Kl. er 09.00 og jeg har allerede været til træning i én time! :)
Det er stærkt motiverende for en konkurrence person som jeg at vide at ens veninde står og venter (eller retter sagt kom forsent) ved fitnesscentret, så er der ligesom ikke anden udvej end at lette måsen fra den varme dyne og stige ud i det kolde soveværelse - sover stadig med vinduet åben om natten.
Kl. 06.45 i morges gik jeg gennem Københavns mørke gader ind mod Fitness.dk inde i byen, en rask travetur på 40 minutter efterfulgt af 30 minutters løb (Løb 3,40 km - så det går fremad!) og bagefter træning, specielt maven, udstrækning og så afsted 40 minutter hjemad - nu har jeg sat vasketøj over i kælderen (der er nærmest aldrig en tid fodi der bor så mange småbørns familier her som vasker og vasker!) og imens venter jeg på at mine fryserundstykker i ovnen bliver færdige....
På vej hjem åbnede alle butikker, bagerier og juice og kaffe bare, jeg havde den STØRSTE lyst til at købe en smoothie eller et stykke friskbagt brød, sidstnævnte har jeg en stor craving for, min elskede mormor var jo konditore og lavede de bedste franskbrød ever - men money to tight to mention så jeg gik hjem og smed de to fryserundstykker i ovnen som jeg nu sidder og venter på.
Bagefter skal jeg i bad og så ud og mysteryshoppe og i eftermiddag skal jeg til min venindes fødselsdag - men bottom line - jeg syntes JEG ER SUPER SEJ!
Der er da ikke noget bedre end at vide at man allerede fra morgenstunden har gjort dagens gode gerning for sin krop! :)
Min coaching buddy som jeg var til træning med har sådan en Iphone, jeg er virkelig lednings og teknik spasser men har stor respekt for folk som kan finde ud af sådan noget, anyway, hun tjekkede ind på noget som hed "4 square" eller sådan noget - det er nøjagtig dét jeg nævnte for et par dage siden i min blog, at folk tjekker ind via deres Iphone og fortæller omverdenen hvor de er, feks. "Deirdre-Ann is at Fitness.dk" og så adressen.........
Jeg sagde straks til hende om hun ikke syntes det var dumt at gøre, fordi folk så ved hvor hun er.......min coaching buddy er en 7'er i ennegrammet og hun grinede bare af mig og sagde at dét dér var SÅ typisk for en 6'er - at tænke på sikkerhed og det farlige i at gøre noget som DET FØRSTE og så først bagefter efter evaluerer om det er en god idé eller ej..........
Jeg måtte jo noget nølet give hende ret i at når det kun er folk på ens facebook eller som er medlem af det dér "4 Square" som kan se det, så må man jo gå ud fra at de ikke vil en noget ondt................men alligevel..........6'eren er ikke sikker på at det ER en god ide! ;-)
Anyway, jeg syntes mit liv går rigtig godt i øjeblikket, men jeg løb på løbebåndet tænkte jeg på gården og hvordan verden så ud for mig for ét år siden, på tirsdag er det ét år siden politiet åbnede dørene og nu står jeg i et fitness center i København og træner med en rigtig sød veninde som syntes jeg er helt fantastisk!
Kunstmaleren er jeg helt ovre, han skal bare stoppe med at ringe eller også skal jeg stoppe med at tage telefonen, men inde i mit hjerte er jeg helt igen.
Norman er også på stærkt tilbagetog, faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige at jeg føler jeg er helt 100% ovre ham, men det er også nemmere at sige når jeg ikke ser ham, i virkeligheden ved jeg først når jeg ser ham igen om jeg virkelig er så meget ovre ham som jeg selv går og tror (og håber) men det føles sådan, selv om jeg da stadig har dage hvor jeg tænker at jeg godt gad ringe til ham og snakke - han er så god at snakke med, men det er så sjældent at det er helt latterligt at jeg tænker sådan.
Min familie ser jeg ikke og jeg taler kun meget lidt med dem, men det gør mig ikke noget, jeg tænker to eller tre gange over hvad jeg vil tale med dem om inden jeg ringer, og ofte kan jeg finde svar på mine spørgsmål på andre måder - ved at ringe til veninder osv. Jeg tror faktisk det som er sket med mig er at jeg er blevet bedre til at bede om hjælp og til at bruge mine veninder......
Hvis en af mine veninder bad mig om hjælp så ville jeg jo slet slet ikke tøve ½ sek. med at hjælpe og ofte så går sådanne følelser jo begge veje, jeg har bare aldrig brugt mine veninder til noget, bare det at bede om hjælp til at flytte var for mig enormt stort og grænseoverskridene - men efter at jeg er blevet færdig som coach har jeg fået mange gode værktøjer til at håndterer mine tanker og følelser, som jo faktisk slet ikke er så forfærdelige after all :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar