Jeg glemte helt at fortælle at jeg i dag, inden jeg kørte ud på Loppemarked ringede til min forpagter på gården....min forpagter bor ikke på min gård, han forpagter bare mine jorde, og han har hvert evig eneste år når han har betalt forpagtnings leje sagt til mig om vi ikke skulle lave en handel - set i bagklogskabets lys skulle jeg jo have solgt for 2-3 år siden da priserne på jorden var skyhøje og gården intakt, men at være bagklog har aldrig gavnet nogen, og bestemt ikke mig, så jeg må se livet som det er, nu og her.
Min forpagter har som sagt altid gerne villet købe min gård og for at jeg kan gå gældsfrit derfra skal jeg som min. have 3. millioner for gården med jord, bygninger og skov og ud af de 3 millioner skal de 500.000 kr ligge på stuehuset, alt hvad der ligger på stuehuset er skattefrit, da jeg selv har boet i huset og derfor skal jeg ikke betale skat af de 500.000 kr og kan derfor bruge dem til at høvle gæld af med.
Realistisk set er stuehuset overhoved ikke noget værd, jeg vil mene værdien ligger på 0 kr sådan som det ser ud, med mindre nye ejer ønsker at gøre brug af de gamle bjælker på loftet - alt andet, karme, paneler, fyldningsdøre, gamle gulvbrædder og alt det andet charmerende ved gården er fuldstændig ødelagt da lugten af kattelort og katteurin er suget ind i alt - det hele har simpelhen fået lov til at stå til for længe til at noget kan redes, overhoved.
Men hvis jeg får solgt til 3 millioner med 500.000 kr på stuehuset så går jeg derfra med 75.000 kr i plus og så har min revisore og jeg slet ikke medregnet omkostningerne til salg, stempelafgifter, tinglysnings afgifter, advokatsalær mv.
Så hvis alt går vel, så kan jeg gå derfra med 0 kr hvilket selvfølgelig er brand ærgeligt men jeg går heller ikke derfra med gæld - udover de ca. 300.000 kr jeg skylder mine forældre og kan dette regnestykke gå op, så er mit næste mål at afdrage 1000 el. 2000 kr til mine forældre pr. mdr. når jeg får et job, men det kræver selvfølgelig at jeg får et job - jeg ved det sker men hvornår......
Men kan jeg bare komme ud af gården, så syntes jeg selv, uanset hvad, at mit liv ser mere lyst ud - så det er mit mål lige nu og helst må der gerne ske noget konkret inden årskiftet, jeg syntes hele 2010 har været som hele 2004 hvor min kæreste gik og jeg blev fyret osv. Det er som om det hele gentager sig, som om jeg er faldet i et hul hvor jeg bare næsten ikke kan komme op fra.....
Fremadretted vil jeg gøre ALT for at jeg aldrig igen havner i en sådan stiuation - jeg vil IKKE være fattig igen, jeg behøver ikke at være millionær, mindre kan også gøre det - jeg vil bare gerne kunne gå på cafe når jeg har lyst, spontant og her og nu, jeg vil gerne kunne gå forbi en sushi restaurent og med god samvittighed gå ind og købe min aftensmad - jeg vil også rigtig gerne kunne købe tøj når jeg skal noget, ikke nødvendigvis nyt tøj hele tiden men feks. da jeg skulle være min skyggeside i fredags krævede det et par strømpebukser som i Føtex koster 42 kr - det er ret mange penge på noget jeg ikke kan leve af og det gør mig irriteret og vred og ked af det, at 42 kr kan presse min økonomi.........!
Min forpagter lovede at tænke over det og vende tilbage inden for de næste 14 dage, jeg ved at han gerne vil have min gård og min jord - hans bedstefar og hans oldefar har alle drømt om min gård, alt min jord ligger omkring deres gård og uden min jord skulle de ud på en større omvej for at komme frem til deres egen jord og det tænker jeg må have været en tårn i øjet på dem og deres familie i gamle dage, dengang hvor man gik op i de latterlige ting som hvem der bor på en vinkelgård, hvem der bor på et husmandssted og hvem der er gårdejer.......det er så dumt og jeg håber at jeg snart kan komme ud af dette liv hvor bagtaleri er hverdagskost.
Jeg fortalte min forpagter at jeg havde to krav til et salg - lidt stort at sætte krav til et salg lige før jeg går konkurs, men jeg blev nød til det.
Mine to krav er:
1. Salget af gården og salgsværdiet skal holdes hemmeligt, dette skyldes ene og alene mit hensyn til min gudfar som vil dø hvis han finder ud af at det er den familie som køber gården
2. At jeg, så frem jeg kommer til at køre en retssag mod mine tidligere lejer, må få fri adgang til gården når der skal laves en uvildig undersøgelse af ejendommen.
Det er mine krav og jeg kan kun - i yderste nød og med ryggen mod muren - gå med til at droppe krav nr. 1 hvis det skulle blive sat på en spids, min Gudfars liv er på vej mod sidste vers, mit er ved at starte og han skal ikke igen nogensinde stå i vejen for mit liv og min fremtid, bevist eller ubevist, den mand stopper mig alt for meget.
Jeg har lige set et skønt program i tv - "Herregårdshaver" - I love it, I dig it - jeg er simpelhen en havenørd, jeg ELSKER ELSKER at være i en have og jeg ELSKER ELSKER at slå græs, klippe blomster, beskære træer, hakke kanter osv. Dét er 100% den ting i livet jeg savner aller aller mest ved at bo her i byen, det kunne kompenseres med en kolonihave men de er så dyre herovre på Sjælland - jeg gav 20.000 kr for min kolonihave i Århus og dét syntes jeg var mange penge, desværre blev jeg tvunget til at sægle den da jeg skulle til London og læse :(
Jeg har vist også glemt at fortælle at jeg har fået et brev fra Forbrugerstyrrelsen om at Mulberry nu har indtil d. 15. November til at fremlægge deres side af sagen. Jeg er fuld af fortrøstning, jeg har sagt sandheden og kun sandheden, og jeg føler ikke at det kan være rigtigt at jeg kan købe en hammerdyr taske som efter 5 måneder går i stykker - på ét år har den været i stykker eller i Mulberrys varetægt i over 6½ måned, dét kan ikke pass syntes jeg og jeg syntes det er helt vildt utilgiveligt at de ikke vil udbetale pengene når tasken for anden gang er til reperation for samme fejl og at de, når de så tilbyder mig en ny taske - sætter krav til hvilken model jeg må vælge og så frem jeg vælger samme model, så skal jeg fraskrive mig min reklamationsret.......
Jeg ved ikke hvad loven siger sådan generelt i paragraffer, men dét kan da ikke være rigtigt! Når der er en fejl er det selvfølgelig uheldigt men så må de jo udbedre fejlen så kunden i hvertfald ikke lider og vil de ikke give mig en taske magen til, så må de jo udbetale pengene så jeg kan komme videre. På nuværende tidspunkt har jeg total misted lysten til at eje en Mulberry taske.......den står ikke mere for glamour, skønhed, stil og luksus.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar