mandag den 29. august 2011

Whatever it takes, right?

I'll get this job - whatever it takes I'll get it!

Sådan siger jeg til mig selv, det kan lykkes, selvfølgelig kan det det!

Hvis jeg sætter mig noget for, hvorfor skulle det så ikke lykkes? Jeg mener jeg gik en pilgrimsvandring på 875 km på 25 dage, jeg omvendte min jungleagtige have på gården til en lille oase på knap 2½ uge ved hårdt kontinuerligt arbejde.
Jeg læste min master i journalistik i London på trods af at oddsene ikke var til at jeg kunne blive journalist med mine ringe kommasætnings evner, jeg overlevede 3½ år med en køjeseng som mit hjem og lig nul privatliv, jeg overlevede at bo på gården, jeg fik vendt en dårlig økonomi til en god (som nu er dårlig igen)

Jeg kan mange mange ting - så hvorfor skulle jeg ikke kunne få det her job??

OMG for første gang i årevis er jeg nervøs pga. en jobsamtale! Puha hvad skal jeg dog sige og gøre for at gøre det her rigtigt, så JEG får jobbet og ikke den anden person?

Kryds finger for mig!!




SENERE KL. 15.13

Så er samtalen overstået og jeg har set et afsnit af "Merlin" på DR for at dulme mine nerver eller rettere sagt for at få noget andet at tænke på.

Samtalen varede kun 23 minutter og jeg var faktisk slet ikke nervøs da den først gik i gang. Jeg endte med at sitte i min egen lejlighed og slog så alt fra computeren så det kun var SKYPE og nich weider som kørte, det virkede godt nok - jeg kunne slet ikke overskue at sidde i min venindes lejlighed med hende og hendes kæreste siddene inde i stuen og med en stor dobbeltseng i baggrunden......

Jeg havde fået at vide at det kun ville være to af pengemændene bag virksomheden som jeg skulle møde men pludselig var der et helt rum fyldt med mænd, måske 8-10 stykker men jeg er heldigvis vant til at være omgivet af mænd fra min egen familie, hvor vi kun er 3 piger i 4 generationer i træk så for mig virker et rum fyldt med mænd mere beroligende end et rum fyldt med høns!

I morges efter jeg kom fra fitness ringede manden fra rekrutteringsfirmaet, han havde fået en mail fra ham chefen om at jeg skulle forberede følgende til samtalen i dag.

"forberede et 10 minutters indlæg om hvordan de vil gribe opgaven an i de første tre måneder - med udgangspunkt mål, midler og metoder"

Det var så faktisk hvad jeg allerede havde haft forberedt til sidste samtale men jeg fik alligevel lidt nerver på af det, men da så samtalen var i gang ved jeg faktisk ikke om jeg egentlig slog så meget igennem som jeg selv havde ønsket, det var lidt svært at tale med 8 personer på én gang og de havde alle spørgsmål og der var ret meget rumklang i deres lokale men altså, no more can be done - jeg har gjort mit bedste og så må tiden vise om det var godt nok.

Hvis jeg får et afslag så håber jeg at de vil sige hvad det var/er som gjore udfaldet til et afslag så jeg ved mere besked om hvad jeg evt. kan gøre anderledes til næste samtale.

Jeg har allerede slettet ham chefen fra min SKYPE igen, jeg ønsker dels ikke at have folk på min SKYPE som jeg ikke kender og dernæst så ønsker jeg ikke at have folk dér som jeg ikke taler med, ligesom da både Norman og Troels Bonde pludselig poppet op og ingen af dem alligevel skrev til mig - så er det bedre at få dem væk, ud af sindet og ud af øjet og så komme videre.

Chefen er dog uanset hvad, en utrolig sympatisk og behagelig mand som jeg nemt kan se mig selv svinge med, altså på den none-sexual way!!

Jeg kan kun håbe at jeg fik solgt mig selv godt, jeg har mit netværk men fik jeg reklameret nok for det? Who knows........only time will tell - og dén fucking tid må gerne gå hurtigt!!

Men indtil da vil jeg nu hoppe i nogle sko og se at få købt vaskemiddel, jeg er total løbet tør - igen igen - og min vasketøjskurv bugner af beskidt tøj og sure håndklæder og mit sengetøj trænger i den grad til at blive skiftet!!

Puhaaaaaaaaaaa senest i morgen vil jeg vide om det er et økonomisk godt job der venter på mig eller en tur til Afrika for at forsøge at nå nogle andre mål i livet...........

Ingen kommentarer: