lørdag den 16. april 2011

Dum Lørdag

Trode næsten min familie situation var blevet normal eller normaliseret men nej, alting er som det plejer.

Der er ingen tvivl om at jeg har ændret mig det sidste 1½ år, jeg er blevet mere mild, mindre følsom og mere i harmoni med mig selv og dermed mine omgivelser - men min familie er stadig som den er og de hænger stadig fast i "dengang" og har svært ved at kikke fremad, i hvertfald nogle gange, så om i dag.

Min bror fra Østrig er hjemme pga. barnedåben i morgen og derfor tog vi alle sammen op i min søsters hus for at spise aftensmad. Hun bor, nu alene, lige rundt om hjørnet fra mine forældre i et hus mine forældre har købt for ca. 2 år siden og total renoveret, dér boede hun med sin kæreste indtil de gik fra hinanden.

Anyway, vi tager derop og griller og min søster, som altid har så travlt med at påpege mit humør og hvordan jeg PLEJEDE at være (frem for hvordan jeg ER) blev muggen og sur i løbet af 4 minutter fordi grillen drillede, hvilket jo i bund og grund er en bagatel.

Vi sidder og spiser og pludselig kommer min yngste lillebror gående hen til mig og vil ha hjælp til at tage en ring af hans finger, ringen er min søsters og han har taget den på ude på badeværelset.
Ringen er en gammel guldring med en fin lilla sten i, da min Gudmor dør arver jeg to næsten identiske ringe med en lilla sten i og et bismarkarmbånd - jeg vælger dengang at give den ene ring til min søster, men har aldrig nogensinde set hende gå med ringen. Min gudmor døde i 2002.

I 2006 giver min søster mig en halskæde som jeg har ønsket mig, den er vist fra Arena eller sådan noget, den er en kopi af den halskæde Samantha Jones fra Sex And The City har på, og forestiller en nøgen dame som ligger ned, min søster vil gerne låne den nytårsaften 2006/2007 og siden da, tro det eller ej, har min søster haft halskæden!

Jeg har flere gange rykket for den men har samtidig også lidt glemt at jeg har den fordi jeg fik den juleaften 2006 og under en uge efter låner jeg den ud - anyway, nu da jeg så sidder med min søsters ring i hånden så siger jeg til hende "Hvis du alligevel ikke bruger ringen, kan jeg så ikke låne den mens du låner min halskæde?"

Ej dét kunne jeg så overhoved ikke, hvis jeg ville låne ringen skulle jeg af med én af de to ringe jeg har som har været mors........

Jeg har to ringe som har været min mors og en halskæde som har været min farmors som jeg fik da jeg blev 18 år og flyttede ud på gården. Den ene ring fik jeg da jeg flyttede til USA af mor og den anden er måske en som jeg er begyndt at bruge og så ligesom har fundet vej hjem til min skuffe. Anyway, Mor har aldrig sagt noget og det er mange mange år siden - hvilket selvfølgelig ikke gør det mere korrekt men jeg har måske haft ringen i 17 år eller sådan noget - og så er det et problem NU?

Min søster har én ring der har været min Mormors - som jeg egentlig meget heller ville ha haft fordi den er så gammel og det har været min elskede Mormors, men hun fik den fordi hun er opkaldt efter Mormor og jeg fik halskæden fordi jeg er opkaldt efter Farmor, så i bund og grund går det lige op.

Dernæst har min søster to meget specielle og meget gamle massive sølvarmbånd som hun har fået, det ene har været farmors og det andet har været mors da hun var ung - jeg går aldrig med sølv og har aldrig følt én krumme af jalouxi over at min søster har fået smykkerne. De passer rigtig godt til hendes lidt anderledes flippet rocket stil.

Så alt i alt så har vi begge to fået tre smykker af Far og Mor - men nu bliver min søster pludselig, helt ud af det blå hvis det skal ses fra min synsvinkel, hvilket det jo skal når det er min blog - men nu bliver min søster helt sur, hun siger at hun egentlig hellere vil ha mine ringe end den grimme ring hun selv har, hun henter så ringen og det viser sig at hun har gjort ét eller andet med den så den nu er helt sort, hun siger at en guldsmed har sagt til hende at det er fordi det er en uægte ring - det er så meget en løgn men jeg gad end ikke begynde på det, mine øjne kan jo nemt se at der står ægte guld inden i (Der står 917 hvilket svare til 22 karat guld) men hvis man ikke ved hvad tallene betyder så er det jo hip som hap anyway at tage en sådan diskution.

Jeg bliver ret harm og siger at jeg ikke kan se nogen grund til at hun skal have nogle af mine smykker for at jeg låner en ring af hende mens hun låner en kæde af mig - jeg mener, skal hun have to af mine smykker for at jeg må låne én af hendes - som jeg endda selv har givet hende af ren og skær søskendekærlighed??

Pludselig siger min mor så "Ja altså Deidre-Ann dét kan jeg sige dig, du er jo aldrig blevet forfordelt........" Jeg er lige så jeg koger inden i men vælger at afslutte diskutionen dér for aftensmadens og husfredens skyld.

Da vi kommer hjem spørger jeg Mor, da vi er alene hvad hun egentlig mente med at jeg aldrig er "blevet forfordelt" - Mor nævner så, nøjagtig som jeg havde frygtet/regnet med/tænkt at jeg jo har arvet min gudmor og dér måtte min lille søster jo pænt stå og kikke på.........

Jeg måtte virkelig VIRKELIG beherske mig for ikke at eksploderer i et inferno af vrede, sorg og skuffelse!!!

JEG har arvet min gudmor? Ja og se hvad det har kosted mig! Hvis jeg kunne ha undgået at arve gården OG min gudmor, hvor havde jeg så ikke været i dag?

Tror du virkelig det var mit dybeste inderste ønske at bo på en gård helt alene da jeg var 18 år og knokle i Dansk Supermarked og være så utrolig ensom altid?
Hvor var min søster i alle de her år? Nåee jow hun boede i Odense i en tre-værelses lejlighed som far og mor købte til hende "fordi det var synd for hende at jeg havde "fået" gården" og dér, i Odense studerede hun til sin drømme uddannelse som hun arbejder med i dag.........Tror du, hvis spurgt at min søster ville ha byttet liv med mig? At hun ville ha boet ude på landet milevidt fra alting helt alene i 6 år mens jeg festede og var bartender og studerede i Odense? I think not!

Jeg fik ikke en uddannelse før jeg selv sagde ENOUGH og flygtede over  hals og hoved til København og bagefter til London, jeg har ALDRIG fået eller boet i en tre værelses lejlighed til nærmest nul kroner og jeg har aldrig levede det søde studieliv som hun gjore - nej jeg malkede køer, pløjet marker og passede en gård mens hun var rigtig ung!

Og pga. dén skæbne, pga. at jeg var den som arvede så skal jeg høre for at JEG har fået mere end min søster??

Jeg sagde - i et pænt men meget grødet tonefalde til min mor at jeg gerne ville at hun ALDRIG igen bragte min arv fra min Gudmor op igen som kontrast til hvad jeg har fået kontra mine søskende, for der var ikke noget jeg heller ville ha oplevet og haft i dette her liv, end netop et liv UDEN min gård og uden den arv..........glem venligst ikke at der har fulgt flere sorger, smerter og desperate ÅR med den gård og følgeren af den "arv" skal jeg leve med resten af mit liv og samtidig skal jeg høre for at jeg har "fået" mere end min søster og mine søskende generelt.........!

Ubeskriveligt! Jeg er simpelhen måløs - jeg kan end ikke græde mere herinde på mit lille værelse, tænk at jeg pga. noget så uretfærdigt som har haft voldssomme konsekvenser for mig skal stå i skyggen af min lillesøster forevigt!

Jeg skal fluks når jeg kommer til København finde de to ringe frem og afleverer dem tilbage til Mor, Halskæden fik jeg i gave som 18 årig så den beholder jeg, og så vil jeg bede min søster om at give mig Mormors ring og så kan hun få de to andre ringe og så vil jeg aldrig igen nogensinde EVER høre ét ord om at jeg har fået mere end alle de andre!

Min søster er simpelhen for meget, jeg havde sådan glædet mig til en hyggelig lørdag aften bare hende og jeg og da de andre så er ved at gå så siger hun "Ja jeg lukker og slukker også her om max ½ time!" PÆN hentydning til at jeg godt kan smutte hjem også...........

Hun har fået lov til at tage en hvid gyngestol som er MIN og som stod i min kolonihave, den har hun fået lov til at låne og male turkis - jeg bruger den jo ikke og jeg tænkte at hun manglede møbler efter at hendes kæreste var flyttet. Jeg har endda selv hented gyngestolen ude i mit roderum og kørt den hjem til hende.

I søndags tog Far og Mor så en lille Ikea bænk til 159 kr. som skal stå på mit badeværelse med over, den har været min søsters og hendes kærestes men hun vil ikke bruge den fordi den minder hende om ham - men jeg må IKKE male bænken hvid, den er træfarvet nu - fordi hun ikke kan lide hvid.

Jeg har også givet hende et plet-sølv fad med drueranker på som hun må låne og i sommer købte jeg 14 rosa små krukker med en hank på hvor i der kan stå et fyrfadslys, de passer til at stå i hendes vinduer i hendes havestue som har 14 fags ruder, det var til låns indtil jeg selv fik en altan/terasse/havestue, nu ved hun ikke hvor de er........

Er det bare MIG som syntes at der er noget som er helt skævt her? Hvorfor skal jeg altid høre for at jeg har været så sur og negativ når jeg har ændret mig, hvorfor skal jeg altid høre for at jeg får alting når jeg altid er så gavmild?
Jeg skal altid høre for alting!

I dag, her til morgen, var jeg inde i byen med min søster og min ældste lillebror for at kikke på tøj, hele vejen derind hørte jeg på hvor en omgang lort min bil er - det er en VW Golf 1,9 TDI fra 1997, den er gammel men den er ren, betalt og min og den køre perfekt - syntes jeg.

Ja den larmer og ja den er ikke lige så fin som mine bilglade søskendes nye biler og ja der var da ikke ret mange ting jeg hellere ville end at ha en fin ny bil, men ting koster penge og jeg har ingen penge, så hvorfor prikke til mig hele tiden? Knokler jeg ikke hårdt nok? Lider jeg ikke nok? Kæmper jeg ikke nok?

Faktisk, helt oprigtigt så tror jeg ikke at nogen i min familie kan se hvor hårdt jeg arbejder og kæmper og forsøger hver evig eneste dag og dét såre mig.

Min søster tjener kassen, ja alle mine søskende tjener kassen men ingen af dem har tilbudt at hjælpe mig, tanken alene om at nogen jeg kender, familie eller ej ikke har penge ville være nok til at jeg ville overveje hvordan jeg kunne hjælpe.........enten er jeg et super godt menneske inden i, eller også så er jeg så dårligt et menneske at jeg ikke selv kan se at jeg er dårlig, men uanset hvad, så er jeg det modsatte af hvad mine søskende er.

Og jeg er så skuffet over at jeg skal høre for alting..... :(

Jeg havde ellers taget en masse sjove billeder af min dag i dag, men afslutningen på dagen har ligesom ødelagt alt det sjove......feks. har min ynges lillebror fået en "kurv" af sin ex-kæreste som han forsøgte at vinde tilbage, det er en sød vidunderlig historie med et dårligt udfald men den vil jeg fortælle en anden dag.

Min ældste lillebror viste mig på sin Iphone at der er en app som hedder noget i retningen af "Nummerugle" eller sådan noget, det er en aplikation som kan vise alt på den person som ringer, også selv om personen ringer fra hemmeligt nummer! Helt fantastisk applikation! Dvs. hvis jeg havde sådan en Iphone og samtidig havde den app så ville alle dem som ringer fra hemmeligt nummer eller fra nummer som ikke kan slåes op ikke længerer være hemmelige! Uanset om du ringer fra Bolivia eller Brabrand så vil det komme op med navn, adresse og land på skærmen når nogen ringer - er dét ikke en fantastisk opfindelse?

Iphone er nu på min ønskeseddel selv om jeg syntes den er grim og jeg gerne vil ha en rød telefon næste gang jeg skal ha en ny telefon.

Men da jeg helt har misted lysten til at være sjov og fortælle sjove anderledes ting så kommer her bare nogle billeder - som sikkert ikke er så skide sjove uden noget tekst til/forklaring


Mit gamle sminkebord fra Gården af - NU skal det sættes i stand og så med til København

Skufferne og min halvvarme cola zero

Gik i gang med sandpapir - og dét tog forever - der er måske 9 lag maling på dette her skabstamtam, så fortalte Mor at Far har sådan en varmekanon som opløser malingen så det kan skrabes af - det viste sig så at der også var bejs under malingen - total noget klistret stads. Samtidig kan jeg godt stille mig selv spørgsmålet, når nu Far og Mor har ejet denne her varmekanon siden Farfar døde i 1989 og vi flyttede ned på hans gård, HVORFOR nævnte de så ikke denne her varmedims da jeg skulle fjerne malinge fra ALLE dørene på gården inkl. fodlister, paneler, bordplader mv? Det tog mig 4 ja FIRE måneder at slibe det hele af med en rystepudser og håndkraft............tankevækkende!

Så lidt var røget af efter ½ times slibning

Så meget røg af efter 5 min. varmebehandling!!

HELT fantastisk opfindelse som får malingen til at glide af i ét hug!

Tykt maling og brun bejs......sikke noget stads!

Almost there med bordpladen

Og så brændte varmeblæseren sammen!!! Heldigvis havde Far en mere i firmaet - som dog ikke var nær så god

Jeg fik aller nådigst lov til at stå i læ i garagen hvor Far har sine biler til at stå, garagen er med gulvvarme og indeholder ALT til en bil - er Corvetten, en Sting Ray fra hmmm 1970 tror jeg
Far lagde sit snus ind i min søsters køleskab - hun stod helt af! Jeg var flad af grin........

Jeg fandt også denne her artikel Analsex giver endetarmskræft! Altså, enten er det godt at jeg har fået en HPV vaccine (selvbetalt selvfølgelig - back when money was no problem) eller også så får jeg helt sikkert måsekræft når jeg bliver ældre da jeg så afgjort er en af dem som florerer i statistiken om at der dyrkes mere analsex end før.......


Godnat fra en lille by lidt uden for Viborg - håber jeg drømmer om mit elskede (og højt savnet) København i nat!

Ingen kommentarer: