I dag kl. 16.37 rullede min gamle men stabile prinsesse Vw Golf ud på Motorvejen med kurs mod et sommerhus område lidt udenfor Ringkøbing - i bilen var, udover føren som selvfølgelig var mig også Lita og Sofie- mine to gode veninder fra da jeg studerede i London.
Vi kørte en del i kø og holdt en pause på ca. 45 minutter for at spise aftensmad, ellers guffede vi slik for resten af pengene - men minus pausen så tog det os 6½ time at komme frem!!! Vi ankom kl. 22.30!! Jeg sværger jeg har aldrig kørt SÅ langsomt før i mit liv og Sofie syntes ellers jeg kørte "pænt til" :)
Normalt ville jeg drøne afsted med min. 130 km i timen på motorvejen men jeg holdt mig på den pæne side af 120 km i timen da jeg havde de to korrekte damer med i bilen - de er SÅ søde, don't get me wrong jeg holder utrolig meget af dem og af deres selskab, men selv om jeg sjældent bryder loven, så bryder jeg den for alle pengene når jeg køre bil!!
Udover kødannelser pga. vejarbejde på motorvejen så tog det også ret lang tid fra Esbjerg og op af gennem Nr. Nebel osv. Alting var kulsort og vejene små og når jeg ikke kender ruten så køre jeg forsigtigt, ved alt for godt af erfaring hvordan dyr på landet pludselig kan hammre ud over en vej og jeg har bare IKKE råd til en ulykke uden et Falck Abonoment i Ringkøbing!! For slet ikke at tale om forsikringsmæssigt - faktisk har jeg slet ikke råd til at sidde her hvor jeg nu sidder, men ..........ja lifes goes on!
Jeg har knap sovet den halve nat pga. stævningen, og da kl. var 04.00 vågnede jeg og lå i sengen og tænkte og tænkte og tænkte og tænkte lidt mere - da uret slog 05.32 stod jeg op og gik i bad og da kl. var 09.00 travet jeg ned af Bredgade i København på jagt efter Østre Landsret som ligger i nr. 59 - lige som jeg fandt det ringede ham stævningsmanden for at fortælle mig hvad det hele drejet sig om - og hold nu fast..........
JEG har ligget søvnløs hele natten og haft en ufattelig dårlig onsdag pga. denne her stævning som er smæk fyldt med stavefejl og ukorrekt ordsætning - JA jeg ved godt jeg også har masser af slå og stavefejl i min blog og at jeg burde bruge stavekontrollen, men MIN BLOG er ikke et officielt dokument vel - det hele handler om at jeg har været vidne til en færdselsulykke i december 2004!!!!!!!!! Ja du læste korrekt i 2004!!
Den sag er åbenbart ikke afslutted endnu og nu skal jeg så i retten og vidne..............om noget jeg slet ikke kan huske!! Jeg kan selvfølgelig huske mere nu når jeg tænker over det og efter at have læst min dagbog kan jeg huske endnu mere, men seriøst - hvor mange vidner skriver dagbog på dagligt basis for at kunne huske en trafikullykke 6 år senere??
Jeg blev SÅ VRED - nej vent, jeg flippede HELT UD på idioten i telefonen - jeg sagde at jeg syntes det var dybt latterligt ikke at skrive hvad fanden det handlede om i en stævning, at de ikke kunne vide hvad de brød ind i af liv når de sendte et sådan brev afsted, de kan jo ikke vide hvem der sidder i den anden ende og modtager et sådan brev og hvad et sådan brev gør ved et menneske!
Da jeg var lige om hjørnet til Østre Landsret - som faktisk er et utroligt smukt bygning med en fantastisk port, lagde jeg kraftigt på og trampede ind i mine pumps som sagde "Clik Clik Clik Clik" mod gulvet da jeg stormede mod informationen hvor den stakkels stævningsmand sad og ventede på sin bøddel = MIG!
Jeg havde sorte tight jeans på og som sagt sorte pumps, min røde uldjakke og nyvaskede kæmpe udslået krøllede blondt hår og af bare vrede havde jeg rødblussende kinder og meget bestemte øjne, så et sikkert et smukt men også skræmmende syn - jeg siger dig, det var lige før de tre stævningsmænd bag skranken som egentlig var kæmpe brød stod skoleret for mig da jeg kom ind og med en fast mine lagde min stævning på bordet og sagde: Hvem vil forklare denne her?
En mand trådte tøvende frem og sagde at øhhh det "vist nok" var ham jeg lige havde talt med - jeg kikkede harsk på ham og sagde: "Vist nok? Jeg lagde på for ½ minut siden, hvis det er slags hukommelse i har hernede så tro da pokker jeres stævninger ser sådan ud!" - jeg var MEGA strid! Men jeg følte helt klart at jeg havde retten på min side, hvad pokker ligner det at sende sådan noget juks ud og så sætte mig og andre i en sådan stituation!!
Jeg fortalte dem hvad jeg mente om deres elendige skrivning, om hvor lidt jeg havde sovet pga. det her brev og hvor nemt det hele kunne havde været undgået og hvordan pokker de kun kunne finde frem til min gl. adresse når jeg har flyttet flere gange siden - jeg var og er stadig rasende, jeg har seriøst haft SÅ ondt i maven og tænkt at nu ville min gl. ex-lejer prøve at hive penge ud af mig som hævn for at jeg har sagsøgt hende.......og jeg var helt grådkvalt over tanken om at jeg ikke har råd til at betale min advokat langt mindre den retsafgift som nu skal betales på ca. 4000 kr for at sagen overhoved kan komme i gang.....hvordan skal jeg finde 4000 kr når jeg end ikke har råd til at betale min husleje på 5000 kr?
Og oven idet har jeg fået en regning fra Kommunen hvor i min gård ligger på 12.500 kr for tinglysningsafgiften - dvs. kommunen har tinglyst MIN bolig som ubeboelig og den regning som KOMMUNEN HAR LAVED skal JEG betale.........dét giver da bare SÅ meget NOT mening!!
Og oven i dét så har jeg skændtes så det braget - på åben gade i telefon med mor, resultaten var en smækket telefon fra min side og mor som sagde at "Far og jeg er færdig med at finansere dit forbrug når du ikke vil arbejde.........kassen er lukket herfra!" - Dén sved........ jeg mener, jeg VIL jo for pokker gerne arbejde!! Jeg tror ikke der findes et menneske der er mere motivieret for at arbejde end jeg er - jeg drømme om at arbjede og om at kunne betale mine regninger og om at få styr på min økonomi og dermed mit liv og at jeg så måske - en dag, med lidt held og orden i tingene, kan finde en som vil elske mig bare som jeg er.........men ingen af de her ting kan gå i opfyldelse hvis jeg ikke tjener nogle penge.......
Det som faktisk er aller mest ironisk er, at i Tirsdags fik Far og Mor grønt lyst til at udstykke deres 89 byggegrunde af 1 mio stykket.............jeps mange penge so to speak og nu vil de ikke hjæpe mig mere!
Det gør mig ikke noget at de ikke vil hjælpe mere, det var mere måden det kom frem på. Jeg vil så gerne hjælpe far og mor og knokle for dem, men de bliver bare nød til at forstå at jeg har et liv her i København, hvor spinkelt det så end er og at jeg derfor ikke kan være i Jylland hele tiden selv om DE syntes det er mest fornuftigt sådan - jeg ville sådan ønske at de bare ville ACCEPTERER mig, selv om de ikke forstår mig men som tiden går, så tror jeg efterhånden at de dage er gået og at det nu er mig som må accepterer dem som de er, selv om jeg ikke forstår dem, overhoved!
Jeg må prøve at bede min gudfar om penge - igen - og se om heldet er med mig og så håber og beder jeg til at lykken vender NU for mig - please, noget godt må der ske!!
Anyway, vi er i sommerhuset nu alle tre, i morgen aften kommer Lita og Sofies kæreste - ja jeg gad godt jeg også havde en kæreste som kom forbi, men det har jeg ikke og sådan er det - deres kæreste er rigtig søde så det gør mig ikke noget, udover at jeg er lidt jaloux på at de har noget jeg ikke har og at jeg om lidt får det at se lige i hoved......
Men altså, vi er her og på vej ned mod sommerhuset i buldrende mørke begynder de begge to at tale om spøgelser og om at de er bange osv.........det viser sig at de to kyllinger er bange fordi her er så mørkt og ikke lyst som i København!! Det er jo NETOP DÉT som er så appelerende ved landet frem for byen, her er øde, mørkt og stille - jeg prøvede at forklare dem at HVIS der skulle ske noget så var mørket herovre da at foretrække frem for byens brosten og oplyste pladser, her kan du gemme dig og løbe væk uden at lave lyde, det kan du ikke i byen......og desuden, hvad fanden skulle der ske??
Pigerne trak gardiner og persienner for med det samme vi kom og Lita proklameret: Vi låser døren i nat ikk........jeg var ved at dø af grin, jeg er slet ikke mørkeræd. Mørket er som de døde, en af de få ting i livet man ikke behøver at frygte - og da jeg nævnte dét gik de helt i selvsving over at her måske var døde mennesker og spøgelser og da jeg så skulle ind og sove i mit lille værelse i enden af huset og lyset så pludselig var gået i stykker så turde de næsten ikke selv sove i deres værelser som ligger VED SIDEN af hinanden!
Alt deres tøse spøgelses snak var lige ved at få mig til at få kuldegysninger, men så tænkt jeg på at jeg jo godt ved at der faktisk findes spøgelser, jeg har jo selv set et på gården og de gør ingenting, de er der bare. Spøgelser ER bare.
Og det er jo meget godt, de er døde og gør ingenting, de døde skal man ikke frygte, det er en vej vi alle skal og det er da betryggende i en verden som denne at vi alle har den ene ting - udover at sidde ned når vi skider - til fælles!! :)
Godnat og sov godt fra 1 klitrække v/ Ringkøbing
Ingen kommentarer:
Send en kommentar