Jeg har haft en rigtig god lørdag, sådan da.
Ville gerne have været i byen så jeg sendte en sms til Lita, Sofie, Ann, Majken, Maja og min kusine - kun to vendte tilbage med at de ikke kunne, eller havde lyst til at drikke en øl - min kusine var kl. 18.00 på vej ud for at spise med en veninde men ville sms'e når de gik derfra for at få en øl et andet sted og dér var jeg velkommen.......
Kl. er nu 00.01 og jeg har stadig ikke hørt noget - så sådan gik det til at endnu en lørdag aften gik med ingenting. Plusset er selvfølgelig at jeg ingen penge har brugt, men minusset er at jeg ikke har set ét eneste menneske hele ugen...........selvfølgelig så jeg coaching pigerne i mandags i 4 timer og Lita kom forbi onsdag og hentede gran, det tog ca. 10 minutter og jeg blev coachet af min egen coach i tirsdags, det tog 60 minutter - men udover dét, så har jeg ikke set eller haft selskab hele ugen og næste uge ser ud til at få samme udsigt som denne her uge....
Jeg vil rigtig gerne arbejde og rigtig gerne være social, men hvor går man hen og får flere venner som ikke alle vil være hjemme hos kæresten eller ikke tør gå ud pga. vejret? Via arbejde eller studier vil det logiske svar være, men hvad gør man så når man som jeg er arbejdsløs?
Måske det var bedre at jeg boede i Jylland tæt på mine forældre og mine små søskende...........måske.
Det er på aftner som disse at jeg ville ønske JEG havde en kæreste som enten var her hos mig og hyggede eller som syntes det er hyggeligt at gå en tur ind til byen, drikke et par øl og så gå hjem igen og ha sex, eller som har venner som ikke har noget imod at der i ny og næ er kærester med i selskabet, jeg er sikker på at hvis jeg blev kickstarted så ville alting se bedre ud, den dag skal nok komme og jeg venter gerne - men på aftner som i aften, så er det røv at vente!
Hvor er mit mod til at gå ud alene blevet af?
I 2005 da jeg boede i København gik jeg tit i byen og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde følte mig ensom, men så igen jeg boede også på et kollegie, det var en af de bedste tider i mit liv, der var altid nogen omkring mig hvis jeg ønskede det og ville jeg være alene skulle jeg bare gå ind til mig selv.
Jeg har i dag siddet og kikket på frivillige jobs i udlandet, måske jeg skulle tage 6 måneder til Afrika og hjælpe nogen som har det værre end mig, så måske jeg ville holde op med at have så fandens ondt af mig selv?
Minusset er at jeg må opgive min lejlighed og ikke tjener nogen penge, dvs. jeg frygter at når jeg kommer hjem igen, så vil alting være som før jeg tog afsted - ja jeg vil være ændret som person, men rammerne jeg kommer hjem til vil være de samme, nøjagtig som da jeg kom hjem fra USA i 1996 og da jeg kom hjem fra København til Århus i 2006 og hjem fra London i 2008 - jeg forandre mig men havner i lort til halsen så snart jeg rammer fast grund igen......
Hvor er det jeg fejler?
Hold nu OP Deirdre-Ann - du burde gå ud og få dig en øl og en svingom og så gå hjem igennem et oplyst København.......
- men jeg er så træt af at være alene at jeg ikke har lyst til at gå ud og lege at min veninde har brændt mig af og derfor er jeg i byen alene - jeg vil i byen med nogen som gider mig, MIG!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar