Sikken En Morgen :(

Først ringede en journalist fra Tv2 som ville lave en opfølgning på sagen om min ejendom, dét er jeg så ikke helt så begejstret for og specielt ikke da han fortalte at han er kærester med en pige hvis storesøster - lad os kalde hende Ko Nr. 1 - var én af de fire Køer som mobbede mig på et meget fast og intenst niveau gennem hele folkeskolen fra jeg var 10 år, hvor jeg startede på dén skole til jeg efter et utal af gange at havde faldet på knæ foran mine forældre og grædene bedt dem om at lade mig skifte skole og senere da jeg blev ældre, om at få lov til at gå ud af skolen - det sidste lykkes først efter 10. klasses afgangseksamen.

Det eneste, vitterligt det eneste jeg kan huske fra det sidste år i folkeskolen var at vi skulle spare sammen til en eller anden studietur som jeg ikke tror jeg deltog i (kan ikke huske om jeg gjore) men vi tjente penge ved at stå i en lade på et stort jysk gods og binde adventskranse, jeg var super god til at binde adventskranse og selv om det måske kun har været i en uge eller i en måned vi gjore det, så er dét det eneste jeg overhoved kan huske, uanset hvor meget jeg tænker!!

Et helt langt skoleår er total blanket væk i min hukommelse......så har det været et "skønt" sted at gå i skole, tror du ikk?!!

Men ham her journalisten er kærester med Ko Nr. 1's lillesøster, som iøvrigt gik i klasse med min lillesøster. Hun - Koens lillesøster var i modsætning til sin søster rigtig rigtig sød.
Ko Nr. 1 var flere af drengene i klassens første gang (første fuck) - og jeg, som var en total fladbrystet nørded læsehest med kæmpe kruset hvidt hår, alt for store øjne og alt for store rød læber var bare overhoved ikke et hit - jeg kan også godt selv se i dag at jeg har set lidt sjovt ud, men ikke på nogen måder kan jeg se at jeg lignede en som bare kunne mobbes og behandles som folk ønskede - lad os bare sige at jeg som en vin er blevet bedre med alderen, jeg har vokset mig pænere.

Ja jeg var tynd og ja mit hår var ustyrligt og næsten hvidt og ja mine øjne var utrolig store i mit lille ansigt og mine læber var altid helt røde (jeg bed huden af mine læber af nervøsitet og da jeg samtidig fra naturens side er udstyrret med utrolig store læber, så så det meget spøjst ud med knald røde læber i et hvidt tyndt ansigt med øjne så store som en KZ-fanges!) men jeg var altid i pænt rent nystrøget tøj, mine bøger var altid pænt indbundet og jeg havde altid lavede mine lektier og jeg drillede aldrig de andre. Jeg elskede timerne og fik helt ondt i maven når jeg kunne se frikvarteret nærme sig - ofte kom lærerne ned og sagde at jeg skulle lægge mine elskede bøger i tasken og gå ud til de andre, i en periode begyndte de endda at låse klasseværelset af fordi vi skulle være ude - mega latterlig ide!!
Så kunne jeg stå der og være så utrolig nervøs for hvad jeg skulle gøre af mig selv, og når jeg tog mod til mig og gik over for at tale med de andre så vidste jeg bare aldrig hva jeg skulle sige eller hvordan jeg skulle opfører mig - jeg var bare ikke en særlig populær pige.

Den dag jeg startede i den klasse startede Ko Nr. 1 også, dvs. på én og samme dag startede der to piger, virkelig IKKE et smart træk!

Jeg husker at vi stod nede bagerst i klassen, jeg husker skolen og klasselokalerne som utrolig mørke, brune og dunkle - det hele var så mørkt og jeg kom fra noget godt, lyst og rødt (røde murestensvægge og ikke som her brune murestensvægge) Men dér stod vi, Ko Nr. 1 og så jeg - begge første dag i en ny klasse. Ko Nr. 1 havde blå mascara på (vi var 10 år!!!) og fortalte om hendes kæreste som nu boede i Skive hvor de kom fra og at hun nok blev nød til at slå op med ham pga. afstanden......
Jeg stod dér og anede ingenting om drenge, udover at mine storebrødre ofte var dumme og at jeg elskede min far, farfar og morfar.......

Og sådan gik det til at Ko Nr. 1 fik alt opmærksomheden og alle syntes hun var så spændene og jeg var ingenting - jeg blev hurtigt inviteret til en fødselsdag hos en fra klassen, da jeg kom til festen havde jeg netop været til byfest samme dag i den by hvor jeg før gik i skole og som jeg elskede og var ked af at være flyttet fra - på værelset drak de øl og spillede Dizzy Mizzy Lizzy på cd og talte om drenge og om at kysse og hvem der havde hår hvor.......jeg er ret sikker på at jeg først fik hår på missen da jeg boede i USA, desuden er jeg meget lys og i et par år var der kun lange lyse hår på min mis, i dag er de mørkere men stadig i den meget lyse ende.

Jeg har tit tænkt på hvad jeg gjore galt siden jeg blev så upopulær, men jeg har aldrig fundt en forklaring. Efterhånden begyndte jeg at lyve for at virke mere spændene, men det gav - selvfølgelig - bagslag og gjore tingene endnu værre, men inden, inden jeg begyndte at lyve, der var jeg bare mig og det var ikke godt nok, da jeg løj var jeg heller ikke god nok.......

Heldigvis har jeg ikke samme tomme følelse inden i idag.

Men efter at Ko Nr. 1's svoger ringede, så ringede banken for at fortælle mig at de har modtaget min mail om at jeg ikke kan finde en køber til min ejendom og at de derfor ikke ser anden udvej end at udbyde gården på tvang til januar hvis jeg ikke kan rejse pengene.

Jeg er ikke ked af det inden i, men alligevel begyndte jeg at græde, hvilket undre mig - jeg ved jo hvordan verden ser ud, men alligevel begyndte jeg at græde? Jeg forstår ikke mig selv.......

Apropo ikke at forstå sig selv, jeg har tænkt meget på Norman, jeg ringede i går og lagde en besked, men har naturligvis ikke hørt fra ham - jeg forstår det ikke.......
Da jeg talte med ham mens han var i Miami virkede han ikke afvisende for at mødes og han sagde endda selv hvornår han var hjemme igen og at "vi kan tales ved dér" og nu er det helt lukket land igen....

Jeg går og spare sammen til at holde en julefrokost for pigerne, mor har loved mig maden osv. og tanken var at vi skal på Karel som vi "plejer" når vi holder julefrokost - jeg er bare nervøs for at møde Norman derinde og mht. Nytårsaften så sad jeg jo alene sidste år og i år har jeg så loved mig selv at jeg ville gøre det jeg har mest lyst til og dét er at tage til nytårsaften på Karel til spisning og møde en masse nye mennesker, men nu sidder jeg og tænker at dét tør jeg ikke, dét burde jeg ikke fordi jeg ved at han kommer og jeg ved at han vil sende mig "hader" øjne - hvilket jeg burde være fløjtende ligeglad med, men det er jeg ikke........

Alternativet er at jeg nytårsaften enten sidder sammen med far og mor i jylland (NOT appealing) eller at jeg tager til en intetsigende par-fest hvor alle kommer som par og så er jeg hende den single og når kl. er 02.00 så er den lille lumre lejlighed oversprøjtet med cerpentiner, konfettig og sprungne balloner og alle hopper og danser til en dum gammel cd og ryger cigar og snakker med hinanden med ikke med hverandre........jeg har så mange mange mange mange gange været til sådan nogle nytårsfester og jeg har følt mig så ensom hver gang og jeg kan allerede nu siger at det er mere appelerende for mig, at være alene hjemme med god mad, min computer og et par dvd'er - det var dét jeg gjore sidste år og ja, jeg ville gerne havde været et andet sted, og derfor lovede jeg mig selv at jeg ville danse hele natten ind i 2011 men nu tør jeg ikke rigtig gøre dét, fordi jeg frygter Norman og mine egne følelser hvis jeg ikke får compleated med ham inden da.....

HVORFOR vil han ikke hjælpe mig?

Sådan en lille egocentreret gnom!! (og det mener jeg så slet ikke, men det føltes godt at skrive det!!)

Så klokken er ikke engang 12 og alting er allerede lort - VELKOMMEN til en ny uge Deirdre-Ann!!