Den skarpe vil allerede nu have luret hvad der er på færde og hvad jeg har gjort (igen) af dumheder.......jeg har selvfølgelig skrevet og ikke mindst tænk på Norman LIGE INDEN jeg lagde mig til at sove, hvilket giver det fantastiske resultat at jeg har drømt om ham i nat og det om muligt endnu mere "fan-fucking-tastiske" resultat at jeg nu tænker alt alt for meget på ham!!
How come I be so darn stupid?
Nå men altså jow ser du.............. jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte!
Jeg vågnede i morges kl. cirka 9 og var rigtig glad for at jeg ikke har sovet min lørdag væk (!) blot for at møffe mig ned under dynen og sove videre efter at have sendt et par sms'er til mine veninder, kl. ca. 10 vågner jeg ved at min coaching buddy ringer, hun har netop kørt ex-en som hun boller til lufthavnene og afsted til New York, hvor de har en fælles lejlighed. Hun har en date med en fyr i aften som har inviteret hende til Klampeborg på overdådig middag (hvorfor møde jeg aldrig sådan nogle fyre????????) og hun ville bare lige "blære sig lidt" hvilket også er helt okay.
Hun foreslog desuden at jeg skulle have en udfordring - nå da da, JEG er jo altid klar på en udfordring, eller jeg VAR altid klar til en udfordring indtil jeg hørt om denne her !!!!
Min coaching buddy syntes jeg skulle have en udfordring næste gang jeg møder en fyr, hvor HUN skal bestemme hvordan jeg skal opfører mig og hvad jeg må sige/sms'e til fyren.......dette skyldes at Troels fra Karel Van Mander stadig sms'er mig, feks. i går mens jeg legede skraldemand så sms'et han: "Må jeg ringe?" Hvorfor fanden spørger du om det, hvis du føler du har noget at sige så ring, hvis ikke du vil mig noget så bliv væk og ude af mig liv, du forvirre mig din dumme idiot!!
Og ja det er netop dét som sker, han forvirre mig! Hvorfor kan mænd ikke bare være som de er? Hvorfor kan de ikke bare holde sig til det det de lover? Når en mand siger til mig at han vil ringe så FORVENTER jeg at han ringer fordi han LOVEDE det - jeg lover ALDRIG noget uden at holde det og det gør mig knusene forvirrende når folk siger én ting og gør noget andet (total Norman style!!) Hvorfor kan folk ikke bare være oprigtige og ærlige?
Troels siger han vil ringe men ringer ikke og så sms'er han mig bagefter når jeg har luftet min vrede og beslutet at lægge ham bag mig - det er som om han piner mig med vilje og jeg har lige stor del lyst til at parterer ham til wokblanding og til at kneppe ham godt og grundigt og smide ham ud for good - begge dele er lige god straf for mig, sidstnævnte får jeg dog selv noget ud af.
Bottom line, jeg vil bare gerne at fyrene bliver væk fra mig hvis de alligevel ikke vil mig noget - hos mig er det enten eller og det er her min coaching buddy mener jeg begår ALLE mine fejl - jeg giver hende 100% ret!
Jeg har aldrig - mærk dig lige ordet ALDRIG mødt en fyr som ikke har svigtet mig. Jeg er 32 år.
Dét i sig selv er en ret sørgelig statestik ikk?
Og da jeg så gik i seng i nat var det sidste jeg tænkte på Norman og derfor har han været en flittig gæst i mine drømme i nat og i morges - jeg lå og tænkte på mens jeg puttede mig under min dejlige varme rene dyne mens begge vinduerne ud til stod åben - der var seriøst koldt i soveværelset, min næse var iskold og jeg prøvede at trække vejret gennem sengetæppet for at få luft OG varme i næsen :) Men mens jeg lå dér så ville jeg sådan ønske at jeg kunne ringe til Norman på en lige så naturlig måde som jeg kan ringe til min coaching buddy, ringe og bare sige hej og ingenting........... dét ville være dejligt. Tænk hvis jeg kunne ringe og fortælle ham om kampen i går aftes, min dag som skraldemand og blære mig med at jeg kørte med trailer og bakkede om hjørner med fuldt læs, tænk hvis jeg kunne fortælle ham om mine drømme og om min coaching buddys nye indsigt fra parforholds fronten, altså med hvordan mænd tænker........
Alt dét ville jeg ønske at jeg kunne ringe og fortælle ham om, men dét kan jeg ikke. Dels fordi han har en 20 årig plastik fantastisk kæreste og dels fordi jeg skal huske at minde mig selv om at han har været rigtig ondskabsfuld ved mig - jeg har sendt ham to hudløs ærlige breve fra september til december 2010 og han har end ikke sendt mig en sms.
Når jeg ligger sådan i min seng og drømme drømme som er uden for min rækkevidde og som iøvrigt er helt uden for min banehalvdel, forstået på den måde at Norman har sine banehalvdel og dér må jeg ikke komme ligesom han ikke må komme på min banehalvdel. Og hvem Norman boller, date og ignorer dét er "hans business" og dermed hans banehalvdel. Hvem jeg boller, dater og drømmer om, det er "min business" og dermed min banehalvdel og dét hverken kan aller må Norman blande sig i (hvilket han heller aldrig gad bruge 2 sek. på at gøre)
Men når jeg ligger der så er det at jeg skal huske på hvorfor det er at Norman egentlig ikke er berettiget til mine tanker og drømme. Hvornår har Norman egentlig gjort én god ting mod mig - UDEN at jeg først har gjort noget??
Dét spørgsmål stillede jeg mig selv og svaret var rigtig sørgeligt. Aldrig. ALDRIG ALDRIG ALDRIG!
Norman har aldrig givet mig et knus, en hilsen, en drink, en gave, et opkald, en sms, et smil - noget OVERHOVED uden at jeg først har gjort noget som har ført til hans handling!!
ALDRIG NOGENSINDE og alligevel så smiler jeg ofte ved tanken om ham. Dybt Dybt mærkeligt!!
Men som min egen coach og som mine dejlige 7'er coaching buddies siger så er det jo fordi jeg er som jeg er, et meget ligetil menneske som har nemt ved at tilgive og glemme, bare ikke når det kommer til mine egne fejl - jeg tilgiver og glemmer andres fejl med det samme mens jeg dunker mig selv i hoved med mine egne fejl i årevis.
Og dét er der jeg skal blive bedre, jeg skal selvfølgelig stadig kunne tilgive og glemme, men jeg må ikke glemme glemme, jeg må ikke glemme alt for så laver jeg samme fejl igen og igen, jeg må gerne tilgive Norman for at være så egoistisk og selvcentreret at han ikke kan skelne de gode piger fra de dårlige - sikkert fordi han er omringet af dem til dagligt, når man vader i lort til navlen er det svært at skelne en ny lort fra en gammel (citat min coaching buddy) men jeg må ikke glemme de ting han gør, for glemmer jeg dem, så laver jeg samme fejl igen, ligesom en guldfisk der har 3 sek. hukommelse og tænker "ej hvor en fin sten" når den svømmer rundt i en bowle med vand - 3 sek. efter svømmer den forbi samme sten og tænker "ej hvor en fin sten" og sådan forsætter den hele livet - sådan må jeg IKKE være og IKKE blive!
Men dét er der jeg har mine store problemer, jeg tænker stadig at hvis jeg nu prøvede hårdere, mere, længere..............SÅ ville mine problemer blive løst, men sådan fungerer verden ikke. Og heldigvis så er jeg gået videre men vejen væk fra det som var før er utrolig hård og ensom men jeg ved godt jeg er på rette vej. Norman og Kunstmaleren er på vej stik syd og jeg er på vej stik Nord, jeg får fremad og prøver på ikke at kikke for meget tilbage på det som var "før" og som jeg jo godt inderst inde hvor jeg ikke bryder mig om at åbne til, ved aldrig kommer tilbage.....
Men hvor ville jeg dog - på dage som disse - give meget for at kunne ringe og sige "Hej" til både Kunstmaleren og Norman, men no can do. De ER videre med deres liv og de har valgt at jeg ikke skal være en del af det og dérfor skal jeg også videre - og som du nok ved, så lykkes det også på langt langt de fleste dage, men så på dage som disse - puha, så har jeg lyst til at rykke alt min indvolde ud og vaske det grundigt på et gammeldags vaskebræt, slå det med et kraftigt maglebræt mod de hårde sten i åen, skrubbe, slå, skrubbe, slå indtil alting inden i er rent og fint igen.........
Forhåbentlig så er i morgen én af de mange gode dag! Og så må jeg så nøjes med at sidde her alene i dag og prøve at "sort out" mine tanker.......
Men ingen kender dagen før solen går ned og ingen kender morgendagen før solen gry'er og måske dét er godt sådan?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar