I gl. dage brugte folk gæs som vagthunde, fordi de skræpper helt vildt meget op og samtidig var til større nyttighed for en husholdning end en hund - gæs stinker og sidst jeg har hørt om gæs var da min far var så indebrændt over at kommunen ville tage hans gård, jord og stuehus og lave det om til grunde i by-zone i stedet for at lade gården ligge i landzone.
Mine forældres gård har jo ligget hvor den ligger i flere hundrede år, men byen er vokset og nu ligger den ca. 500 meter fra skolen så alle vil jo ligesom bo dér og de byggegrunde som blev udstykket op til min fars skov eller til mine forældres skov og hus blev solgt dyrt, fordi folk var så dumme at tro at det var en offentlig skov men det var det bare ikke men min far er en meget large mand så han blev først sur da de der by-bønder begyndte at tippe haveaffald af i skovkanten, holdt bål i skoven, stajl juletræer og fældte træer fordi de skyggede for deres terasse - men SÅ flippede han også ud og gik rundt og bandet og svovlede om at han "fandeme fældet hele skoven og satte 1000 gæs ind så kan de skide idioter lære at tro at skoven tilhøre dem og at de kan gøre hvad de vil" - det hele kulmineret da min far fandt en bjørneklo i skovbunden, det er sådan en slags fælde der mest af alt bruges af krybskytter og folk som er feje-jægere - min far skrev til kommunen at NU fældet han hele den lorteskov når de åbenbart ikke gad gøre noget ved problemet med de grunde som kommunen havde solgt til folk og når de ikke ville tage træfældning, trætyveri og krybskytteri alvorligt - for det hele ligger stadig i landzone og så har min far ret til at gøre hvad han vil, feks. kan han fælde det hele og lave landbrug og sprede gylle ud over det hele, eller indsætte larmende stinkene gæs..........hvad kan jeg sige, don't ever piss of en landmand!!!
Da kommunen ikke svarede på min fars brev og politiet ikke ville lytte, så skrev min fars advokat til dem og *bang* så ville kommunen pludselig gerne høre og pludselig fik mine forældre lov til at lave det hele om til byggegrunde - 89 byggegrunde med skov og små skovsøer som omdregningspunkt - og så er det endda kun halvdelen af grunden som er inddraget, mine forældre vil beholde deres hus, noget jord, hallen, gildesalen og garagerne (med alle mine møbler i!!) lidt endnu, indtil de ved hvordan det går med salget - for som far siger, hvis salget går helt af H.T. så har de stadig et sted at bo - men hvis de bliver rykket væk, så ryger huset også fordi som far også siger, så kan man købe mange dejlige huse for de penge 189 byggegrunde i alt vil indbringe - også efter at mine forældre har betalt for byggemodning, som er noget som de selv skal betale for.
Det er sådan noget med at betale for at der bliver kloakeret, lagt kabler, lavede veje, optegning af grundene osv. Den fede del er at vi skal finde navne til alle vejene - det skal vi gøre til jul. Mor vil at det skal være Kongenavne - Far syntes at alle os børn skal have vores egen vej, men ingen af os har kongelige navne udover min ene lillebror, han har et russisk zar navn meeen det er sku lidt for fesen eller måske fornemt til et lille bonderøvs samfund ikk?
Min nevø foreslog at vi kaldte alle vejene for et dyr, feks.: Grisevej - Kovej - Dådyrvej - Kaninvej og aller helst ville han at der blev en Salemandervej og en Frøvej, for han kan nemlig godt lide at fiske i vores vandhul sammen med sine to onkler (mine små brødre) og det kan han jo ikke mere når det hele bliver solgt........små børn er bare så søde i deres tanker, tænk at bo på Salemandervej.....eller Bænkebiddervej HiHiHi
Hver sommer køber min mor, altså farmor nok 10 grønne fiskenet med bambuspinde som i løbet af no time bliver slidt op når der fiskes i vandhullet og puttes i min storebrors kæmpe gamle akvarium - engang så jeg vores kat stå og spise de salemander der var fanget direkte fra akvariet.........total nem fangst ikk, det kan jo ikke stikke af! Jeg har aldrig fortalt det til mine brødre for de trode, dengang de var små, at salemanderne de fangede blev til frøer og hoppede op af akvariet og ned til vandhullet igen.........men det var bare vores fede kat - "Rotten" og "Lille Mis" (som nok vejet 10 kg) der stod og åd dem!!
 |
| Rotten som killing - et godt reklameshot for Ecco sko! :) Navnet fik den fordi den simpelhen var så fed og grim da den kom ud, den ligende en lille rotteunge ...! |
 |
| Rotten voksede sig til en stor fed hankat der som en selvfølge overtog fars stol for enden af spisebordet - hvilket far flippede helt udover, han kan ikke lide dyr inde i huset men min yngste bror gik helt i spåner og så blev det end "sover inde om natten - ude om dagen" kat - når far ville skubbe Rotten ned fra stolen hvæsede den af ham! *griner* |
 |
| Den dag jeg flyttede til London kunne vi ikke finde katten og så havde den lagt sig ned i min kuffert - "skønt" at komme afsted med en kuffert fyldt med kattehår!! Men nu kan jeg faktisk godt lide katte (trods ALT!) fordi de er så renlige og kan klare sig selv, så jeg blev ikke rigtig sur..... |
 |
| "Lille Mis" en kæmpestor hankat som med 15 år på bagen ikke brød sig synderligt om Rotten, men sammen herskede de suverænt i vores have, vi så ALDRIG andre katte i nærheden af vores grund og hus - så døde Lille Mis af kræft (onde jeg tog den til dyrelægen der sagde at den ikke kunne redes uden en dyr operation, det vidst jeg far ikke ville betale så jeg fik den aflivet) og så herskede Rotten videre indtil den en dag forsvandt - jeg ledte længe efter den i grøftekanterne men den var pist væk og min lille ven som plejet at kravle ind af veluxvinduet hver nat året rundt (jeg sover altid med åbent vindue) kom aldrig igen og vækkede mig og krævede natmad og sin kurv i baggangen.....lidt trist faktisk. |
En gang, midt om natten kom Rotten hoppende ind af mit vindue - jeg boede hjemme hos far og mor i knap 10 måneder efter at jeg kom hjem fra London fordi min egen lejlighed var brændt og jeg ikke kunne finde et andet sted at bo - anyway, en nat kom den hoppende ind og jeg vågnede som altid, jeg plejet at vågne når jeg kunne høre dens klør mod tagstenene - en nat røg den ned fra taget og jeg kunne høre den sige "Miauuuuuuuu" og så *bump* da den landet på taget af fars bil - jeg RØG ud af sengen men den overlevede og kom sur ind og kradset mig som om jeg ligesom ikke havde reageret hurtig nok!
Anyway, denne nat kom den ind og lignede det som det næsten var - en drunkede kat!! Den var åbenbart faldet i vandhullet for den var total dækket af andemad og snaller fra vandhullet og HELT våd, jeg frygtede i halvt i søvne at den ville ryste sig, så jeg kastede et håndklæde over den og løftede den ned i baggangen hvor jeg tørrede den i håndklædet (Schyyyyyyy mor ved ikke noget, hun ville få et FØL hvis hun vidste at en KAT var blevet tørret i et af de håndklæder vi mennesker bruge!!) og så fik den lidt mad og rent vand og jeg tændte for radiatoren som er lige ved dens kurv og næste dag var den helt fin og puffet i pelsen igen og så snart vi åbnede døren sprang den ud igen for at sonderer terrænet omkring far og mors grund - hver gang vi gav den et halsbånd på *vupti* et par dage senere var det væk - jeg tror der må ligge mindst 10 halsbånd med dens navn og vores adresse og tlf. nr. på rundt omkring - og da den forsvandt havde den ingen halsbånd på og ingen har ringed og sagt at de har fundet en kat og vi satte ellers en masse opslag op i både Brugsen, på tanken og i pizzariaet ........ tænker tit at jeg faktisk savner den, rigtig længe var det jo lidt ligesom det var min kat fordi mine små brødre var på efterskole, så var der kun mig til at passe den.
Jeg har ofte tænkt på hvorfor jeg aldrig fik en kat eller to mens jeg boede på gården, så havde jeg ikke været så ensom, det er jeg overbevist om, så havde jeg haft noget at komme hjem til - men jeg tænker at jeg nok ikke følte jeg kunne passe dem godt nok, jeg følte mig jo så uansvarlig, alt med gården var jo aldrig godt nok, når jeg kalkede HELE gården på én dag så fik jeg kritik fordi jeg havde dryppet et par stedet - selv om kalk jo skylles væk med regnen - i stedet for at få ros for min hårde (virkelig hårde) arbejdsindsats........når jeg ordnede hele haven, alle bedene og beskar alle træerne og slog ALT græsset med en håndskubber på én weekend, fik jeg skæld ud fordi jeg lod græsset ligge og ikke samlede det, i stedet for at rose mig for alt det jeg havde gjort, jeg mener, det er jo landet - det er skide ligegyldt om der ligger græs totter på græsplænen ikk?
Jeg fik ALDRIG ros - første gang jeg NOGENSINDE EVER I HELE MIT LIV har fået ros omkring gården var da jeg ringede til min gudfar for at fortælle at jeg gik konkurs, da sagde han noget i retningen af "ja du har gjort meget derude"........har jeg? Og hvis jeg har, hvorfor har du så aldrig anerkendt mig for de ting jeg har gjort mens jeg gjore dem, hvorfor roser du mig NU når jeg ringer og siger at jeg må gå konkurs??
Gården var jo også grunden til at jeg købte kolonihaven, fordi jeg virkelig inde i mit hjerte elsker havearbejde og i min kolonihave var der ingen kritik - kun ros fra naboerne over hvor smuk min have var, hvor lige min hæk blev og hvor fint jeg malede havelågen, de roste at jeg rev perlegruset i mønstre og altid havde friske roser - jeg tog sjovt nok eller mærkeligt nok aldrig blomster med hjem fra kolonihaven til lejligheden, det var som om kolonihaven var mit fristed og hvis jeg afsløret for nogen at jeg havde den, så ville magien forsvinde, måske ville de tvinge mig til at sælge den...........så jeg gav alle de gamle damer på min havegang lov til at gå ind i min have og plukke blomster når de havde lyst og når jeg selv skulle på lossepladsen med mit haveaffald tog jeg altid de gamle damers med, jeg havde jo bil og trailer og de elskede mig..............hold nu op hvor var det en skøn skøn tid jeg havde i min lille have................indtil min Ex-Kæreste fandt ud af hvor jeg havde kolonihave og begyndte at komme på besøg, så forsvandt magien og kort efter rejste jeg til London for at læse og måtte sælge haven.........
Men en dag, var dig mine ord - en dag får jeg en hemmelig have igen, enten en skøn patricia villa med en old gammel have der trænger til kærlighed, eller også så får jeg en kolonihave igen................nogen gange frygter jeg næsten at møde en kæreste som vil flytte sammen med mig, for så får jeg aldrig min livsdrøm opfyldt, nemlig at bo alene i en lækker 3-4 værelses lejlighed men altan og at have en skøn kolonihave som trænger til kærlighed............For et år siden ved denne tid var det en realistisk drøm inden for min rækkevidde, men nu er den så urealistisk at jeg lige så godt kunne drømme om at blive skuespiller i Hollywood eller at flyve til månen!
Og da jeg ved at der kommer til at gå ÅR før jeg kan eje noget igen, så gruer jeg for at jeg møder THE ONE og så en dag fortryder at jeg ikke har levet mit liv, min ungdom mens jeg havde den og så, måske (ohh ak og ve) måske jeg så vælger at gå............når ting presser på, så er det jeg altid gør nemlig at gå......sidst gjore jeg det så helt bogstaveligtalt, jeg gik fra Frankrig til Spanien, men ellers plejer jeg "bare" at flytte by, landsdel eller land afhængig af hvor meget i krise jeg er - ohhh I'm so so good at running!!
Jeg tror aldrig jeg finder ro, indre ro - jeg kan simpelhen ikke se hvem der kan give mig dét jeg længes efter så utrolig meget, når jeg end ikke kan definerer det for mig selv.........
Og jeg tror ikke på, from the bottom of my heart at der findes én til alle mennesker - jeg tror at nogle mennesker må forblive alene hele livet. Ikke fordi de nødvendigvis ønsker at det skal være sådan, men statistisk set, så er der nogen i livet som forbliver single forever, der er heller ikke, statistisk set kvinder nok til alle mænd i verden - og desværre tror jeg - uden at det er noget som slår mig ud af kurs eller knuser mit hjerte og får mig til at græde - at jeg er en af de kvinder der må gå gennem livet alene. Ikke fordi jeg ønsker det inderst inde, men fordi sådan blev det.
Jeg ønskede heller ikke at blive gårdejer eller voldtægtsoffer, men sådan blev det. Its a fact. Det er livets realiteter og nogle gange er det tilfældigheder som afgøre livet og jeg tror bare at det er sådan mit liv skal være, at jeg skal være alene.
Tanken om at der kunne være noget andet er skøn, don't get me wrong, men jeg kan sagtens se mig selv som enlig forever. Jeg har en stor familie og vil med tiden få endnu flere nevøer og niecer, jeg skal nok komme til penge igen og jeg har mange gode venner.
Et liv her i København med en skøn sollys lejlighed (eje) hvor ingen kan smide mig ud fra, en skøn bil og en lille kolonihave er nu heller ikke en dårlig fremtid at se frem til og måske, hvis jeg ønsker det kan jeg adoptere en lille Kina-pige som ingen rigtig vil há og give hende alt min kærlighed og opmærksomhed - piger kan være forfærdelige men jeg tænker at en adoptered pige i det mindste ikke ejer mine gen og så kan det jo ikke gå helt gal - jeg tror at børn kan opdrages til meget og mit barn vil blive opdraget til aldrig at vende den anden kind til, til aldrig at vende det blinde øje til uretfærdigheder i verden og livet - altid stå ved de sande værdier og aldrig lade sig kue!
Fandeme fiseme om jeg vil føre mine svage gen videre til mine børn og dermed smadre endnu en generation!!
Og hvor vil min bonderøvs familie glo - ikke lige min nærmeste familie, men resten af den store store familie der er efter min farfar og hans 17 brødre (!) - hvis jeg kom anstigende til en familiefest med en udenlandsk baby som bar vores slægts efternavn!!! Ha Ha - tanken ALENE er morsom!! Der er ingen mørke i min familie på min fars side - INGEN - alle er hvide, selv dem som har giftede sig med udlændinge har giftede sig med hvide (Islændinge, Færinger, Svenskere, Masser af Nordmænd, Østriger, Australier, Schwitzer) så hvis jeg kom med en Kinababy, eller en anden østlands baby så...........!!!
Jeg kan allerede se de gamle mænd kikke ned i barnevognen som de gør hvert år når vi mødes og der er en lille ny med - sidst vi holdt mandtal var vi over 130 fordelt på 5 generationer - engang for mange mange år siden da jeg var hmmm 8 år måske, var vi alle sammen i et eller anden blad fordi vi var så stor en familie og så mange generationer samlet på et sted.
Nå nok om alting - jeg har stadig ikke fået læst noget coaching stuff - shame on me, i morgen skal jeg jo mødes med studiegruppen........
Men jeg fik kvalt strygebunken!!
 |
| Sprødt nystrøget sengetøj........(drømmer dog stadig om en tøjrulle!) |
 |
| Nystrøget t-shirts og undertrøjer på rad og række i skuffen - ready to use! |
 |
| Mit elskede Mari Mekko strygebræt og fantastiske pinke strygejern!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar