, at får at mennesker med god morale som hende og jeg ikke skal få dårlig samvittighed og søvnløse nætter, så syntes jeg hun skulle sige ja tak til at hann dækker alt hendes gæld i banken og så går de til en advokat og får lavede nogle gældspapir hvor på der står at hun de næste 30 år, uanset hvad der sker i deres forhold, skal betale ham så og så mange penge tilbage hver måned, dog skal der ikke komme renter på det beløb han dækker for hende, for gør der det kan hun jo lige så godt blive i banken.
Og da han selv har tilbudt at dække beløbet tænker jeg heller ikke at han vil forlange det, men hvis hun ville lade ham indfri hendes gæld, så vil hendes liv jo se helt anderledes ud og med orden i papirene behøver hun aldrig føle at hun skylder ham noget hvis de vælger at gå fra hinanden igen - så er det rent business og når han har så mange penge så mærker han ikke om der mangler ½ mio eller ej på kontoen (tænker jeg)
Tænk engang hvis jeg kendte et så rigt menneske der ville tilbyde at dække alt min gæld.........*suk*......men nu er min gæld jo også på lidt mere end ½ mio - faktisk er den på 1.750.000 dkr. alt i alt og så har jeg end ikke regnet de ca. 300.000 dkr. jeg skylder mine forældre og de 31.000 kr jeg skylder SU styrelsen......puha dét er mange penge at skylde væk og så være arbejdsløs.........men jeg siger til mig selv, selv nu når jeg sidder og kikker på alle de beløb, at det nok SKAL gå, jeg skal NOK klare mig........også selv om jeg nogle gange tænker at det bare var bedre at springe ud fra Storebæltsbroen så min livsforsikring kan komme til udbetaling og ingen i min familie behøver tænke på den gæld jeg har når jeg engang er væk, for ingen af dem står til som kauktionist og de skal selvfølgelig frasige sig arv og dermed også gæld og så kan de pakke de ting jeg ejer ud af papkasserne på gården, tage hvad de vil og sende resten til Frelsens Hær og så er dét det.
Tanken er for mig faktisk ganske dejlig. Måske læseren vil syntes den er dybt bizzar eller sindssyg men sådan tænker jeg ikke. Jeg tænker at døden er én ting du altid kan regne med og når den indtræffer så er der evig ro, intet vil igen kunne skabe splid, sorg eller smerte i dit liv igen - du vil selvfølgelig heller ikke opleve små fedt børnfingre give dig et et kram og et vådt kys på kinden, du vil aldrig kunne få amazing sex igen eller føle fryden ved at spise god mad i gode venners selskab - men selv når jeg opvejer de gode ting med de ting jeg vil få fred for når jeg engang dør, så er døden stadig at foretrække - den er faktisk rasende lokkende, for selv hvis jeg fandt en udvej på min gæld - hvad skal der så blive af mig?
Jeg mener, hvad skal Deidre-Ann Roberts leve af resten af sit liv? Ikke kun sådan rent økonomisk, men hvad skal mit job være, hvor skal jeg finde dét jeg brænder for hvis ingen vil ansætte mig? Når jeg ser sådan på livet så er det hårdt at tænke på at jeg har over 40 år tilbage på arbejdsmarked - dét er godt nok mange mange år der skal gå med ingenting.........
Puha - sikke en morgen.........om lidt har jeg vasketid og så skal jeg virkelig gerne have skrevet artiklen til min coaching buddys blad, jeg har skrevet den ene - det var med hende kunstneren som ikke kunne tale engelsk (!) og i går aftes brugte jeg så næsten 78,12 dkr. på SKYPE til at interview en Fransk fotograf ved navn David Bellemere, I'm telling you, han kunne overhoved ikke tale engelsk og jeg bliver lidt skuffet over at min coaching buddy sætter mig til at lave et interview med en som faktisk ikke kan mere end 40 engelske gloser - dét er dér hende og jeg er vidt forskellige, jeg ville have undersøgt hvordan hans sprog var og hvis jeg virkelig ville have et interview med manden så havde jeg fundet en som forstod fransk - men igen er alting i sidste øjeblik og for mig er det en kæmpe stressfaktore når det ender med at blive sådan noget japværk. Jeg tvivler på at jeg kan få meget ud af de notater jeg fik taget, jeg spurgte ind til rigtig mange af tingene igen og igen og jeg er slet ikke i tvivl om at han var irriteret over at jeg ikke forstod hvad han sagde men han snakkede helt hen i vejret engelsk og en sådan person kan man - i min journalistiske verden - ikke bare lige interview på 40 minutter og så skrive en knald god artikel, faktisk tvivler jeg på om jeg har lyst til at lægge navn til ......!
Men skrives skal den jo og selv om jeg er dybt tanknemlig over for min coaching buddies økonomiske hjælp til mig, så vil jeg ikke indgå et sådan samarbejde med hende igen uden 100% at jeg ved hvad jeg skal lave, jeg mener, i teorien kan hun jo mene at jeg stadig ikke har arbejdet min gæld af..........men taget i betragtning af at jeg med min erfaring plejer at få 3000 dkr pr. interview så har jeg i min egen verden mere end rigeligt betalt af på min gæld til hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar