tirsdag den 23. november 2010

Ny Koreakrig?

Allerførste nyhed jeg ser på Politiken her til morgen er at Nordkorea har beskudt en ø ud for Sydkorea, hvor der bor ca. 1000 mennesker. Det Sydkoreanske militær holdt øvelse på øen da angrebet startede og er nu gået i gang med at besvare artelleri beskydningerne.....

Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om det er en generel ting - men hvad vil Nordkorea egentlig opnå ved at skyde på Sydkorea?

Tror dem i nord virkelig ved deres fulde 5 af dem i syd har lyst til at underkaste sig et diktatorisk regime? Burde det ikke være sådan at hvis folk ikke vil være et sted, så kan de tage deres habengut og gå over grænsen og bosætte sig dér - når de forhindre folk i det, så må det jo være fordi deres beslutninger og måde at drive "forretningen" (landet) på ikke fungerer optimalt og dét alene burde føre til en ledelsesændring - en virksomhed med utilfredse medarbejder vil jo aldrig kunne få det optimale ud af folk - tænk på hvor meget dem i nord kunne drive deres land til, hvis de valgte at lytte til folket - det kunne blive et rigt land!

Jeg krydser mine fingre for at denne her konflikt ikke blusser op og bliver til en ny Koreakrig, både for verdens skyld, men i lige så høj grad for de mange millioner af mennesker der vil blive berørt af noget så forfærdeligt som krig, død og ødelæggelse, både nu og i fremtiden.

Ellers så har jeg en rigtig god fornemmelse inde i maven - altså hvis jeg lige ser bort fra krigssituationen i Asien!

I går aftes da jeg lå og skulle sove, så var jeg enormt lettet inden i, over at jeg havde fået skrevet et så ærligt brev til Norman - at jeg så også kom til at tænke på hvordan Norman ville læse brevet og at han måske ville misforstå alting, få noget helt andet ud af brevet, ignorerer mig igen og så videre og så videre, er en helt anden sag og jeg vil så vidt muligt prøve ikke at bruge for meget tid til at tænke over dén side af livet.

Brevet er meget ærligt og om lidt vil jeg læse det igennem igen og komme med de rettelser som min nu udhvilet hjerne finder nødvendigt og så er det launch time - jeg håber sådan at det her kan give mig den indre ro jeg sådan har søgt på det punkt hvor Norman fylder.

Jeg vil så gerne videre - og så er der jo også de dage hvor jeg bare drømmer om at kravle nøgen op i sengen til Normans fantastiske krop men jeg tror, i bund og grund at det er dét første som er det rigtige, for mig.

Ingen kommentarer: