fredag den 12. august 2011

Kære Coaching Buddy...

Jeg er kommet i en situation som gør mig utrolig ked af det, fordi jeg sidder inde med en viden som jeg frygter vil komme imellem vores venskab for altid og som jeg ved vil såre dig utrolig dybt, på den anden side, hvis jeg ikke siger noget, kan det også komme imellem os og jeg ser derfor ikke anden udvej end at dele denne viden med dig.

Men først vil jeg gerne fortælle dig hvor meget jeg sætter pris på dit venskab og på hvor meget du betyder for mig.

Sammen med dig kan jeg altid 100% være mig selv, fordi du er så god til bare at accepterer folk som de er, du er også den eneste jeg kender der altid er klar på fest og farver og som samtidig har det største, varmeste og mest positive hjerte!
Sammen med dig har jeg grinet og grædt - skrevet lange mails og talt i telefon i timevis og jeg elsker hvert et sekundt vi tilbringer sammen.

Det som kunne blive bedre i vores venskab er at jeg ofte ikke helt ved hvor jeg har dig rent følelsesmæssigt, hvad du rigtig mener og føler helt inderst inde, og det gør mig forvirret i en situation som denne.

Det jeg vil fortælle dig ligger et stykke tid tilbage, men jeg har på grund af XXXX's fortid med at slå sine kærester ikke turde sige noget til dig før han var rejste, da jeg frygtede for din sikkerhed - og i mit hjerte vil jeg aldrig ønske at der skete dig noget.

................................. og så er jeg ikke kommet længer i min tale til min coaching buddy - jeg er kommet frem til at jeg ikke kan leve med den viden jeg har omkring hendes såkaldte "kæreste" fra New York og hvad han gjore mod mig og dermed mod hende, den onsdag i modeugen........

Jeg er nu 100% afklaret eller så afklaret man nu kan blive, på at jeg højst sandsynlig mister min coaching buddy som veninde hvis jeg siger det - men hvis jeg ikke siger det, så vil jeg for altid frygte at ham amerikaneren vil komme mig i forkøbet hvis han bliver sur nok på mig og få vendt historien til at det var mig som kom ind i sengen til ham.

Dernæst så er jeg også træt af at leve med grimme hemmeligheder i mit sind - livet er for kort til sådan noget, alt alt for kort. Elsebeth min anden coaching buddy sagde ellers til mig at jeg skulle forever live in silence med dette - mens min søster, som er et utrolig retfærdighedskrævende menneske ligesom jeg selv, slet ikke kunne forstå at jeg ikke havde sagt noget allerede dagen efter - men det har jeg ikke af flere grunde, en af dem er at jeg frygter at han måske ville slå min veninde mens de var alene i hendes lejlighed......

Jeg har derfor inviteret min coaching buddy herop på tirsdag og når vi har spist vil jeg fortælle hende ovenstående - jeg ved at hun med alt sandynlighed vil rejse sig og gå sin vej, men heller dét end at jeg skal leve med en sort samvittighed resten af mit liv - og bliver vores venskab ødelagt af dette, ja så ville det nok alligevel være gået i stykker på sigt......

Dernæst, så lever jeg efter devisen: "Vær mod andre som du ønsker andre skal være mod dig" og jeg vil altid til enhver tid, om jeg havde 10 børn og et lykkeligt ægteskab ønske at vide om min mand var sådan og derfor må jeg nødvendigvis også udvise samme mod og samme styrke den anden vej - ellers kan jeg ikke forvente at andre vil kunne gøre dét for mig.

Ingen kommentarer: