onsdag den 19. januar 2011

Lejligheds Jagten Er Begyndt... :(

SÅ er jeg begyndt at søge lejligheder igen..........det er virkelig en træls følelser!

Da min udlejer skulle have fremvisninger fik jeg sådan en mærkelig følelse inden i af at jeg igen var uden kontrol over mit eget hjem, dét er en følelse jeg kender alt alt for godt!

Siden jeg flyttede hjemmefra som 18 årig og ud på min ejendom har jeg aldrig 100% kunnet bestemme over mit liv og mit hjem og mine ejendele selv, der har altid været nogle mennesker der skulle fortælle mig hvordan jeg skulle leve, hvordan der skulle males, hvordan jeg måtte indrette mig osv.

Jeg har bare aldrig haft frie hænder til at indrette mit hjem og måske fordi jeg aldrig har haft det så har jeg heller aldrig boet særlig hyggeligt, eller måske jeg har men ifølge min egen hjerne og min egen opfattelse af at bo hyggeligt og pænt så har jeg aldrig boet som jeg virkelig ønskede. Mine første møbler var arvemøbler og de første møbler jeg købte selv derefter var Bilka, Jysk og Ikea (lorte) møbler - no offence, møblerne er gode nok men jeg drømmer om kvalitet og om ting som er unikke, ikke nødvendigvis nye men bare unikke, specielle og hyggelig og det føler jeg bare aldrig jeg har haft.

Jeg har ingen billeder på væggene og jeg har aldrig haft mulighed for at kræse for detaljerne - og jeg er jo et meget detaljeorinteret menneske!

Selv hvis jeg fik muligheden, så er jeg ikke sikker på at jeg ville vide hvordan jeg skulle gøre, altså hvordan mit drømme hjem skulle se ud....

Og nu har jeg den der uro følelse inden i igen, en følelse af at jeg ikke kan bestemme selv og at andre igen bestemmer over mig og det er en dybt dybt ubehagelig følelse!!

Jeg mener, hvis det var på jobbet at man følte nogen bestemt over en så havde man i det mindste sit hjem at komme hjem til - jeg har intet job og nu risikerer jeg at miste mit hjem også, eller ikke risikerer - jeg mister mit hjem, det sagde manden hos Lejernes LO, han sagde at han mente det var en svær sag at vinde, så jeg skulle nok forvente at være ude senest 30. Maj..........

Dvs. jeg kan lige nå at gå en pilgrimsvandring og så skal jeg flytte - igen, nøjagtig ligesom sidste år! Er det som om jeg kan se et mønster her???

*Arghhhhhhhhhhh!*

Jeg er ikke ked af det på den måde at jeg har lyst til at græde, jeg er bare ærgelig og kan mærke usikkerheden komme snigende - alt i mit liv er altid så usikkert og jeg hader den der følelse, jeg vil bare have sikkerhed og vished og det er som om dét er det eneste jeg ikke kan få!

Sidste år i starten af Januar inden alt skramlet skete, der havde jeg en pæn konto, ret mange penge og var tæt på at skrive under på en fed stor lejlighed på Vesterbrogade, som bestod af to sammenlagt lejligheder hvor sammenslutningen aldrig rigtig var blevet gennemført, så der var stadig to køkkener, to badeværelser osv og min plan var at sætte den ene halvdel i stand og flytte ind dér og så leje den anden halvdel ud i to år og lade dem som boede der betale af på mit lån - genial ide og genial lejlighed men ja, verden blev jo ligesom en smule anderledes!

Og nu er jeg tilbage på boligmarked som boligsøgende ligesom jeg også er på jobmarked som jobsøgende - er folk egentlig klar over hvor hårdt det er at søge efter to så vigtige ting i sit liv? Dét alene er et fuldtidsjob!!

Min veninde har sendt mig mange opslag fra Lejebolig.dk, Boligportalen.dk osv mend et koster alt sammen penge og det er jo ikke just penge jeg har flest af - plus at mine coaching buddies har spurgt om jeg vil med ud og spise i morgen aften efter vores aller aller aller sidste coaching møde på uddannelsen.........jeg vil SÅÅÅÅÅ gerne med, men det er også penge jeg ikke lige syntes jeg har - så valget er mellem at afskære mig selv socialt (igen) og spare penge eller at tage afsted og så starte kampen for huslejen igen .......

Årgh hvorfor skal jeg sættes i disse dillemmaer?

Hvis man forestiller sig at et menneskes liv er et sammenhæng af 4 store ting som er :

Familien
Kærligheden
Det Sociale
Det Arbejdsmæssige

Og hver af disse 4 ting, 4 elementer er en hjørnepille til et fundament hvorfra man kan bygge sit liv op, så mangler jeg tre af de fire hjørnepiller, eller 2½ måske at best - dét gør det alt andet lige utrolig svært at bygge et hus/et liv ikk?

Nå men tilbage til noget som jeg er meget mere intersseret i - men som ligger mange mange år ud i fremtiden (desværre) så så jeg netop et program i tv om en kvinde der var på jagt efter Nordlyset, det førte hende til byen Å i Norge, dér må jeg simpelhen hen en dag!!

Bagefter tog hun til byen Alta og bagefter til Svalbarr - seriøst, jeg MÅ bare derop! Frosten, kulden og den smukke natur tiltrækker mig bare som en magnet!

I byen Alta boede hun på dette hotel, jeg har efter længere tids søgen fundet det på nettet...... Igloo hotellet i Alta, Norge man kan endda blive gift deroppe..........!

Tror nok lige tanken om et bryllup ved polar cirklen (eller tæt på) med muligheden for Nordlys slog alle mine tanker om et smukt havebryllup helt i sænk.......!!

Tænk at sove i et iglo hotel, på rensdyrskind i en sovepose med sit livs kærlighed...........jeg elsker jo når der er koldt når jeg skal sove så for mig er tanken helt vild romantisk..........

Arghhhhhhh I wanna go but got no money!!

Forresten så kom jeg til at tænke på i dag hvad det var jeg ville skrive i går ang. Norman :)

Jeg lå og tænkte på - faktisk fordi min ex-kæreste ringede (!) ja ja jeg burde ikke have taget telefonen men ja han er bare meget behagelig at tale med og så nem, han og kæresten er ved at gå fra hinanden så han ville høre om han måtte tag mig med ud og spise næste gang han er i København, jeg sagde at det måtte han gerne men det blev på hans regning!

Tænk at jeg sagde det!! At han skulle betale..........jeg mener, han vil gerne tage ud og spise med mig og jeg har ingen penge så det er vel fair nok at han betaler, desuden er han rig nu i modsætning til da vi var kærester, dér var det mig som tog ham ud og betalte såå.........

Anyway, det jeg lå og tænkte på var at hvis jeg tog min ex-kæreste ud af han enviroment som kunstmaler og satte ham ind i et andet job som feks. Cykelbud for De Grønne bude, Buschauffør eller Skraldemand, lod ham bo i en ussel lille lejlighed i stedet for i et stort fint hus som han gør nu eller i en fancy lejlighed på en facny adresse som han gjore dengang - ville jeg så stadig há elsket ham, back then altså?

Svaret var så ligetil! JA!

Jeg elskede nemlig manden og ikke dét han lavede og ikke hans penge, altså dengang havde han ingen penge men jeg var 200% sikker på at han ville få succes og nu er han udtaget til at være én blandt ti kunstmalere der skal udstille på Museum of Modern Art i New York til efteråret - hvor stort er det lige? Jeg mener, ingen undtagen jeg, trode på ham for 11, 9 og 5 år siden.......

Og så var det jeg kom til at tænke på Norman, ville jeg stadig have haft de dér spirende følelser i maven, følelsen af berusende lykke og set mulighederne frem for forhindringerne i et forhold til Norman, altså hvis ham og jeg var blevet kærester eller venner, ville jeg så stadig have haft dé følelser hvis jeg havde taget ham ud af hans virksomhed og sat ham ind i et job som Buschauffør, Skipper på en fiskekutter eller som  Mekaniker, altså jobs med en helt almindelig løn og et helt almindeligt liv?

Svaret her var også ret lige til da jeg lå i mit frostklare soveværelse og puttede under dynen, JA dét ville jeg!

Og så var det jeg tænkte, ville Normans plastik fantastisk kæreste på 20 år også være kærester med Norman hvis han var en hårdtarbejdene mekaniker med evig sorte negle?

Her må jeg smile et skævt smil og sige at jeg ikke ved det, men jeg tænker mit......

Og en dag så håber jeg at jeg finder en mand som vil elske mig for MIG og ikke mig for alt muligt andet - nu er det jo så desværre eller heldigvis (afhængig af hvordan man ser det) at jeg ikke længerer har en formue som jeg behøver være nervøs for at en mand vælger mig for.........det er jo skæbnens ironi ikk! Her har jeg gået og været bange for at nogle mænd ville elske mig for det jeg havde frem for det jeg er og nu er jeg pludselig ingenting og så er jeg bange for om der overhoved ER nogen som vil elske mig!!!

Så selv om det er det ydre der tænder, så er det det indre som tæller og jeg vil personligt heller have en mindre pæn kæreste med en sprød krop og et smukt indre og et almindeligt job end jeg vil have en smuk kæreste med en mindre smuk krop og et ildelugtende indre som er millionær.

Nå off to bed med mig, skal op og træne i morgen tidlig med min coaching buddy :)

Ingen kommentarer: