En Mandag Der Forsvandt...

.... i søvn.

Ja så er denne blog for i dag vist udfyldt, for ovenstående er nøjagtig hvad jeg har laved i dag. Sovet. Intet andet (så godt som)
 - og jeg har end ikke dårlig samvittighed!

Stod op og gik i bad og tog for første gang i flere dage make-up på og fik så flyttet bilen ned i kælderen igen, da elevatoren pludselig virkede, da jeg kom op igen omkring kl. 10.00 var jeg mega træt, selv om jeg mener at huske at jeg ikke har været oppe i nat men sovet igennem, så jeg burde ikke være træt.

(En MYG cirkulerer rundt omkring min computerskærm, venter bare på at den sætter sig for sidste gang i sit elendige mygge liv!!! *SMASK*)

Jeg prøvede igen at rykke for nogle jobs jeg har søgt men ikke hørt noget på, resultatet var lige så nedslående som i fredags, ingen vender tilbage - det er som om folk er skide ligeglade med at der sidder arbejdskraft som er dybt dybt motiveret for at arbejde herude i det ganske land.

Netop som jeg var ved at falde i søvn med mine kæmpe hævede pandaøjen fra gråden i går, rejste jeg mig resolut op og tog overtøj på og besluttet mig for at gå ud på Nørrebro og hente min cykel som min coaching buddy jo har haft lånt men ikke liiiiiige fået afleveret tilbage inden hun tog til New York uden at sige farvel fordi HUN er sur på MIG fordi hendes elendige klamme amerikaner kæreste forsøgte at komme i seng med mig (eller hvad han nu havde i tankerne) og jeg var så FANTASTISK en veninde at jeg bad ham gå af helved til og bagefter fortælle HENDE om hvilken en person han er.......

Ja meget mystisk at hun er sur på mig, men sådan er det altid når jeg fortæller folk sandheden, they never trust me. Jeg burde vide bedre men problemet er bare at jeg er utrolig dårlig til at leve med usandheder, syntes min fortid har budt på mange "skjulte" historier/hemmeligheder som jeg ikke måtte eller kunne fortælle og når jeg så har forsøgt at fortælle folk om hvordan tingene hang sammen så er jeg altid blevet mødt med tvivl og i visse tilfælde er jeg blevet direkte anklaget for at lyve, af det kan jeg så lære to ting, enten at holde min mund konsekvent og beholde min viden for mig selv eller at lære at leve med at folk ofte vælger ikke at tro på det jeg siger men at vide at jeg samtidig har gjort det bedste jeg kunne for retfærdigheden og dermed kan jeg sove med en god samvittighed.

Jeg vælger det sidste - og det vil jeg nok altid gøre, mine forældre har altid lært mig at den som kan, bør. Dvs. den som kan ændre noget, gøre noget, sige noget, rejse sig op for andre, ja det er dén person som bør gør det. Lidt ironisk på en sådan dårlig dag som jeg har haft i dag og i går, jeg syntes nemlig ikke at hverken mine forældre eller min familie generelt "bør" over for mig, altså at den som kan (hvilket ville være min familie) bør.......men måske det skyldes at de enten ikke lever op til deres egne ord eller at de ikke har været "den/dem som kan..." who knows......

Men jeg ved at jeg har lært meget om mig selv de sidste par år og specielt efter at jeg læste til coach, jeg ved endnu mere nu hvem jeg er dybt dybt ind og hvad mine værdier og regler for livet er, og en af dem er at jeg ikke vil leve med løgn, usandheder, uretfærdighed, smerte og hemmeligheder og derfor måtte jeg nødvendigvis sige ovenstående til min veninde, uagtet at jeg så har misted hende. Hvis jeg vitterlig har misted hende på dét grundlag ja så er hun jo bare ikke en særlig god veninde after all og så var vores venskab nok røget i svinget alligevel. Og jeg ville gøre det igen.

Men da jeg langt om længe fandt min cykel ude på Nørrebro så den sådan her ud

Hul (og vand) i sadlen...

Hul i håndtaget på styret

Aii hvor blev jeg arrig og skuffet! Ja Ja det er måske nok bare en cykel, men se på det sådan her, havde jeg lånt en bil af en person og den havde fået et ordentlig hak i lakken og en bule, ville det så ikke være min egen forsikring som skulle dække, fordi jeg havde lånt bilen og dermed nødvendigvis, både moralsk og rent forsikringsmæssigt må holde personen som ejer bilen skadesfri?

Nu er det så en cykel, men jeg har lånt den ud og i dem som har lånt dens varetægt er den blevet ødelagt, burde det så ikke være deres forsikring der betaler for en ny saddel og et nyt håndtag til styret? Også selv om det ikke er til at vide om skaden er forvoldt af andre eller af dem som lånte den, pointen er jo den samme. Man passer på det man låner og sker der alligevel noget med tingene, så erstatter man!! Ja man gør fandeme, eller som minimum så tilbyder man at erstatte det!

Jeg ved selvfølgelig godt inderst inde at jeg aldrig høre noget fra min coaching buddy ang. cyklen og jeg ved også godt at jeg ikke ryger i halsen på hende mht. cyklen. Jeg bider det i mig og laver en fodnote om aldrig at låne min cykel ud igen. Den er nu parkeret nede i cykelkælderen (som er mega skummel) og dér kan den så stå indtil jeg skal bruge den igen.
Men hvor bliver jeg bare drøn harm over at opleve sådan noget, først så afleverer de den ikke tilbage og så når jeg finder den, så er den ødelagt. Hvor er det bare mega mega dårlig opdragelse!!!

Da jeg kom hjem efter min lille gå-tur ud for at hente cyklen og gå tilbage med cyklen, havde glemt min cykelhjelm så jeg turde ikke cykle, ej det passer ikke, jeg cyklede noget af vejen men jeg syntes det går ret så tjept her inde i byen, så jeg foretrækker at ha hjelm på når jeg cykler i tilfælde af at jeg vælter, jeg er jo ikke en habil cyklist, så jeg trak det meste af vejen men så ser man også mere.

Nå men hjemme igen crashede jeg simpelhen på sengen - klokken var kun 13.34 og da jeg endelig vågnede igen var klokken 17.20 og det var KUN fordi jeg simpelhen måtte sparke mig selv ud af sengen at jeg kom op, ellers kommer jeg jo aldrig til at sove i nat, hvilket jeg sikkert heller ikke kommer til alligevel nu............dumt dumt Deirdre-Ann men hvor var det tiltrængt at få sovet noget mere.

Jeg drømte om min elskede Mormor, jeg drømte at hun delte gaver ud og jeg sad og ventede på at det blev min tur, der var mange som skulle ha gaver før mig og jeg kunne se på navneskiltene at hun delte dem forkert ud, men jeg sagde ikke noget, jeg sad bare og betragtede hende og ventede på at det blev min tur - men det blev aldrig min tur for så vågnede jeg, jeg forsøgte to gange at falde i søvn igen så jeg kunne få min gave og se hvad det var Mormor havde til mig, men det lykkes ikke.....og nu føler jeg mig endnu mere snydt!!

Da jeg kom op sad jeg og kikkede på computeren, altså jeg brugte den ikke, jeg kikkede bare på den og så gik jeg ind og tog løbetøj på og gik ned i fitness og løb 3 km uden overhoved at tænke på hvad min tid var, bagefter gik jeg hjem igen med en købt skinkesandwich i hånden og nu sidder jeg her i mit løbetøj i min elskede sofa og er faktisk lidt træt igen.......

Har siddet og rodet med min computer, forstår altså ikke at både Troels Bonde, Norman og flere andre står på min msn med deres email adresse......????!!! HVORDAN er det muligt? Og endnu mere mystisk, HVORFOR kan jeg ikke slette dem? Må virkelig ha fat i Sofies kloge computer lillebror i næste weekend for jeg har ikke tilføjet nogen til min msn!

Dernæst, har siddet og set billeder på facebook fra en jeg læste til journalist med i London, hendes kærestes far har et hus på en lille ø i det Fynske Øhav, hvor gad jeg godt ha et sommerhus sådan et helt remote sted hvor jeg bare kunne være alene med min lille familie! Hun har netop fået en datter som de har døbt, hold fast - Vilde............ja barnet hedder Vilde! Vilde Vilde.......hihi! Hvor ville Vilde gerne være Vild hihi - ja okay så sjovt er det måske heller ikke men meget gammeldags navn, men de har lige været på øen og jeg kan se hvor meget de har hygget, jeg gider ellers ikke bage kager osv men måske hvis man sådan et sted og der ikke rigtig var noget at lave?? Perhaps.......

Hyggeligt ser det ud og jeg elsker havet og sommerhuse, altså virkelig virkelig elsker.....men alene......nej aldrig mere.

Appropo MSN, så har jeg fået endnu en mærkelig mail fra en mærkelig dame via min blogger email adresse, jeg kan ikke helt lure om de mange opkald jeg fik for et stykke tid siden er fra samme person eller om de har noget at gøre med denne her "dame" som skriver til mig, jeg har nu blokeret hendes email adresse, gider hverken læse sådanne mails eller bruge engergi efterfølgende på at tænke over indholdet, som er langt ude i hampen for voksende mennesker at skrive, men så igen, jeg ved jo i teorien ikke om det er en barnlig teenager som sidder og skriver men jeg tænker det er en voksen pga. sprogbruget....................hmmmm måske jeg skulle accepteret Troels Bondes invitationer på Linkedin og så bede ham undersøge hvem der sender disse mails?? Han kan alt med computere, han er nemlig en del af Microsofts' SWAT team! :)

Men ej - med hånden på hjertet, så er disse mails ikke vigtige nok for mig til at jeg gider tage kontakt til ham, for jeg gider ham jo ikke i bund og grund inderst inde og jeg skal jo huske ikke at behandle andre værre end jeg selv vil behandles og med dét i tankerne vil jeg nu logge af og gå i seng - igen............ZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz