tirsdag den 2. november 2010

Jeg Har Verdens Mest Geniale Advokat!!

Helt seriøst, min ny advokat er genial - måske andre ikke ser ham som genial men fordi min gl. advokat var sååå tung i optrækket så er det virkelig en lise for sjælen og hele fremskridtet at jeg nu har en advokat der faktisk tænker selv!!

I'm in heaven baby!

Feks. har jeg i dag fået denne mail fra ham:

Hej Deirdre-Ann,

Hoslagt fremsendes mit udkast til skrivelse til XXXXX.

Jeg agter ikke at afsende denne før den 22. dm. da 1 måneds fristen for selskabets opsigelse fra seneste skade (retshjælpsdækningen) først skal være udløbet.

Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at du kan få problemer med selskabet, idet betingelsernes pkt. 7.3.1 lyder således: ”Forsikringen ophæves med øjeblikkelig virkning hvis bygningerne er forladt”.

Men da XXXXX mig bekendt tillige er panthaver, vil en evt. ophævelse ramme dem selv.

Med venlig hilsen

Kun ordet "Hoslagt" klinger ikke i mine øre - men jeg har efterhånden tænkt mig frem til at det må betyde noget i retningen af "vedlagt" eller "fremsendes" eller "hermed" - seriøst, det er da også mega dårlig at en stor forsikringsvirksomhed hæver forsikrings præmien uden at ville dække en skade........

Og ja, træls hvis de ophæver alle mine forsikringer, men jeg kan NEMT få alt andet end gården forsikret, og kan jeg ikke få gården forsikret så må det jo bare være sådan, den er jo alligevel ikke mange basøre værd og klare nok at stå uden forsikringsdække!

Her er det brev min stjerne advokat har sendt til mit forsikringsselskab og ved Gud jeg håber at de glemmer fristen som er 22. November - for så har jeg dem! *Haps Haps* Sådan kan man ikke behandle folk, træls at det er mig og min økonomi som skal kæmpe mod dette store forsikringsselskab, men jeg håber at det en dag vil komme andre til gode også! (Og hvor fejt er det lige at sende breve afsted som ikke er underskrevet!!)

Tak for Deres tilsagn om retshjælpsdækning af 19. oktober d.å.Jeg skal venligst oplyse at min klient ikke er momsregistreret.


Jeg har af min klient modtaget vedlagte kopi af præmieforhøjelse dateret 21. september 2010.


Da skrivelsen ikke er underskrevet tillader jeg mig at fremsende mine bemærkninger hertil til Dem.


Jeg er uforstående overfor selskabets henvisning til betingelsernes vilkår om ophævelse, idet der ikke i skrivelsen er gjort brug af denne mulighed.


Selskabet ønsker i stedet at hæve præmien, pr. hovedforfald den 06. oktober 2010. En sådan ændring skal imidlertid ske med mindst 1 måneds varsel jf. betingelsernes pkt. 8.1. Ændringen kan således tidligst varsles til ikrafttræden 06. oktober 2011.


Den for meget erlagte præmie bedes refunderes til undertegnede.


Jeg er tillige af min klient blevet oplyst om at selskabet tidligere i år telefonisk har afvist at dække udgiften til smadrede vinduer i staldbygningen på ejendommen, under henvisning til at min klient formentlig ikke vil være i stand til at betale selvrisikoen.


Jeg er ganske uforstående overfor denne afvisning, og skal venligst anmode selskabet om en nærmere uddybelse heraf.

Med venlig hilsen

Måske den der sektion med hvornår de kan hæve min forsikring - 6. oktober 2010 eller 6. oktober 2011 er lidt forvirrende? Jeg skriver og spørger.......
 
Ellers har jeg ikke lavede det store i dag, kl. 12 mødtes jeg med min coach som skulle lytte en session jeg har optaget igennem - jeg fik som hjemmarbejde at lave en liste over ALLE dem som skylder mig penge.......er du gal det er mange! Norman kan være glad for at jeg var så meget efter ham dengang han skyldte mig penge så han ikke er på denne her liste mere - og min bror!
 
Da jeg kom hjem gjore jeg noget jeg ikke har gjort lææææææænge - jeg tog en middagslur (kl. 15.00) i min skønne seng med alt tøjet på - dumt nu for i aften kan jeg så ikke sove, men SKØNT i eftermiddags!
 
Nu vil jeg tage tøj på og gå en tur så jeg kan få lidt frisk luft og motion
 
I morgen og ugen ud står den på Coaching Uddannelse, så jeg ved at jeg er helt blæst i hoved når jeg kommer hjem i morgen!! Puha......

Ingen kommentarer: