onsdag den 2. februar 2011

Modeuge, Træning & Opvask

I aften skal jeg til min første fest i den danske modeuge ever - min coaching buddy og jeg skal til VIP fest hos Euroman - dét er vist unødvendigt at remse op hvilken tanker der går gennem mit hoved når jeg tænker på en fest afholdt af mandebladet EUROMAN!!

Jeg skal være sååååå killer hot! Damit - jeg håber der er 2 kvinder (mig og min coaching buddy) og 200 sprøde mænd, men så heldig kan jeg vel ikke få lov til at være?

Jeg er dog lidt i syv sind med hvordan jeg skal opfører mig i aften, altså mannerne er selvfølgelig på plads, jeg er altid utrolig høflig når jeg er "ude", men min coaching buddies som jeg jo havde besøg af i går - mere om det senere - mener jo at jeg skal prøve at vise mere min "Lille pige side" frem, altså at jeg skal være mere feminin og blid - men for mig er det at være feminin, lille pige agtig og blid det nøjagtig samme som at være total hjælpeløs, dum og pisse irriterende!!!

Selvfølgelig er dét en af mine skyggesider, altså forstået på den måde at dét jo ikke er korrekt, det er bare MIN opfattelse af hvordan piger som er feminine, blid og lille pige agtige er............og så er det jo at mine buddies begynder at snage i HVORFOR jeg tænker sådan om det at være feminin, blid og lille pige agtig............................................!!

Og dét vil jeg jo helst ikke ud med.......men altså, det skyldes nok at de gange hvor jeg vitterlig har været hjælpeløs og i en håbløs situation, store som små - hvor jeg endelig har taget mod til at mig og bedt om hjælp, så er jeg blevet afvist, en afvisning hvor stor eller lille den end må synes for andre kan få katastrofale følger i et sårbart menneskes liv - og da de fleste mennesker jo ikke beder om hjælp med mindre de er sårbare så er en afvisning jo drøn hård!

Feks. kan jeg huske engang hvor jeg sad på køkkenbordet hjemme hos mor og far og græd, det her er altså mange mange mange år siden, men jeg sad og græd og fortalte Mor som gik og lavede mad, at jeg hadet at bo på gården og at jeg ikke ville bo dér mere, jeg ville væk, min gudfar var forfærdelig og jeg tror jeg nævnte noget med at han bare gik ind når jeg var i bad (!) i MIN verden er det noget som burde få alle alarmklokker til at ringe - men mine forældre sagde bare at det "også er dumt at sige farvel til et par millioner.....bla bla bla....." og slutningen på dén samtale var at jeg stadig boede på gården.

En anden gang som jeg kan huske var jeg strandet i London for hmmm 5-6 år siden op til Jul, min søster var lige rejst hjem og jeg skulle blive og mødes med min værtsfamilie fra USA. Men der var en kæmpe tåge eller snestorm over London og ingen fly kunne komme ind og ingen kunne lette - og pga. julen OG tågen var ALLE hoteller booket og dér stod jeg uden et sted at sove, de mennesker jeg skulle bo hos var stadig i New York fordi de ikke kunne lande og jeg gik fra hotel til hotel med min kuffert kl. 23.30 om natten få dage før jul, det var piv koldt og jeg var så træt, ensom og bange, så til sidst ringede jeg til Norman som jo boede i London på det tidspunkt for at høre om jeg måtte sove hos ham, bare én nat.......han tog ikke telefonen (som altid) og jeg sendte en sms - han svaret tilbage at han ikke gad blive ringet op af mig så sent om aftnen........ og svarede aldrig på om han ville hjælpe - jeg endte med at tage et tog ned syd på (3 timer) og så bagefter tilbage igen (3 timer) i toget var der varmt og jeg fik sovet lidt mens jeg sad og klamret mig til min taske med mit pas og mine penge, dagen efter tog jeg til Lufthavnen hvor jeg var i 25 timer inden det lykkes mig at komme hjem d. 23. december om eftermiddagen til Århus Lufthavn.

En anden gang jeg kan huske at jeg var sårbar og hjælpeløs var en nat hvor jeg havde haft en forfærdelig dag og skulle hjem til gården og være alene, dét havde jeg slet ikke lyst til og jeg vidste jo fra tidligt at der ikke var nogen hjælp at hente hos mine forældre, så jeg ringede til min ex-kæreste i Århus og spurgte om jeg ikke måtte komme og sove hos ham i nat, for jeg trængte sådan til at blive holdt om - jeg kan stadig huske hvordan jeg havde et stort hul inden i, hvor meget jeg bare trængte til at blive holdt om så jeg ville få vished om at jeg aldrig var helt alene - min ex-kæreste havde tit nogle mærkelige "kunsteriske" idér og den dag ville han bare være alene fordi han skulle tænke over noget han skulle male til næste dag.......så dér stod jeg med alt min sårbarhed og måtte køre 40 km ud på landet til det mest buldrende mørke nogensinde og gå ind i mit store sorte kolde hus og kravel op i min store kolde seng og ligge dér alene, tit så tog jeg den anden dyne og rullede som en pølse så den kunne ligge bag mig, sådan at det ikke føltes som om jeg var alene, selv om jeg var alene.

I dag har jeg en mindre seng og kun én dyne og én hovedpude i sengen af gangen, jeg har ekstra dyner og puder til hvis mine søskende kommer på besøge (hvilket de så godt som aldrig gør) men jeg har dem aldrig liggende fremme, det er det samme som at minde mig selv om at jeg er alene, feminin lille pige agtig men alene.......

Så, i aften har jeg bestemt ikke lyst til at vise min sårbarhed frem, jeg har den mening (som erfaringen har givet mig) at hvis jeg rækker  hånden frem for hjælp så får jeg afslag, derfor gør jeg det kun yderst yderst sjældent og bliver jeg så afvist så vil jeg heller miste mine fortænder end at vise at min sjæl græder højlyt. Jeg er et af de mennesker der kan tage tæsk stående uden at kny - been there done that, ja jeg vakler måske men jeg bliver stående.

Men altså, efter i går så har de to 7'er lagt et enormt stort pres på mig for at jeg skal være mindre "maskulin" og mere "feminin" - hvilket faktisk gjore mig lidt ked af det, for jeg føler bestemt ikke at jeg er maskulin, jeg syntes jeg gør meget for at være feminin og se feminin ud, jeg har næsten altid lakeret mine negle, både på hænder og fødder, jeg er utrolig renlig (er det en feminin ting??) jeg har meget langt hår, jeg bruger mascara hver dag (skal man gå med meget make-up for at være feminin?) og jeg elsker at gå i kjoler, og hvis min økonomi kunne løfte det, så købte jeg 10 nye kjoler hvert år!

Men jeg ved også godt at jeg er meget selvstændig og at det nemt kan tolkes som noget maskulin, men hvad skal jeg gøre ved de færdigheder jeg nu engang har?? Jeg mener, da jeg boede på gården havde jeg feks. ikke råd til at få renset skorstenet, så jeg kravlede selv op og renset det, jeg havde ikke råd til at få nyt oliefilter på, så jeg læste en bog om hvordan det gøres og gjore det selv, jeg havde aldrig råd til håndværkerer så jeg har købt ret meget værktøj gennem tiden og selv ordnet alting lige fra udskiftning af rør, vandlåse, vandhaner til fliselægning på badeværelset og polering af terazzogulv, jeg kan male, filte, spartle og skifte gummilister i vinduer og døre - jeg kan alt muligt praktisk og det er jo ting som jeg har lært fordi jeg var nød til det - død og pine, når vinduerne er utætte og varmeregningen stiger så må du jo gøre noget......

Ja jeg ville da ønske at jeg havde haft en mand ved min side som lige ordnet det mens jeg var i Brugsen og handle ind, eller mens jeg gik i min elskede have og gravede, nippede og puslet - men dét havde jeg ikke og dérfor blev det mit arbejde......

Og nu skal jeg pludselig lægge de egenskaber væk, fordi det skræmmer mændene - fordi mine buddies mener at ingen mand kan få lov til at være mand i mit nærvær.........jeg bliver faktisk rigtig ked af det når de siger sådan, for det passer jo slet ikke - og selv om de (mine buddies) kender mig bedre end mange andre, så kender de mig alligevel ikke rigtig rigtig - for jeg vil jo så gerne kunne være mig, lille Deirdre-Ann som kan græde når jeg har lyst og som kan danse rundt med armene højt over hoved i regnvej og stikke tungen ud og mærke hvordan regnen lander på mig, jeg vil gerne være hende der står og tripper i regnen en mørk aften men som alligevel lyser op fordi jeg ved i mit hjerte at min dejlige mand er på vej for at hente mig, og når han kommer så er alt perfekt, fordi han er ham og jeg er mig...........men jeg kan bare IKKE få mig selv til at udstråle sårbarhed og vise at jeg er alle de her ting inden i FØR jeg ved om manden foran mig er for real, jeg har alt for mange gange rakt hånden frem og budt op til dans blot for at blive skuffet af en kold skulder.

Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver ved og jeg forstår ikke hvorfor folk syntes jeg skal blive ved - det giver ikke mening i mit hoved.............at blive ved med at søge mod bålet for varme når jeg ved jeg bliver afvist, så vil jeg heller kravle bort og lave mit eget bål.....

Jeg tror jeg må være den stille Deirdre-Ann i aften, den stille iagtagende person og så se mændene an.....

I går da mine coaching buddies var på besøg bagte jeg tærte, jeg ville egentlig også have laved pandekager men vidste ikke at det krævede 8 æg, jeg havde kun 6 - så ingen pandekager......men det blev festligt alligevel, vi fik drukket en masse øl, sodavand, hvidvin og to flasker champange :)

Og så grinede mine buddies af at jeg har en champange som jeg engang købte med skolen da vi var på besøg i Ungarn - den udløb i 02/1998..........hvordan kunne jeg vide at den kunne blive for gammel? Jeg har netop gemt den fordi jeg godt kunne lide den - og det er sjældent at jeg kan lide champange, men denne her kunne jeg lide og så købte jeg én flaske og ville gemme den til jeg en dag fik en dejlig begivenhed jeg kunne fejre med nogen........den dag er så aldrig kommet....men jeg kan huske at jeg pakket den ned, ud og ned igen ude på gården, i lejligheden i Århus, i København i London, i Århus igen, hos mine forældre (igen) og nu igen i København........ja ja........jeg må vel åbne den en dag og se om den smager godt eller om den er helt forfærdelig!

Tærten i ovnen......den blev faktisk helt god

Blåbær, Rejechips og limonade fra Frankrig (og nypudset lysestager!)

Konge og Dronninge Mandler og Guldkarameller

Velbekomme - efter 6½ time

Næste dag.......

Og så, det væreste væreste væreste ved at have gæster..........OPVASKEN!!

I går da jeg var i MIN Netto på Holmen, gik jeg en tur efter at jeg havde handlet ind. Jeg pakket mig selv godt ind for det var bidene koldt og vandret ud til min yndlings bænk, sneen er helt væk nu og jeg kan kun glæde mig til at det bliver tid til at sidde på bænken og kikke over mod Skuespillernes Hus og se færgen, kajakroerne og havnebådene sejle forbi - århhhhhhh hvor jeg dog glæder mig!!

Jeg tog et billed fra samme position som jeg har gjort de sidste par gange, det er sjovt at se hvordan samme sted kan se så forskelligt ud, nu var isen næsten væk og en lille gæst svømmede rundt og kikkede på mig, den trode nok jeg havde mad med, men det havde jeg ikke - og dernæst så er jeg modstander af at fodre vilde dyr, hvis man gør det så er de jo ikke vilde mere ......



En smuk Svane


I går fik jeg også en lille pakke fra Mor - hvor min ELSKEDE og HØJT SAVNET ladyshaver fra 1992 var med i........er du gal hvor skal min krop shaves i aften når jeg skal i bad inden festen!! For slet ikke at tale om på søndag hvor jeg har en dillerdate med Thomas fra Karel Van Mander, hvis han altså ikke bakker ud den duksedreng!

Jeg har ligesom sagt direkte til ham hvad jeg er intersseret i og hvis han har lyst så må han sige til, hvis ikke så er det fint - han sagde selv at han så ville kikke forbi på søndag, der er godt nok lang tid til men hvad, det er bedre end ingen sex at få - og desuden er han pænt sprød, specielt hvis han gad lade være med at shave sit bryst!!! Jeg syntes det er mega feminint når mænd barberer deres hår af brystet, det er der jo af en grund og det gør dem maskuline at have håret!


Gave fra Mor, en uld undertrøje, Biotherm creme, min ELSKED ladyshaver, et lille kort og en kopi af en pengeoverførsel fra Far og Mors homebanking til min konto på 1000 kr til "en blomst" - jeg har dog købt noget andet!

Mor havde også overført 1000 kr til mig, for dem skulle jeg købe en blomst, men da jeg alligevel snart skal flytte så gider jeg ikke pynte mere ved lejligheden  her, så jeg købte mig to kage dekorationskurser til 650 dkr. og satte 350 dkr. ind på min nye opsparingskonto som et skridt mere mod at skabe mig en formue igen........dét syntes jeg er 1000 gange bedre end at have en blomst!!!

I går, da jeg var ude og køre, så jeg helt tilfældigvis dette hus - jeg syntes det var mærkeligt/pudsigt at jeg sad og tænkte på min dejlige vandretur og så kikker jeg op og ser dette her - midt i København, tusindvis af mil fra Spanien.......

La Plata? Sølvhuset? Plata i "Via de la Plata" kommer fra det arabiske ord Bata som betyder "belagt" og som stod for belagt vej (romerne brostenbelagte jo sølvruten) men da Muslimerne var jaget ud fra Spanien igen skulle Spaniolerne finde et nyt navn og Bata lød som Plata på Spansk og sådan fik "Via de la Plata" sit navn og på Dansk hedder den nu i dag "Sølvruten" men det har intet med sølv eller en sølvrute at gøre....men hvordan har denne bygning mon fået sit navn??

Jeg var lidt i dårlig humør i går aftes da jeg gik i seng, hvilket faktisk er rigtig dårlig coaching stil, altså at lade en person man har coachet gå derfra i dårligt humør, men pludselig var der gået 6½ time og så skulle min coaching buddies hjem og det selv om de lige havde kørt lidt hetz på mig ang. min meget lukket facebook profil og min maskulinitet, så det var lidt deja'vu til alt balladen omkring min nye søster og min facebook som pludselig blev til fokus for HELE min familie og det halve Jylland og hvem gider være maskulin når man er kvinde? Ikke jeg, så jeg var lidt øv øv humør og kom selvfølgelig ikke op og træne kl. 06.40 men jeg gik direkte derop da jeg endelig stod ud af sengen kl. 10 noget, jeg fik løbet 5 km og trænet mavebøjninger, 50 stk. Hvis jeg forsætter sådan den næste måneds tid så skulle jeg gerne have en semi flad mave til marts og en helt flad til foråret/sommer......

Så alt i alt en okay dag, ikke en suuuuuuuuuuuuuper dag men en okay dag - i mogen skal jeg igang med at søge efter ny bolig! Arghh hvor jeg ikke gider, at all!

Ingen kommentarer: