lørdag den 25. december 2010

Juleaften Part ll

Så er dén juleaften gået - jeg syntes den gik alt for hurtigt......... :(

Og jeg vil lige noterer for mig selv her på min egen private blog, at jeg SKAL huske at coache mig selv eller at lave en forventnings afstemning med mig selv, inden næste juleaften!!

Jeg ved ikke hvad jeg havde forvented, eller hvad jeg forventer af juleaften, men jeg sidder altid sådan med en lidt mærkelig følelse i maven - og nej, jeg kan desværre ikke sætte ord på min følelse eller mine følelser, men det er en underlig følelse som afhængig af hvordan jeg vejer og vender den i mine hænder

(forestiller mig altid at følelser er sådan en klump man står med i hånden, en gennemsigtig masse som enten er gode eller dårlige men altid med flere nuancer af samme følelse/side og derfor kan man vende og dreje den og dermed anskue samme følelse fra flere vinkler)

Feks. er jeg lidt skuffet over mine gaver - jeg har hele tiden meldt ud at jeg ikke kunne være med på normalt gaveniveau, så jeg har givet hver person for 200 kr, så godt som - men med 17 mennesker til juleaften har jeg kun fået 9 gaver - ja ja ja og JA jeg ved godt at dét her kan lyde super egoistisk, forkælet og latterligt men fuck det, det her er MINE følelser!

Jeg fik:

Min bror og hans kone fra Østrig: En Vero Moda T-shirt og en deodorant (skal byttes)

Min ældste lillebror: En pude til skødet hvorpå computeren kan stå på (Total brugbar til min gl. computer)

Min yngste lillebror: En Elisabeth Arden body wash som ikke kan byttes (Bommer)

Min lillesøster: En 4 farved øjenskygge (Som helt klart skal byttes)

Min single Onkel: To Juleornamenter fra Karen Blixens Jul (Nice - om 5 til 10 år når jeg har min egen familie)

Min fraskilte Onkel og Hans to børn: To flasker vin og en juletallerken (Se senere i teksten!!!!)

Mine forældre: En ferie til sommer (Se senere i teksten!!!!!)

Okay.......ALLE i min familie ved jeg ikke drikker vin, alligevel får jeg HVERT ÅR vin eller likør i julegave af min onkel, mon det er hans firmagave han giver videre?

Alle mine 3 ældste søskende fik også en juletallerken, jeg var den sidste som pakkede min ud og havde ikke set at de andre også fik en - jeg fik et helt chock da jeg så tallerknen (en alm. frokost tallerken med julemotiver) For 4 år siden da min Onkel blev skilt rippede hans kone hele, altså HELE huset inkl. julepynt, han talte derfor om at han var træt af at han til julen dengang ikke havde haft noget julepynt at pynte op med til børnene og ham, JEG gav ham derfor 4 juletallerkner (!) 1 matchende julefad og en masse julepynt i julegave..........de tallerkner fik vi så, fordelt ud på os alle, tilbage i aften!! Jeg var lige ved at være flabet og sige: Må jeg ikke også få fadet når vi nu er i gang??

Jeg har givet min onkel og hans to børn, min fætter og kusine for 200 kr HVER - og jeg har nul kroner, og af dem får jeg to flasker vin og en juletallerken jeg selv har foræret dem for 4 år siden!! NOT okay herfra! Og dét er ført til protokol hos Frk. Øje for Øje!

Af mine forældre får vi alle, altså alle os børn, en tandbørste og et kort, kortet er en invitation til en ferie til sommer hvor vi liiiige skal "huske tandbørsten" - ret sjovt fundet på. Eneste ting som er galt med dén dato er at den ligger i Kristi Himmelfartsferien eller ja en eller anden mini-ferie som løber fra 2 juni til 5 juni 2011 og det er dén dato hvor jeg de sidste to år har talt om at jeg skal på Kræmmermarked i Århus og stå med min bod så jeg kan få solgt ud af ting fra gården og få penge i kassen!!!

Helt seriøst og uden pjat - jeg har talt om dén dato I TO ÅR!! Alle i familien ved det, hver gang nogen smider eller vil smide noget væk, så hapser jeg det "fordi jeg kan sælge det på marked" underforsået på Kræmmermarked i Århus i 2011 - og nu, nu hvor jeg kan lugte penge og se datoen inden for rækkevidde så skal vi af alle fucking datoer i hele året - PÅ FERIE!!!

Min lidt skrappe søster siger: Ja men så må du jo gøre op med dig selv hvad der er vigtigst for dig ikk - sagt i en sådan tone som siger: Hvordan kan der overhoved være et problem her......!

Sagen er bare den, at skal jeg vælge lige NU, så tager jeg på Kræmmermarked.....jeg kan levende se min familie på ferie sammen med Familien Schwitz i Italien (helt sikkert det bliver i Italien pga. fars forbindelser til landet) faktisk, jeg kan se det hele for mig.......både det dårlige men også det gode - men for mig er kræmmermarked bare mere vigtigt end en familieferie - men fordi familieferier ikke er noget vi har hvert år eller hvert årti i vores familie, faktisk var sidste gang vi havde sådan en i 2009 og før det, 1992!!! Vi er så mange og derfor er det altid svært at komme afsted  - jeg kan ikke se problemet i at vi er mange, problemet ligger faktisk i at min familie er meget dårlige til at planlægge, mange mennesker = mange meninger = planlægning!!

Og dét er så nok dét mine forældre er ved at lærer - og nu planlægger de så ferie på en dato jeg har talt om i to år.........nooooooooooooooooooooooooooo!

Jeg har også givet min søster nogle rigtige gode gaver - bla. fik hun margretheskåle, et tyrkis emaljebelagt dørslag - hun havde ønskede sig køkkenting fordi hendes ex-kæreste tog de fleste ting med sig. Derudover fik hun 4 designer viskestykker som jeg havde set at min coaching buddy også havde, så spurgte jeg hvor de var købt og gik ned og købte dem til min søster også, så fik hun en Sally Hansen Neglelak, en neglefil, en pincet og sådan nogle dutter til at sæte mellem tæerne når man lægger neglelak på.

Af mine små brødre fik hun både cd'er og Sex and The City Dvd'er...........de små fik et gavekort på 500 kr hver (300 kr fra mig og 200 kr fra min bror og hans kone) så ja, jeg føler mig lidt snydt eller faktisk meget snydt - eller nej snydt er bare heller ikke det rigtige ord................jeg er nok bare skuffet og fordi jeg er skuffet må jeg nødvendigvis lave en forventingsafstemning til næste jul med mig selv så jeg ved hvad det er jeg forventer af julen og juleaften så jeg ikke sidder på samme måde til næste år!!

Så skuffet er nok hvad jeg er - jeg må få mig en sugar daddy så jeg kan få nogle flere gaver næste år og vide at nogen har tænkt meget på mig da det valgte gaver - for mig er FORVENTNINGENS GLÆDE 50% (hvis ikke mere) af oplevelsen!!

Og jeg har nok bare ofte for store forventninger.........til mænd, folks intrigetet, ærlighed, oplevelser og ja livet generelt.....

Slog lige ordet "intrigetet" op på google for at være sikker på at jeg stavede det korrekt, jeg blev henvist til denne side for "korrekt stavning"!! Korrekt Stavelse = Religiøs Shit!
Af alle aftner på året, så havner jeg på en PRÆSTS hjemmeside!! Og oven i købet på en grim præsts hjemmeside!!

Nå videre - min forkølelser er nu flytted fra højre næsebor til venstre, hvordan dét er muligt ved jeg ikke men dét er træls, som jeg ligger her i sengen i strygeværelset og skriver så løber mit venstre næsebor med snot ...... efter et utal af "snøvsen op" måtte jeg rejse mig og hente en hel rulle wc-papir for at få snottet under kontrol!

*Pwaddddddddddddddddeeeeeeeeeeeeerrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr*

Ville gerne lægge lidt billeder ind fra juleaften men er for træt - så de kommer først i morgen!

Ingen kommentarer: