Åhhh NEJ!!!!!

Kan denne dag om muligt blive endnu værre?? Egentlig er den gået rent tidsmæssigt men stadig, sikke en skod dag og den bliver bare ved og ved!!

Jeg har vist fortalt at jeg har en medieveninde som har laved en falsk facebook profil fordi hun ville se hvem de forskellige som hun ikke gider være venner med på sin egen facebook, laver - jeg har kun været inde på den to gange til nogle pige fester. På profilen er der kun ét billed og det er taget fra et dameblad, copyright eller ej, det er fakta.

Jeg har siddet og set "Bertelsens på Camino" og bagefter læste jeg en blog på nettet om en lille adopteret baby fra Afrika og så gik jeg i seng........så får jeg en sms fra min veninde, at hun og nogle andre veninder sidder på den her facebook profil og der er en af hendes "venner" som har lagt nogle billeder ind af Norman!!

Whats the odds?

Jeg skrev tilbage at de nok tog fejl og at jeg desuden var gået i seng - men hun insisteret og ringede mig op, jeg trasket - lidt nysgerrig - op og tændte mit gamle hakkebræt af en computer og sad troligt og ventede på at den startede op igen og da jeg så gik ind på hendes falske facebook profil, så så jeg ganske rigtigt denne her virkelig smukke, men også lidt falske pige og ganske rigtigt så var der langt mange billeder ind af hende og Norman.........

Pigen har meget langt hår, måske ægte måske extensions men farved, det er det og det samme er hendes øjenbryn, brysterne er enorme og ikke ægte (tror jeg) men smuk er hun, lidt dukke agtig men bestemt smuk - og så er der en masse billeder af hende og Norman sammen.......

Jeg må nok lige synke én gang mere - jeg havde altid vidst at denne dag kunne eller ikke kunne men ville komme, altså at Norman ville få en kæreste.........jeg trode jeg var cool, jeg trode jeg var forberedt, men den følelse jeg fik inden i da jeg så de billeder gjore virkelig at jeg nu ved at jeg bestemt IKKE er cool!!

Jeg fik en virkelig mærkelig fornemmelse inden i, jeg kan desværre ikke beskrive den bedre end at den var mærkelig. Det var ikke en mavepuster eller tåre som pressede på, det var bare et kæmpe "NÅ!"
Jakken Norman har på er gammel, den er helt fra da jeg mødte ham, jeg kan genkende den på knapperne, det er sådan nogle aflange træknapper som jeg syntes er virkelig moragtige og ret grimme, men han så glad ud - og det gjore hun også.

Jeg tænkte på at de er på en eller anden tur sammen, billederne var lagt ind i går og når to mennesker som dem er på tur sammen så har de helt sikkert også sex - og hvorfor genere det mig?? Jeg mener, han er ikke min kæreste og jeg ønsker ham jo ikke som kæreste.........eller gør jeg?

Nej, jeg tror faktisk ikke jeg ønsker ham som kæreste, jeg ønsker bare at være fri af ham - men fordi jeg stadig har de der gamle følelser i maven, følelsen af svigt så gør det virkelig ondt at se de billeder!!

FUCK hvor er jeg dum sådan at gå ind og kikke på sådan noget!!!

Jeg ved dog nu med sikkerhed at jeg IKKE kan tage til nytårsaften på Karel Van Mander - helt sikkert at han vil tage sin kæreste med og helt sikkert at jeg IKKE vil syntes det er sjovt at være derinde uden back-up! Og helt sikkert at jeg vil komme til at sidde alene igen i år.........se dét kan jeg få tåre i øjene over! Altså at jeg igen skal være alene når jeg så inderligt ønsker selskab :(

Jeg kan altid tage hjem til mine forældre, men dét er bare ikke noget jeg har lyst til, så skal jeg høre på hvorfor jeg dog ikke har en kæreste og mine små brødre (på 17 og 18 år) vil helt sikkert tage over til deres venner og så kan jeg sidde dér........

Åhhh gud, gid jeg havde penge til at rejse væk!!

Jeg magter bare ikke at være ked af det mere, at bruge mere tid på mennesker som ikke vil mig - hvorfor er mit sind så svært at dreje?

NO WONDER AT JEG ER SINGLE - jeg er jo virkelig mærkelig, hvem gider være kærester med en som jeg?

Jeg ved i hvertfald én ting med sikkerhed nu, hvis Norman er på ferie med denne her pige, så har han i hvertfald ikke læst mit brev - og lige nu, ja så vil jeg stærkt ønske at mit brev er gået tabt i posten, at adressen er forkert - bare ét eller andet så han aldrig kommer til at læse det!
Ja jeg vil gerne complet med ham, men jeg ønsker ikke at blive grined af - og jeg ønsker slet ikke at være hende den forfærdelige nu når han har fundet en sød kæreste - jeg ønsker bare at blive fri, men det vil en forelsket mand næppe forstå eller kunne se.........

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at lægge brevet til Norman herind, dertil er det alt for privat og ærligt, jeg syntes selv det er det mest ærlige brev jeg nogensinde (kan huske jeg) har skrevet og jeg ville egentlig at det skulle blive mellem Norman og jeg - men jeg ved nu, eller jeg er nu ganske overbevist om at Norman ikke vil læse det og ej heller vende tilbage på det, så go figurs....

Kære NORMAN
Jeg skriver dette brev af to grunde og jeg håber du vil tage dig tid til at læse det.


Engang for mange år siden blev jeg hevet ”through the mill” som man siger på en-gelsk når en person virkelig er blevet såret på alle følelsesniveauer i et forhold. For at komme væk, og komme tilbage på rette spor flygtede jeg over hals og hoved til København og gav mig i kast med at date på livet løs, jeg gjorde det til en vane altid at mødes med fyrene efter ganske få dage.


Men så mødte jeg dig, af hvilken grund kan jeg ikke huske, men der gik næsten 1½ måned før vi mødtes i virkeligheden, måske mere. Og for første gang nogensinde fik jeg et billede inde i mit hoved af hvilken person der gemte sig bag skærmen og gennem vores lange natlige chats opdaget jeg et menneske som var fyldt med satirisk humor, drømme, længsler, kreativitet og et drive jeg aldrig før, eller siden har mødt.


Du var på alle måder et meget enestående menneske, i det små kan nævnes at du som en af de eneste jeg kender, er en værre natteravn og i det store kan nævnes at du som jeg, er en person der gerne forfølger sine drømme til verdens ende selv om ingen andre end en selv tror på den – du er også den første person jeg nogensinde har mødt som højt har givet udtryk for sine drømme, feks. Kan jeg huske at du for-talte at dit mål var at blive milliardær inden du blev 40.


Jeg blev ikke forarget, misundelig eller jaloux på din drøm, jeg syntes bare at det var helt fantastisk at du sådan var afklaret med hvad du ville nå, og den inspiration og energi du lagde for dagen smittede i den grad af på mig – på den rigtig lærerige og positive måde.


En nat i december, efter endnu en fantastisk timelang samtale kunne jeg mærke en lille uro i min mave, en uro jeg ikke havde følt i årevis og som jeg frygtede jeg havde mistede for altid. Uroen var af den behagelige slags, i dag vil jeg mene at det må have været en spirende forelskelse til denne her ukendte mand på den anden side af skærmen.


Da du besøgte mig i Århus, efter endnu en timelang chat og vores første telefonsamtale, kørte du i snevejr fra Skagen til Århus hvor vi brugte hele 6½ time på en cafe hvor vi bare snakkede – jeg både undrede og frydet mig over at vi aldrig blev færdige med at snakke, og jeg elskede at jeg kunne spørge dig om alt uden at du blev for-arget, du var som et længe savnet livs leksikon, hvortil jeg netop havde fået fuld adgang – jeg tænker at det må være som at gå fra opkaldsmodem til fibernet overnight – mit liv som jeg kendte det var blevet revolutioneret!


Og jeg elskede det!


Jeg ved nu, at følelser ikke har meget med virkeligheden at gøre. Følelser er en stærk drivkraft og motivator for vores handlinger i livet som ofte vinder over vores kognitive beslutninger. Jeg havde et kæmpe savn inden i, og dét savn udfyldte du lige så perfekt som når to mennesker fletter fingre.


Da vi kørte ud for at hente din guldfarvede 4-hjulstrækker, fortalte du mig at du havde en lejlighed i København og endnu én i Paris – jeg fik din fortælling til at betyde at du stolede på mig. At du så mig som en ven du kunne betro dig til. Dét var ene og alene min egen tolkning, som har udspring i at jeg er opdraget med ”den som lever skjult, lever godt” og her sad du og fortalte om dine private aktiver.


Min tolkning af din fortælling gjorde at jeg følte jeg kunne stole på dig og dérfor for-talte jeg dig at jeg havde en gård – knap havde jeg sagt ordet ”gård” før du vendte dig om og kikkede på mig mens du med helt kølig stemme sagde: ”God røver – hver gang jeg møder en pige så ejer hun et eller andet” og så fortalte du mig en historie om en pige du engang datede, hendes far ejede en fiskemelsfabrik i Indien med 5000 ansatte og da du så kom og besøgte hende så boede hun i verdens mindste lejlighed i Valby.


Dét fik jeg til at betyde at du troede jeg løj. Jeg fik din historie om en anden date til at være en lignelse, som egentlig var mønstrede på mig og min lille lejlighed i Århus og på min fars fabrik i Italien og dét fik jeg til at betyde at du ikke troede på noget af alt det jeg over de sidste par måneder havde fortalt dig om mig selv. Min største skræk i livet var, og er at folk ikke tror mig – jeg kan knap komme i tanke om noget mere forfærdeligt end det faktum at folk ikke tager mit ord og dermed jeg, Deirdre-Ann for gode vare, og pludselig sad jeg dér i en bil med min spirende forelskelse i maven og en mand, hvis ord jeg brugte til at stemple mig selv som løgner.


Da vi mødtes i Miami var det endnu en flig af en længe fortrængt drøm som gik i opfyldelse, jeg har altid drømt om at rejse med nogen men er altid endt med at rejse alene. Min spirende forelskelse var ikke blevet større siden den nat i december, men den var heller ikke blevet mindre. Det var der bare og det føltes godt, rigtigt og alligevel så forfærdelig.


Jeg var nu stærkt motiveret for at bevise mit ægte ”jeg” over for dig, jeg ville med alle kræfter få dig til at indse at du havde taget fejl da du ”stemplede” mig som løgner.


At du aldrig ordret har sagt: ”Deirdre-Ann, du lyver” ramte aldrig mine tanker, for i min verden var ordene ”God røver” nøjagtig det samme som at sige at jeg løj. Det var min helt egen tolkning, men jeg kunne ikke se at min tolkning var forkert.


Siden da, siden dén dag i bilen på vej ud for at hente din bil på værkstedet har jeg gået med en lille knude i maven som altid er kommet frem når jeg står foran en mand, møder en fyr i byen eller skal på en date - hver evig eneste gang jeg står foran en af det modsatte køn som jeg på den ene eller den anden måde syntes om, så kommer knuden i maven frem – og jeg ender med at stikke af, fryse på stedet, blive helt stum eller også går jeg over i den helt anden boldgade og forvandler mig til en rigtig harpe!


Jeg ved nu, at denne lille knude er min spirende forelskelse til dig som aldrig blev større, men som heller aldrig blev afsluttet. Det var en af de ting som ikke burde have en betydning, men det fik den. Alle mennesker har ømme punkter og mit ømme punkt er sandheden, dét at folk tror på mig og mit ord når jeg åbner munden og dine ord tillagde jeg enorm stor betydning, hvorimod du på den anden side, højst sandsynlig tillagde dine ord meget lidt betydning, hvis noget overhoved.


I øjeblikket har jeg store tanker om at afvikle gården, men et af mine minusser ved at gøre dét, er paradoksalt nok, at sælger jeg, så kan jeg aldrig komme til at bevise for dig, at jeg talte sandt, at jeg faktisk ejer en gård!! Dét er hvor stor betydning jeg har tillagt dine ord.


Min frygt i livet er, at hvis jeg ikke får completet med dig, så vil frygten for at vise mit sande jeg, at fortælle hvem jeg rigtig er altid forfølge mig når jeg står for at møde en ny mand. I bund og grund frygter jeg, at min lille knude i maven vil forhindre mig i at gå ud og møde potentielle kærester som på sigt kan blive den ægtemand jeg så forfærdelig gerne vil have.


Mit mål i livet er at blive lykkelig gift. I mange år har jeg været bange for at sige min drøm højt, fordi den er så gammeldags og traditionsbundet, men du lærte mig at man ikke skal skamme sig over sine drømme og at man skal være fløjtende ligeglad med hvad andre syntes – som Walt Disney sagde: "If you can dream it, you can do it" – og min drøm om at blive lykkelig gift og gå i mine forældres fodspor, er en meget meget livagtig drøm – og jeg frygter mere end noget andet at den for altid vil forblive en drøm, hvis jeg ikke får dig ”væk” fra mit indre.


Dérfor har jeg forsøgt at lave et møde med dig i only God knows how long – jeg har skrevet sms’er med faste tidspunkter, datoer, steder osv, så det eneste du behøvede var at sige ”ja” eller ”nej” – men i stedet for dét fik jeg ingenting. Du valgte den nemme løsning, at ignorere mig.


At blive ignoreret gør så forfærdelig ondt inden i, specielt fordi jeg har brug for dig til at komme videre.


Hvis jeg ikke behøvede dig, så ville jeg skynde mig videre og aldrig se mig tilbage, men jeg behøver en hestesko, en udstrakt hånd og lidt af din bortgemte mildhed til at komme videre med mit liv – jeg savner så meget at spise aftensmad med et andet menneske, jeg savner at ligge i sengen med en fyr i mere end de 25 minutter et one night stand tager, jeg savner en at gå aftenture i Frederiksberg Have med – jeg drømmer om at turde gå en runde i haven mens mørket falder på – en banal drøm som aldrig vil blive til mere og andet end en drøm, hvis jeg ikke finder en kæreste som vil lægge sin beskyttende arm omkring mig mens vi spadserer gennem haven en frostklar nat og dér midt på min vej mod lykke står du – og du er hverken til at hugge eller stikke i.


Jeg har ofte tænkt på hvad du egentlig tænker om mig, på de gode dage er dine tanker ikke så slemme, som feks. Da jeg kunne være behjælpelig med pilgrimsinformation, men på de dårlige dage, ja så kan jeg kun smile skævt ved tanken om hvad du tænker – og når alt kommer til alt, så er det nok meget godt at tanker er private og uden beregning.


Détte var den ene af de to grunde til at jeg skriver til dig nu.


Den anden grund er noget som også har naget mig i mange år, noget som jeg er rigtig ked af at jeg har sagt. Det var meget ubetænksom af mig at sige som jeg gjorde, men set i lyset af at jeg var besat af at vise dig min ærlighed og af at vise dig at jeg aldrig lyver – ja så giver det måske lidt mere mening for dig. Under alle omstændigheder så er jeg oprigtig ked af, hvis mine ord har såret dig, for dét var aldrig min mening.


Da vi mødtes i Miami på hotelværelset hvor naboen holdt stor larmende fest til kl. 04 om morgen, havde vi sex. Jeg kan huske at vi havde analsex og at vi i mangel på glidecreme brugte min bodylotion, jeg kan ikke husker de store detaljer omkring vores sex, men mit overall minde om den nat er at det var rigtig god sex.


Da vi mødtes anden gang i Daytona var alting forandret, du lå i sengen med tøj på og rørte ikke ved mig selv om jeg lå lige ved siden af dig, nøgen og nyvasket – jeg kan og bør ikke beskrive detaljerne her, men det er første gang jeg har gennemført et samleje hvor manden lå med højre arm under hoved og venstre hånd på min hofte under hele agten – med tankerne på vores sidste nat sammen i Miami, vores sex i Danmark og specielt med tanker på vores frække vovede webcam sessions så kom det totalt bag på mig at du var så lidt interesseret i mig seksuelt og så lidt aktiv.


Dagen efter sagde jeg ordret til dig, at du var det dårligste sex jeg nogensinde havde haft, faktisk tror jeg eller nej jeg tror ikke, jeg ved at jeg gentog de ord et par gange mens vi gik over parkeringspladsen til et Mall hvor vi skulle købe tøj til din tv-transmission.


Mit personlige mål med at sige som jeg gjorde var at jeg ville vise dig min ærlighed. Mit håb med at sige som jeg gjorde var at du ville puste dig op, give mig et velfortjent klask i måsen og vise mig hvem der bestemmer i sengen.


Desværre mislykkes min ret så ungpige-naive plan og det eneste som det lykkes mig at gøre, var at såre dig og dermed skubbe dig endnu længere væk fra mig.


Hvis du vidste hvor meget jeg skammer mig over dé ord! Jeg ved at det er umuligt at skrue tiden tilbage og at jeg aldrig kan tage mine ord i mig igen – i dag er jeg ved at lærere hvad mine veninder kalder ”kvindetække” – ja grin du bare, men åbenbart er ”kvindetække” dér hvor kvinder ikke siger dét det mener ordret men alligevel får det sagt til manden ad omveje.


Set fra min bramfrie ærlige vinkel i livet, så er det vildt kompliceret og spild af tid at lægge silkepapir omkring de ting man gerne vil have en mand til at forstå – men set i bagklogskabens fantastiske lys, så burde jeg nok havde pakket min ærlighed ind, eller helt væk.


Under alle omstændigheder Norman, så vil jeg at du skal vide i dit hjerte, uanset om det betyder noget for dig at vide det eller ej, at jeg er utrolig ked af mit ordvalg dén dag i Daytona og hvis jeg kunne, så skruet jeg tiden tilbage. Det var aldrig min mening at såre dine følelser omkring din egen seksualitet og at svine dine præstationer til – set bagud kan jeg se en presset mand i en presset situation som burde havde sagt fra til sex og en ivrig pige som burde have brugt natten til at snakke om drømme i stedet for.


Samtidig skal du vide, lille knude i maven eller ej, så syntes jeg at du er piv fræk!


Du er en af de få få mænd som jeg kan se på og samtidig mærke min krop bruse. Det klæder dig så utrolig godt at du har tabt dig og jeg håber du oplever en bølge af vel-være omkring dig selv – men samtidig så håber jeg ikke at du bliver tyndere, en del af din charme og frækhed er netop at du er en mand af pondus med masser af hår på brystet, hoved og ja……


Da jeg jo også ved hvordan du kan være i sengen, så ærgrer det mig i ny og næ at jeg aldrig fik en sidste tur – men sådan er det jo altid, man ved aldrig hvornår sidste omgang er sidste omgang før det er for sent, det gælder både i forhold til ex-kærester og i forhold til små spirende forelskelser.


Og selv om vi to aldrig kommer til at tage en omgang mere, så ved jeg et sted inde i mig selv, at to så specielle og fantastiske mennesker som os, vi skal nok finde en soulmade når tiden en dag er rigtig. En dag vil alting gå op i en højre enhed og for mit eget vedkommen så drømmer jeg i mit stille indre om at se en solopgang, lænet op af en piv fræk mand hvis beskyttende arme vil give mig mod til at gå i Frederiksberg Have en frostklar nat


Dette var de to grunde jeg havde til at skrive dette brev – jeg vil stadig gerne mødes, snakke hele natten og grine til kinderne gør ondt, men jeg håber at jeg med mit ærlige brev, for min egen skyld, er kommet ét skridt videre i min søgen efter den mand hvis skjorter jeg resten af mit liv med stor fryd og tilfredsstillelse skal stryge!


Men før dén drøm kan gå i opfyldelse, ja så må jeg nødvendigvis se min største frygt i øjnene og dét er, udover dette brev til dig, at tage på en rigtig date – sådan en har jeg ikke været på siden før jeg mødte dig i november 2005 og tanken alene er rædselsfuld!


Jeg vil derfor gerne hvis du vil lade mig vide besked når du har modtaget og læst dette brev. Jeg må konkludere ud fra den vide jeg har på nuværende tidspunkt at du ikke ønsker at mødes med mig, ej heller at snakke – jeg er selvsagt af en anden mening, men jeg vil forsøge at respekterer dig, og dit ønske, selv om jeg ville ønske at du ville respekterer mig og mit ønske.


Jeg håber at du vil være sød overfor mig, så frem vi mødes i fremtiden, mit ømme punkt i livet er mine følelser – jeg er ikke en farlig eller forfærdelig kvinde, jeg er bare ærlig, gammeldags og utrolig snaksaglig.


Med ønsker om en rigtig dejlig hvid jul hjemme i Danmark



Lige nu håber jeg bare at han ikke kommer hjem til Spanien med sin kæreste og åbner mit brev mens hun er der, hvor må det være en mavepumper for hende at se et sådan brev - Ohhh I'm such a looser, whatta basketcase I am!! Please knock me out........

Og hvor er det en mavepumper for mig at opleve, se og læse - hvad kommer der ud af at være ærlig i livet, for mig har det endnu aldrig bragt mig så meget som én eneste positiv ting! 

Lige nu ville det være rart hvis alle veninderne kendte til mit blog-liv, om min hudløse ærlighed herinde - jeg har virkelig brug for andres meninger, hvad skal jeg gøre? Har jeg total dummet mig? (Ja!) Jeg føler det som om jeg sidder i en gummibåd på et kæmpe hav og båden tager vand ind............please stik mig en åre!!

Hvis du sidder derude og læser med, så er det nu jeg virkelig gerne vil bede om gode råd.......helt oprigtigt.

Jeg må gøre mig selv hård. Stenhård. Fra og med NU af.