Solskins Torsdag

Prøver med en positiv overskrift så burde jeg jo selv blive suuuuuuuuper positiv stemt ikk eller øhhh måske NOT??

Startede dagen med at blive fyret fra mit ene job som mysteryshopper, de har ikke så mange opgaver mere og har alt for mange "shoppere" og da de hovedsagelig betragter det at lave mysteryshopping som et studiejob mente de at jeg havde større muligheder (rent aldersmæssigt) til at finde noget andet.......needless to say at jeg gik helt kold da jeg læste mailen - den kom efter at jeg havde fået afslag på at læse GSK fag.......

Jeg tænkte jeg kunne læse Spansk og Kemi på Gymnasie niveau og få SU, på den måde kunne jeg slå to fluer med ét smæk, da jeg jo gerne vil gå til Spansk på aftenskole og Kemi er noget jeg altid har været ret sej til, så med de to fag ville jeg nå langt op over 16 timer om ugen og ville kunne få SU, men nej.......prøv igen til januar!!

Skull - Menchen - Google.......ja det står der ikke helt men det var hvad jeg så da jeg var nede i St. Petri Passagen for at afleverer min GSK ansøgning som jeg så alleredde har fået afslag på....

Og så hjem og læse den mail..............herefter tog jeg en hurtig beslutning og gik (igen igen igen) på arbejdsformidlingen og meldte mig arbejdsledig så jeg kan få lov til at søge kontanthjælp (igen igen igen) Jeg ved godt at det er en negativ holdning at have men jeg tænker allerede at jeg sikkert får afslag (igen igen igen) på at få kontanthjælp men jeg aner simpelhen ikke mine levende råd!!!

Hvad skal jeg dog gøre for at tjene penge??

Coming 1. September har jeg nul arbejde og nul indtægt men stadig en husleje der skal betales og jeg har en kassekredit der er overbrugt pga. alle regningerne der kommer............OMG hvad skal jeg dog stille op med mit liv??

At sidde og søge kontanthjælp er nitten over alle nitter, det er narkomaner, subsistensløse mennesker, udlændinge, overtatoverede kæmpebrød, fordrukne sutter og luderudseende piger og alle mulige andre typer mennesker som total trikker min fordomsknap og uden at vide det, så er jeg ganske overbevist om at de sikkert godt kan få hjælp fordi de ser så meget ud af helvede til mens jeg altid vil være stemplet som "formuende" selv om jeg knap kan holde sulten for døren og taget over mit hoved.....

Har rykket alle de job jeg har søgt den seneste tid men ingen af de har ringet tilbage - jeg startede ellers med at ringe rundt kl. 09.00 i morges men ak......no one er vendt tilbage, end ikke ham med Just-Eat jobbet eller hende damen fra Facebook som var sååååå intersseret i at få mig som rengøringshjælp!!

Jeg bliver så fortvivlet inden i at jeg har lyst til at græde, men da det er forholdsvis sjældent at jeg græder kommer der ingen tåre - men fortvivlesen bider og rykker i mig og jeg tænker på HVORFOR der ikke er nogen som kan eller vil hjælpe mig? Er jeg da virkelig så ubegavet i andres øjne? Tæller mine eksamenspapir ikke og selv hvis de ikke tæller, viser de så ikke noget om mig som person, om min karakter, styrke og vilje?

Århhh Hr. Gud - skaf mig penge!!
Få ét eller andet venligt menneske til at tænke på mig og ringe mig op og sige "Hey, jeg har et job til dig....." bare længe nok til at jeg kan tjene penge til at betale huslejen året ud så jeg ikke skal spise af min kassekredit....

Oven i alt det her, så er min coaching buddy taget til New York kl. 06.30 i morges uden at give lyd fra sig, hun er en 7'er i Ennegrammet og bryder sig ikke om følelser, de er forbundet med smerte for hendes vedkommen og der er jo ingen tvivl om at det jeg har sagt til hende er smertefuldt men kan hun for pokker ikke tænke så langt som til at hendes veninde er en 6'er, hende der har loyalitet, ærlighed, pli og morale som Nr. 1 på hitlisten og så vende tilbage?

Men ak nej - det kunne hun åbenbart ikke for jeg har intet hørt - og jeg er slet ikke i tvivl om at hun faktisk godt inderst inde ved at dét jeg siger er sandheden og at dét som ham fotografen vil sige når hun (højst sandsynlig) konfronterer ham med det, er løgn.

Men alligevel oven i det som jeg skriver eller på samme tid eller hvordan du vil, så er jeg slet slet slet ikke i tvivl om at hun alligevel et sted inden i tvivler på MIG og dét JEG har sagt fordi det måske lyder så usansynlig.....lidt ligesom dengang hvor Norman ikke trode på at jeg havde en gård, det lød for usansynligt, dengang hvor jeg fortalte ham om røvballenæse-damen som bagtalte ham hele tiden både verbalt og i mails dét lød også for usansynligt og ligesom dengang hvor jeg fremlagde min plan for Kunstmalerens og mit fremtidige liv, hvordan jeg havde regnet på at vi kunne få råd til at bo i New York, hvor han kunne male og jeg kunne studerer, han trode ikke på mig for det var for usansynlig og siden har han så brugt alt sin tid på at få planen ført ud i livet! (TÅBER!!) Hvorfor tvivler folk altid på mig og mit ord? Ligner jeg en løgner?

Dét køre bare IKKE for mig - at all - og jeg sidder bare her og drømmer om at hjælpen ville komme fra en helt uvented vinkel, en fremstrækt hånd der ville hive mig om af det kviksand jeg føler jeg er ved at drunke i.....en hånd som vil hjælpe mig til at jeg kan få betalt mine regninger........

Kære Hr. Gud - jeg trænger til medgang por favor.....