tirsdag den 16. november 2010

Sikke En Dag!

Udover at jeg har mysteryshoppet for knap 3000 kr, så har min dag i dag været meget speciel:

Jeg har set en højresvings ulykke, jeg har set gamle billeder af min søster og skreget af grin og jeg har fået en parkeringsbøde!!

Ja en PARKERINGSBØDE! Og jeg har ellers beboerparkeringskort.....vejen hvor jeg holder på er halv spærret i den ene side pga. renovering af to forskellige bygninger, det gør at der ikke er meget plads at holde på - og jeg trode at jeg var inden for afmærkningen til hjørnet men det mente p-vagten ikke at jeg var så vær'så god - endnu en p-bøde til samlingen........og når jeg siger samlingen, så mener jeg samlingen!!

Jeg er egentlig i bund og grund et meget lovlydigt menneske - men p-bøder DEM BETALER JEG IKKE!!
Så længe der skæres ned på offentlig transport, skabes færre parkeringspladser, afgifter på biler sættes op osv. så nægter jeg at bøje mig i støvet!

En af disse er ny, resten er gamle - men fælles for dem alle er at ingen af dem er betalt - jeg betaler først når jeg får en rykker og trusler om Inkasso og hvad ved jeg - flere af dem er fra 2008 og 2009 og jeg har aldrig betalt - Århus kommune har så meget rod i deres p-bøder!!

Dernæst så har jeg - helt legalt - købt tøj i dag - jeg skulle jo købe tøj i hver butik jeg var i og det kom der det her ud af  (jeg har stadig problemer med at billederne drejer når jeg uploader selv om de ligger korrekt i mit album - ved du hvad der er galt så sig endelig til!!)

ELSKER blå!

En denimskjorte med marmor trykknapper - sådan en har jeg ikke haft siden jeg boede i Texas! Og så et fint tørklæde......og jeg som egentlig ikke er særlig shopperagtig, det gik helt godt i dag!

En kæde med en svale i...

Fra nu af vil jeg være som en svale - fri og helt alene på himmelen for alle ved at når de ser og høre en svale så er det et varsel på at noget godt er på vej..........feks. forår og solskin!
Jeg købte en kæde magen til til min søster og sendte den med posten sammen med to store marcipanbrød fra Anton Berg (hendes yndlings) og en lakridspibe (min yndlings) og så en lille spontan seddel om at hun ikke måtte være så ked af det mere - det køre slet ikke for hende og det er jeg ked af.........men der er ikke rigtig noget jeg kan gøre, men en lille hilsen hjælper altid.

Jeg syntes halskæden var så fin - jeg mener, det var enten den eller et vissent blad! Og fugle er dejlige.

Jeg har ringed til Norman i dag, men han tog den ikke -jeg lagde ikke nogen besked, for jeg ved jo at han kan se at jeg har haft ringed - jeg sendte bagefter en sms hvor i jeg skrev: "Hejsa, er du kommet godt hjem? Jeg vil gerne at du ringer mig op" Det var ment som en sms der viser hvad jeg ønsker, i stedet for at jeg altid stiller spørgsmål som feks. "Vil du ikke ringe mig op" hvortil han nok ville sige nej, så nu prøvede jeg at sige hvad jeg gerne vil - men det kom vist til at lyde mere som et krav eller som om jeg vil bestemme - anyway, det er hvad det er og han kan jo tænke hvad han vil - hvilket han sikkert også gør og en dag skal jeg nok komme i kontakt med ham, selv om det nu ville være rart hvis han lod være med at ignorere mig, men sådan er Norman jo og da jeg ikke skal være kærester med ham er der ingen grund til at ændre på dét - jeg skal bare have completed med ham, snart.

Ingen kommentarer: