Jysk Roadtrip!

*Pewwwwwww* jeg har fået kørt nogle km i dag!!

Først lå jeg jo vågen fra kl. ca. 04.45 og så op og i bad og afsted til samtale....

Jeg elsker elsker elsker virkelig at køre bil, det er for mig en frihed uden lige, måske det skyldes at jeg kommer fra landet af og det at kunne køre bil var som at trække vejret helt uhindret, jeg var pludselig min egen herre - SÅ skøn en følelse!

Jeg kørte fra den lille by hvor mine forældre bor, lidt uden for Århus og mod Viborg, jeg har i mange år ikke rigtig været så meget i hverken Århus eller Viborg, kald mig bare sær og meget tanketænkende, men fordi der har været én fyr som har talt grimt til mig i hver by, har jeg gjort alt for at undgå byerne. Tanken om at møde dem har været nok til at holde mig væk, jeg kan blive helt rædselsslagende ved tanken om at de måske vil tro at jeg er dér pga. dem............dybt mærkelig tanke men den kommer jo af at feks. Norman sagde jeg stalkede ham da jeg faktisk i bedste hensigt kom med morgenmad, sådanne ord burde jo stå for hans egen regning og ikke få nogen form for betydnign for mig, men nu da jeg kender mig selv bedre så ved jeg også at dét at mistænke mig for at lyve, at mistænke mig for at være ond og have onde hensigter som feks. at stalke en person, er det VÆRESTE man kan sige til mig - dét slår så hårdt! Kunstmaleren kaldte mig jo for ond da vi stod foran retten i Århus for mange mange mange år siden - dét slog om muligt endnu hårdere!!

Nå, men det er altså seriøst år siden jeg har kørt til Viborg, ja i det hele taget gennem byerne omkring Viborg, men i dag kørte jeg første forbi Bruunshåb, en fantastisk lille plet, så forbi Hald Ege som jeg igen lovede mig selv at jeg MÅ besøge en dag, har ikke været der i måske 15-20 år!! Helt grotesk når det ligger lige om hjørnet!

Så forbi Bilka hvor jeg trællede den i 12 stive år (!), videre ud til Ravnstrup hvor genbrugsbutikken desværre havde lukket, både på vejen ud og på vejen hjem - videre gennem og forbi alle de små byer jeg kender så godt: Lånum, Stoholm, Koldkur, Fly, Skave - og ind i Skave Genbrug på vejen hjem, Kobberup og videre videre.....

Samtalen hmmmm ja dét var mærkelig! Jeg kom ind 11.08 og kl. 11.42 stod jeg udenfor igen......???!!! Er dét normalt? Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvilket et af de job som de havde slået op og som jeg havde søgt jeg egentlig var til samtale angående, jeg spurgte men fik ikke et konkret svar - der var 4 andre personer med til samtalen og det hele virkede lidt mærkeligt på mig - da jeg gik sagde ingen af dem farvel og jeg fik ikek tilbudt noget at drikke - dybt uprofessionelt syntes jeg, men jeg ved ikke helt hvad man eller jeg skal forvente af en samtale?

Jeg kan i hvertfald mærke at når jeg er til "sådan noget" så savner jeg i DEN GRAD en sparringspartner, en jeg kan spørge til råds og en jeg kan få hjælp af til at holde styr på alle mine tanker. Da jeg kørte derfra havde jeg en meget mærkelig følelse i maven, jeg vil gerne prøve på at beskrive den - jeg prøvede for min exkæreste som jeg "kom til" at ringe til - eller selvfølgelig kom jeg ikke til, jeg ringede med fuld overlæg til ham.

Jeg trængte sådan til at tale med en person som forstår mig - der er få personer som jeg virkelig tænker vil kunne forstå mig når jeg åbner munden og som ikke vil høre det jeg siger som brok eller kritik men som det dét virkelig er, usikkerhed og et lille råb om hjælp, en af dem som kan det er (desværre) min exkæreste Kunstmaleren.

Da jeg ringede tog han den ikke, men så ringede han tilbage lidt senere - dét er det jeg ved med ham, han ringer altid når han har tid. Sådan er Norman slet ikke, når han ikke tager telefonen så vælter en bølge at sårede følelser og stolthed ind, for jeg ved  bare at han vil se på telefonen, konkluderer at Deidre-Ann har ringet og så nicht weider, men ikke Kunstmaleren.

Da han ringede op sagde han: Nåeee er dét Frk. Jeg ringer aldrig?? Jeg har jo så tit sagt at jeg ikke vil ringe til ham, det plejer jeg heller ikke at gøre for jeg syntes det er dybt respektløst når jeg nu ved at han har en kæreste (kone) og børn, så er det ikke okay at ringe op og bryde ind, men i dag var jeg ligeglad.

Jeg fortalte ham at jeg sådan trængte til at tale med nogen og så fortalte jeg bare i en pærrevælling, jeg prøvede at forklare ham min følelse i maven, det føltes som dagen efter en stor druktur, hvor man ligger på sofaen og maven kørere frem og tilbage, man kan ikke rigtig finde ud af om det er fordi man trænger til at skide (for at sige det mildt) brække sig eller fordi man er sulten - eller om det er fordi man har dårlig samvittighed. Maven kører rundt og man er rigtig utilpas uden at kunne sætte finger på hvad det er..........giver det overhoved mening??

Men netop sådan føltes min mave da jeg gik fra samtalen, virkelig ubehageligt! Jeg overvejede at ringe til Troels, men jeg tror han er en Norman Nr. 2 så dét blev ved overvejelsen. Kunstmaleren er nogle gange så sød, han sagde at det nok var en smule nervøsitet og at det nok var dérfor jeg havde det sådan, fordi jeg var nervøs - men jeg vil til enhvertid sige at jeg ikke var eller er nervøs anlagt, men måske? Hans forklaring lød i  hvertfald rigtig.

Min ex-kæreste sagde også at jeg var det ENESTE menneske han kendte hvortil han simpelhen måtte sige: STOP med at tænke så meget! Han siger jeg tænker alt alt for meget og tænker over ALT, hans eksempel lød på: Du tænker over om der står KH. eller VH. til sidst i en sms, om der går 2 eller 22 timer mellem en sms osv. Deidre-Ann du tænker FOR MEGET!! :)

Jeg må give ham ret, men jeg måtte også fortælle at jeg faktisk ikke er HELT så græl mere, jeg er blevet MEGET MEGET bedre med alderen!! (Jeg er meget MEGET stolt af mig selv!)

Han påpeget også min kæmpe manglende tålmodighed og sagde at jeg skulle huske at nyde livet, være lykkelig i nuet og mærke livet og ikke være så meget "på" - han sagde at jeg var mere æggende når jeg ikke var til at få, og at han var sikker på at samtlige fyre i verden heller ville have mig hvis jeg ignorerede dem - en tanke jeg har hørt før fra min coaching buddy og som jeg stadig syntes lyder helt hen i vejret!!

Hvorfor skal jeg afstå fra noget jeg kan lide, for at fremstå mere intersseret for så til sidst at få det jeg kan lide alligevel?? Er det ikke ligesom en omvej til målet?? No me gusta!

Han sagde at jeg skulle droppe alle fyrene i mig liv og bare leve og være lykkelig for at jeg er så glad som jeg er lige nu i mit liv - han sagde også at det gjore han så glad at høre mig glad, og at han gennem de næsten 13 år han har kendt mig, aldrig har hørt mig så glad som jeg lyder nu - trods mærkelig rumlen i maven! Og det er jo netop på dét punkt at jeg holder så meget af at tale med ham, han kender mig så godt og han ved at jeg bare lige skulle have 5 minutter til at gasse af over mine frustrationer og så var jeg faktisk parat til at se konstruktivt på det hele igen - for hey, vil jeg i bund og grund bo derude på a land i a vestjylland?? NOPE!

Jeg vil bare gerne have et job så jeg kan føle at jeg ikke er så komplet kompetanceløs!!

Kunstmaleren citerede en kunstner for at sige: Life is what happens to you while you are bussy making plans - og det er vel meget rigtigt........så jeg skal huske at leve I NUET og bare været glad og lykkelig over at jeg lever og har det godt lige her og nu - så dét vil jeg forsøge at være og gøre!!

På vej afsted gennem alle de små byer kørte jeg og tænkte meget på børn, hvis jeg skal være ærlig - og det skal jeg jo, det er jo min blog - men hvis jeg skal være ærlig så har jeg den sidste måneds tid tænkt RIGTIG MEGET på børn og babyer, meget mere end du kan få mig til at indrømme offentligt! Men det er bare så meget nemmere at sige: Jeg har tænkt på Norman........ han er ligesom allerede den store syndebuk og en røv så om der kommer lidt flere øv'ver over på hans konto betyder jo ikke det store, manden ved jo ikke at jeg syntes han er super utjekket i sin opførelse så who cares hvad jeg tænker om ham?

Det er straks værre at være 32½, single og total lud fattig og så gå og tænke på små børn.......eller faktisk så tænker jeg ikke på små børn, jeg tænker på at være gravid!!!!

Ja du læste rigtig, jeg må være komplet sindssyg eller pænt på vej til at blive det! GRAVID??!! I min alder og i min situation? WTF tænker jeg på?? Jeg skal OVERHOVED IKKE nyde noget af at fortælle det til mine veninder, enten så lyncher de mig eller også så siger de "Århhhhhhhhhhhhhh" og stabler dates på benene til mig eller giver mig brochurer om kunstig befrugtning osv.

Jeg er slet ikke dér, endnu (7-9-13!) jeg tænker bare meget på hvordan det må være at være en familie, hvordan det må være at ha en mand og et lille barn, et væsen at passe på. Feks. så kørte jeg forbi lufthavnen i Viborg og senere Karup og begge gange tænkte jeg på hvordan det ville være at køre ud for at hente far, som jeg jo selv så tit har gjort som barn, når han kom flyvende hjem efter forretningsrejser i feks. Polen. Jeg så mig selv sidde i en bil med en lille My i en børnestol på bagsædet og snakke om at "nu skal vi hente Far og Far har savnet dig....."

Seriøst dét sad jeg og tænkte mens jeg kørte!! I'm tooooooooo much I know - dét er ligesom også grunden til at jeg overhoved IKKE skal nævne noget af det her skrevet i denne blog og SPECIELT i dette indlæg til NOGEN jeg kender!! Puha tør slet ikke tænke på hvad de vil sige!!!

På vej hjem kørte jeg forbi Silkeborg og besøgte min veninde Bente, hun er 50 år og er først NU blevet skruk, pænt sent men hun har altid sagt at hun ikke vil have børn og jeg har ALDRIG hørt hende omtale børn pænt før nu - og så pludselig ud af det blå så siger hun til mig "skal du aldrig have børn?" Jeg blev total taken by suprise og fik fremstammet dét som har været min svada de sidste måske 10 år, at jeg ikke kan få børn......og selv hvis jeg kunne så er jeg jo single og jeg har så mange søskende som jeg har passet da jeg var yngre at jeg nok er kureret osv. Historien eller fortællingen sidder på rygraden og jeg holdt mig helt til den, vidste slet ikke hvad jeg skulle sige...........hvad skulle jeg ha sagt måske?

At jeg gerne vil mærke en mand lave et barn på mig, at jeg gerne vil være gravid og have en lille hemmelighed inde i maven? At jeg har de her sindssyge børnedrømme og at jeg knap kan betale min husleje hver måned?

Nej Nej Nej Nej - dét kan jeg ikke fortælle til nogen!!
Folk som hører det her, inkl. læserne, må jo tro jeg er mental!

At se mig skrive "Mental" som er engelsk slang for at være mental forstyrret/sindssyg får mig til at tænke på noget andet, jeg har her på det sidste bemærket at jeg har vildt mange læserer eller besøg fra USA, først trode jeg det skyldes mit amerikanske navn men jeg tror nu at jeg måske har en dansk læser i USA? Wonder who that is! :)

Anyway, tak fordi du/I læser med, det er lidt mærkeligt at tænke på nogle gange, men også lidt sjovt - specielt når jeg får kommentar, hvilket ikke sker så tit som jeg kunne tænke mig, men uanset hvad, så er det dejligt.

Jeg skal lige love for at der var nogle damer som kom frem i skoene og op af stolen da jeg fortalte/skrev om Norman og hans plastik fantastisk kæreste i BT - Bente min veninde mener at hende kæresten må være en slags "galionsfigur" - lidt alla nu har han den største bil, det dyreste hus og et firma i vækst, hvad mangler han så? En smuk ukompliceret pige og en arving - først nævnte har han og sidst nævnte kan han hurtig lave.

Sjovt nok gjore det mig slet ikke ked af det at tænke på at Norman en dag inden ik så lang tid, 1 til 2 år har en lille baby on the way - jeg er faktisk glad for at det ikke er mig, jeg ville slet ikke kunne overskue at have en så flyvsk mand og så vente barn med ham - næææe du, giv mig en mand der kan stoles på, regnes med og som taler til mig ligesom kunstmaleren gjore i dag, pænt sødt og varmt.......

Og som hver aften vil kysse mig og sige "Nat Nat Smukke" :)