En Masse Tanker

I går var jeg til Radiodays 2010 og det var virkelig en rigtig god dag med alle mulige sessions hvor jeg lærte meget, ja måske ikke lærte meget men jeg fik meget ny viden som jeg kunne bruge så frem jeg havde et radiojob, så på én måde kan man vel godt sige at jeg lærte meget.

Hele dagen hygget jeg med dem fra radioen i jylland og ikke mindst med alle de mennesker jeg efterhånden har lært at kende - jeg er blevet lidt mere ligeglad siden sidste år så nu spurgte jeg flere om de ikke ville give mig et job, det grinede de alle meget af men ingen sagde decideret nej.

En af de store jyderadiochefer er kendt for at være temmelig smart og meget meget pigeglad, da Prix Radio Festen startede og vi stod i foyen og fik klam champange (hader champange og alle former for vin) kom han hen til mig og sagde: Nåeee var det ikke i år at du sagde at du ville vinde prisen for bedste radioprogram?
 - total latterligt at sige sådan noget når han udemærket godt ved at jeg ikke har et radiojob, normalt ville jeg være blevet ked af det og såret fordi det jo tydeligvis var et forsøg på at stikke til mig - jeg kikkede sødt på ham og smilede og sagde: Jow det var det, men hvis du ansætter mig så vinder jeg den til næste år!

Øhh sagde han bare og gik! Ikke mere, han sagde bare Øhhhh - ha ha ha ha ha HA HA HA!

Tuché - der fik jeg lige sat ham på plads på en pæn men fin måde - I fucking like!

Jeg var rigtig pænt klædt på, hvis det ikke var fordi jeg ikke har lyst til at lægge mit billed ud på nettet så ville jeg vise hvor smuk jeg faktisk var i går!

Med mit nye fine hår, sat op i en hestehale men på en lidt "sjusket" måde så alle mine krøller krøllede på de rigtige steder, grønne ørenringe der matchede min suuuper fine Grønne Silkekjole og dertil sorte lak stilletter med en lille sløjfe på hælen og en lille flad sort taske, knald røde negle og meget tynde næsten gennemsigtige nylonstrømper hvis eneste formål er at gøre hudens udseende endnu mere jævn - Åhhh gud hvor var jeg fin!!

Jeg ville sådan ønske at jeg på sådanne dage havde en herhjemme til at tage et billed af mig så jeg kan huske på hvor smuk jeg kan blive på dage hvor jeg føler mig tarvelig og ussel.....

Min make-up var enkel, sådan kan jeg bedst lide den, men enkel i forhold til andre piger men meget i forhold til hvad jeg plejer - knald røde læber, smokey-eyes, bruncreme og lidt rød rouge på kinderne men så langt oppe at det fik mit ansigt til at se tyndere ud - seriøst, jeg mindes ikke at jeg har været SÅ smuk i mange mange år, måske skal vi helt tilbage til min veninde Anikas bryllup i 2006 hvor jeg købte nye smykker og en pels til mig selv og fik sat hår til deres vinterbryllup.....dér var jeg fandeme fiseme også smuk!! Elsker at se på billederne derfra!

Men afsted med mig på cykel - skal jo spare - men altså, det er ikke super nemt at cykle i en så fin kjole og samtidig prøve at se elegant ud! Udover kjolen havde jeg min knald røde uldjakke som min søster fik skræddersyet til mig i Vietnam, den er så fin med A-snit, dobbelradet stofbetrukne knapper, smukt for og fin talje - jeg har et meget dyb svej i ryggen, ikke en bygningsskade eller noget men min lænd svejer meget og når jeg har tøj på som passer perfekt får jeg en utrolig flot lænd og krop set bagfra - og dette fremhævede jakken og kjolen perfekt i går :)

Da jeg ankom var der selvfølgelig ingen som jeg kendte, øv øv så jeg måtte lige stå i garderoben et par minutter og samle mod til at tage frakken af og gå ind - jeg var godt klar over at jeg ville vække opmærksomhed men hvad jeg lige fejlvurderet var mængden af opmærksomhed.......

Kjolen er meget dyb i ryggen, udskæringen går helt ned til min lænd og pga. dét havde jeg taget små hudfarvede g-stringstrusser på og så var der jo strømpebukserne, men de var så tynde at de slet ikke kunne ses. Bagpå trak jeg trusserne meget langt ned, sammen med strømpebukserne selvfølgelig og foran hvor det ikke kunne ses trak jeg dem langt op - ikke så drøn charmerende uden tøj på men når jeg havde kjolen på var der jo ingen som kunne se det og min ryg var bare sååååå fin - hvis man vel og mærke kan sige at en ryg kan være fin?

Men fordi kjolen er så dyb i ryggen kan jeg ikke have en bh på, men dels har jeg haft kjolen på før, bla. til min fødselsdag og på Karel og ingen har nævnt noget og dernæst så har jeg meget små bryster som står lige ud i luften at det for mig generelt er ligegyldigt om jeg har bh på eller ej, jeg kan bare bedst lide at have en bh på, måske fordi det er sådan piger bliver opdraget - I don't know men det er sjældent at jeg går uden, det hænder men mest på søndage og dage hvor jeg bare er hjemme.

Men da jeg trådte ind i rummet var det som om alle vendte sig om og kikkede på mig - jeg ved godt at det er sådan noget jeg måske selv syntes og tænker men det var helt bogstavelig ment - folk vente sig om og kikkede og pludselig røg min selvsikkerhed fra at være "jeg er super lækker og såååååååå fin" til "hvorfor mon de kikker, er der noget galt? Har jeg spilt på kjolen? Er jeg grim?" osv.......min hjerne gik helt amok og jeg glemte helt at nyde at jeg var så fin...

Heldigvis skulle vi ind og se prisuddelingen af de forskellige radiopriser og det foregik i 2½ time i et helt mørkt rum kun med lys på scenen så dét var bare skønt og jeg sad sammen med en masse søde radiofyre fra jylland som allesammen kender mig så der var ikke noget fis dér, jeg fik en håndøl (Total NOT ladylike og mor ville dø hvis hun havde set mig drikke af flasken iført dét tøj!) og så sad vi ellers og hujet og klappet og krydset fingre - det var stort og med dagnes gode sessions i maven følte jeg at dette her var min bedste Radiodays oplevelse til dato, seriøst det var en suuuuuuuper dag og jeg tænkte slet ikke at min bobbel af glæde og fryd kunne blive ødelagt - jeg mener, hvad kunne gå galt?

Bagefter skulle vi spise øverst i DGI byens store restaurent. Vi sad ved runde borde med 11 personer pr. bord og jeg sørget for at alle dem jeg havde tilbragt dagen med kom til at sidde ved bordet - set i lyset af at jeg første år på radioen blev holdt ude da vi var 12 afsted og der kun var dækket op til 11, så vil jeg ikke selv igen nogensinde havne i en sådan situation og jeg vil heller aldrig byde andre det, så da Jonas kom med Martin og sagde om han ikke også kunne sidde ved bordet var min morale på slem kollisionskurs.....jeg kan virkelig ikke særlig godt lide ham, han har før chikaneret mig seksuelt og det glemmer jeg ikke......

Hmmm - det jeg nu skal til at skrive er noget jeg har overvejet meget om jeg overhoved skal skrive, for jeg ved hvordan det kan lyde og dét er netop det som er min store frygt her i livet. At blive stemplet. At ingen vil tro mig. At folk vil tænke: Hmm mon dét nu er helt sandt? Mon det er noget hun blider sig ind? Mon ikke hun selv gerne vil? Mon hun ikke selv lægger op til det?
Af alle de frygt et menneske kan have i livet, så er dette her, min store store frygt! Og 100% årsagen til at jeg aldrig har anmeldt noget, ikke at jeg ville gøre det nu men tit ærger det mig at ting forældes så det ikke kan anmeldes, men selv hvis jeg kunne så ville jeg ikke turde - for hvad nu hvis de griner af mig hos politiet? Hvad nu hvis de ikke tror på mig? Hvad nu hvis de tror jeg lyver? Hvad nu hvis de som Norman tror jeg er en lille løgner?

Men fakta er, at jeg har haft 2 forskellige chefter som har lagt an på mig på måder der ikke er til at misforstå. For år tilbage arbejdet jeg et sted hvor min chef var cirka på min alder og meget flot men han var jo min chef og så var den ikke længere. For mig er det meget vigtigt at der er en linje mellem hvem der er hvem og netop fordi han var min chef så så jeg ham aldrig som andet en min chef.
Han var desuden gift og havde tre utrolig smukke døtre. Hans kone arbejdet som hmmm hjemmehjælper eller sygeplejerske og mødte tit kl. 04.00 fortalt han......rygterne gik at han havde bollet mange af de unge piger som var ansat dér og at han var total ligeglad med sin kone.

Ud af det blå, altså helt bogstaveligtalt ud af det blå, begyndte han at smse mig kl. 04.10 når konen var kørt på arbejde og spurgte om hvad jeg lavede, om han måtte komme på besøg, hvad jeg have på osv........det kom som et total chok for mig! Det i tiden omkring at Kunstmaleren gik fra mig så jeg sov bogstaveligtalt med min telefon i "tilfælde af at Kunstmaleren skulle ringe" - hvilket han jo aldrig gjore, men jeg blev jo vækket når jeg fik smser på det tidspunkt og i starten så svarede jeg høfligt igen på dem og det ansporte ham måske........ jeg ved det ikke - men jeg ved at jeg til sidst slet ikke turde komme på arbejde mere og i og med at jeg var ansat der som et aktiveringsforsøg gennem a-kassen fordi jeg jo blev fyret samme dag som Kunstmaleren gik, så endte det med at jeg til sidst sagde op dernede og fik 5 ugers karantæne = nul penge og ingen INGENs purgte hvorfor en pige bare lige pludselig fra den ene dag til den anden gik fra et job, når hun de sidste 11 år have haft et fast job og kun sammenlagt 1½ uges fraværd i de 11 år - hvad får et menneske til at svinge så meget?

Personligt så ville det undre mig meget....men alle andre end mig undre sig åbenbart ikke og jeg kunne simpelhen ikke holde hans chikane ud og da Århus samtidig ikke er verdens største by så var det forfærdeligt at bo så tæt på sit job og i sit hjerte have en sorg så alt overskyggende stor fordi kæresten var forsvundet og pludselig så er der en anden mand som prøver at trænge ind og som jeg pludselig så gå forbi min lejlighed i tide og utide - jeg så ham stå lænet op af sin bil for enden af min vej, han kom pludselig på den lokale cafe og handlede ind i min Netto - selv om han boede knap 30 km. uden for Århus.......jeg var så flosset i kanterne at jeg trode jeg skulle dø - resten af året var jeg arbejdsløs og da året sluttede flygtede jeg til København, resten er historie.......

Men efter at jeg kom hjem fra London som Radiojournalist, så arbejdet jeg på diverse radiostationer freelance indtil jeg fik fast arbejde og pludselig ud af det blå var der en dag en radiochef som skrev til mig på facebook, han manglede en vikar til et par ugers sommerferieradio - liiige mig! Jeg var bare total heldig!

Hvad jeg ikke vidste om radiomediet er at det udover at være en mande verden af dimentioner også er en verden for nørder og mange af de her ekstrem dygtige nørder har måske aldrig rigtig haft en kæreste fordi de slet ikke kan kommunikerer med andre mennesker udover bag en mikrofon - de opføre og klæder sig utrolig dårligt og deres udseende kommer vist aldrig rigtig på listen over prioteter.....

Ham her var en af den slags - og når jeg siger at han måske er større end Alex Nyborg Madsen i omgang så sætter det jo ligesom dagsordnen........! Efter en uges oplæring, skulle jeg køre showt alene og det kørte som smurt - dagen var super god og desuden min 30 års fødselsdag - jeg skulle bare lave et par timer og så hjem og fejres.

Men midt i showet kom jeg til at trykke på én forkert knap og så røg der "død luft" ud, dvs. der blev ikke sendt musik ud til lytterne i ca. 1½ minut hvilket er en katastrofe på en radio - lang historie kort, jeg blev svinet til af Martin, som chef hed og selv om jeg undskyldte og sagde at jeg var utrolig ked af det og at det ikke ville ske igen, så svarede han: Nej dét vil det ikke, for du behøver ikke komme i morgen.....

Så på min 30 års fødselsdag blev jeg fyret fra mit første radiojob - at jeg så fik et nyt kun 1 måned senere vidste jeg jo ikke, men fakta er at jeg blev fyret fra mit første job efter én uge og én dag.....dét ser flot ud på cv'et!!
Så selv om jeg var utrolig ked af det og vred over at jeg blev fyret for en menneskelig begynderfejl, så var jeg inden i også utrolig lettet - meningen var at jeg hele sommerne skulle havde været alene på radioen med dénne her fyr Martin og han var bare alt for meget.....han blev ved og ved med at kommentere mine bryster og røre ved mig hele tiden når han gik forbi - jeg brugte så meget tid på at tænke over hvad jeg tog på - og da det var en stegene varm juli så var det eneste jeg havde lyst til at have på helt naturligt sommerkjoler, men i stedet for kom jeg på arbejde i lange jeans og løssiddene sommerbluser med høj udskæring og alligevel forsatte han...

Jeg var måske nok rolig uden på men inden i var jeg igen den lille pige der sad i badet og græd med armene om knæet og som siden har forsøgt at forstå verden hun lever i.......

Jeg blokeret og slettet ham fra Facebook og prøvede ihærdigt at komme videre, indtil en dag at alle radiobosserne i Danmark skulle på besøg på min radio hvor jeg senere fik arbejde - déroppe foran alle andre kom han hen og snakkede til mig og bad mig om tilgivelse -og jeg som er utrolig large (og MEGA dum!!) tilgav ham og lod ham komme på min facebook igen, dog med meget mindre adgang men stadig.........og siden har han kommenteret på næsten alt hvad jeg skriver på facebook men jeg har tænkt at det var okay for han er i Jylland og jeg er her og han kan aldrig røre mig igen......

Indtil i går....han kom til sidde ved vores bord, én plads til højre for mig - jeg prøvede ihærdigt at ignorere ham og det lykkes næsten indtil han kom og bad om en dans, jeg tog én dans for "fredens skyld" og fortrød det med det samme, han havde hele tiden hånden på min bare ryg, hvilket selvfølgelig ikke kan undgåes i en sådan kjole men behøvede han at bevæge den? Og behøved han at trykke mig sådan ind til sig?

Langt om længe lykkes det mig at flygte og finde Jonas som jeg bad blive ved min side men Jonas var også fuld og ville ikke andet end at stå og ryge - så jeg skyndte mig ind og fandt min jakke og tænkte at selv om klokken kun var 01.45 så ville jeg HJEM NU!!!

På vej ud kom en flok fra en af de store radiostationer i Danmark ud og ville videre i byen, de havde en fyr med fra England som jeg rigtig godt kender, eller dvs. jeg har været i praktisk på hans radiostation i London og været til en session med ham i dag og ja bottom line, han er virkelig flot og har et fantastisk smil. Deres chef er også britte og der er nok derigennem at de kender hinanden.

Anyway, chefen er en RØDHÅRET halvfed mand som sikkert har haft meget akne for hans hud er som en hullet ost og hans hår er bare RØDT af dimentioner og så havde han en sort skjorte og sorte bukser på - total dystert!
Men de skulle videre i byen netop som jeg var ved at gå, så jeg traf en hurtig beslutning og valgte at gå med dem, jeg ville jo så gerne forlænge aftnen og nu var jeg jo endelig ude og jeg var så fin i tøjet - så jeg gik med.

Vi endte efter lidt diskution - som jeg helt holdt mig ude af - på Sams Bar på Strøget lige ved Rådhuspladsen - total skummelt sted hvis du spørger mig!! Alene udseenet af stedet og klientellet af mennesker ville normalt gøre at jeg aldrig ville gå i byen et sådan sted men vi var mange som var sammen så jeg tænkte at det nok skulle blive sjovt.

Chefen for denne her radiostation har altid og heletiden ignoreret mine ansøgninger, selv når de søger så svare han ikke tilbage på mine ansøgninger og når jeg prøver at følge op på dem så tager han ikke telefonen, ringer ikke tilbage, er borte fra kontoret osv. Kort sagt, han er en røv og at han så oven i har udseenet imod sig og åbenbart også en rigtig dårlig personlighed gør jo ikke tingene bedre men nu var vi jo i byen og det havde været en skøn dag og aften og natten var stadig ung og jeg havde helt bevist holdt mig på den ædrulige side, fordi jeg ville være klar i hoved og nyde det hele....

Så snart vi kom ind på Sams Bar begyndte denne her rødhåret klamme stodder at stå og snakke om mine bryster som om det var det mest naturlige i hele verden!! Og så sagde han pludselig - ud af det blå: Can I touch your breasts? Jeg nåede slet ikke at tænke før han havde begge hænder omkring mine bryster!!!

En voksen mand! En chef! En gift mand! Og så stod han dér og tog mig på brysterne.....! Jeg blev så chokeret at jeg begyndte at fnise og straks igen så tænkte jeg som panisk på hvad jeg havde gjort forkert og jeg ville bar så gerne feste, intet andet, danse, feste og drikke øl i hyggeligt selskab og i stedet for endte jeg med at så klinet op af en træstatue af en indianer med brækket næse og blive befølet af en rødhåret klam mand!!

Jeg prøvede at tale med en ung mand som var gift og som fortalte at han havde hørt om hvad der var sket med min gård osv. jeg var egentlig slet ikke intersseret i at tale om min gård, vil bare gerne glemme den men pludselig så jeg gården som min tømmerflåde, min redningsplanke og jeg snakkede løst med ham stillede ham det ene spørgsmål efter det andet om hans liv for så længe han talte så kom den røde ikke hen til mig.......og hver gang jeg drejet mig eller gik på toilet og kom tilbage så stod den røde og aet mig på ryggen og to gange mere tog han og lagde hånden omkring mine bryster....jeg gik helt kold inden i!!

Jeg vidste simpelhen ikke hvad jeg skulle gøre - og det væreste er jo at han er en ret højtstående chef inden for radiobranchen og det var jo tydeligt for de andre som var med at han stod og rørte ved mig og at jeg grinede helt overdrevet fordi jeg blev så panikken, men det tror jeg ikke de opfattede, altså at jeg ikke ville - så nu skammer jeg mig så dybt at jeg har lyst til at forsvinde fra jordens overflade!

Nu vil rigtig mange radiofolk tro at jeg har bollet mig til tops, eller det tænker jeg at de vil tro - men det har jeg ikke!!!!!!!
Jeg har aldrig gået i seng med en kollega eller en fra min branche for den sags skyld, jeg har kun været sammen med én radioperson og det var i London i 2007........og nu var han her, i Danmar, på Sams Bar sammen med mig og jeg ville så gerne tale med ham igen, ikke noget andet faktisk - altså okay måske var min bagtanke lidt at vi kunne forsætte hvor vi slap i 2007 men egentlig ville jeg bare gerne tale med ham men han så så underligt på mig da jeg stod der med ham den rødhåret og senere så jeg ham holde en anden pige i hånden og da de så satte sig lige ved siden af mig og han aet hendes ansigt, og den rødhåret satte sig ved siden af mig og da jeg rejste mig og satte mig ned igen lagde sin hånd under min numse og sagde at jeg havde "a tight arse" ja så var jeg på grænsen til at græde og skyndte mig at tage min skønne røde jakke på og småløb fra Sams Bar - jeg gik alt hvad mine sko kunne holde ind på McDonalds og købte to cheeseburgers og tog så ellers en taxi hjem - inden i var jeg ved at dø og hele natten har jeg haft den mest forfærdelige drømme........

Jeg kan ikke huske dem men jeg ved at jeg flere gange vågnede og håbede at jeg ikke behøvede at sove mere fordi søvnen skræmmer mig.....

Så min fantastiske radiodays dag endte med at blive til en grov offentlig gramsning af mine bryster, ryg og baller fra en gift rødhåret vammel mand som lovede at han vil kikke på mine ansøgninger igen - personligt håber jeg at det sidste er noget han har glemt i morgen, for jeg vil aldrig ønske at være til en jobsamtale med ham langt mindre vil jeg ønske at arbejde under ham og dét på trods af at det er en af mine yndlingsstationer......

Og da jeg så så ham radiofyrens fra Londons blik, den måde han kikkede foragende på mig - det er ikke til at holde ud! Jeg er ikke et utro menneske eller et menneske der kunne finde på at være sammen med et menneske i forhold og blikket dér sagde alt.....og inden i mig selv skreg hele min krop på at kæmpe. Hvorfor kæmpede jeg ikke imod? Hvorfor slog jeg ikke fra mig? Var jeg ikke i min gode ret til at slå? Ville det virkelig havde ødelagt mine chancer mere at slå ham end at lade ham røre ved mig?

Jeg er et forfærdeligt menneske - jeg har nul rygrad og min sjæl er flosset og mit liv hænger i laser........jeg tør næsten ikke skrive det for hver gang jeg gør så bliver det bare værre, men kan det snart blive værre, det her såkaldte liv??

Da jeg kom hjem i går aftes "kom jeg til" at ringe til Norman........ja klokken meget tidligt om morgen......heldigvis så havde jeg slået "vis nummer" fuktionen fra og han tog den ikke men hvor er det ynkeligt at jeg tænker "beskyttelse" og så sætter min hjerne lighedstegn ud for Norman......jeg tænkte i et par minutter at ham den rødhåret radiofyr måske kunne huske min adresse.......men inderst inde så tror jeg slet ikke han har mine ansøgninger mere.........dét er en tanke jeg må prøve at holde fast i når jeg går i panik de næste par dag ved tanken om i går aftes....

Og så glæde mig over at første etape af dagen gik super, at 2010 snart er slut, at Norman ikke ved at jeg har ringet og at jeg snart ikke har kontakted ham i én måned - minus i går altså.

Og så går livet jo videre.........