lørdag den 29. januar 2011

Camino Via De La Plata Forberedelse 2

Jeg har lige læst mit sidste blogindlæg igennem - har det allerede meget bedre og netop fordi jeg har det bedre (= mindre tankespind om øv bøv mænd) så krummer jeg tær over at jeg så virkelig meget gerne vil et andet menneske som ikke vil mig. Eller det vil jeg jo egentlig ikke mere inderst inde, jeg vil gerne et menneske som gerne vil mig - og dét menneske har jeg endnu ikke mødt :)

Men når jeg sidder og læser tilbage så takker jeg guderne (hvis der findes flere end Hr. Gud) for at Kunstmaleren er så lidt litterær begavet at han end ikke ejer en computer ej heller en bog og dermed aldrig kommer på nettet og dermed aldrig finder mig og min blog, Norman han er langt mere boglig begavet og værst af alt nysgerrig som en ræveunge - men han er også bund naiv og lidt "daaaaaaaaaa" eller mere konkret beskrevet, han er en mand! Mænd tænker ikke så forfærdelig kreativt eller så forfærdelig langt. Så selv om jeg har lagt kommentare til hans blog mens han gik sin tur, så har jeg slettet dem alle igen og deaktiveret adgangen dérfra til min. Norman vil aldrig tænke så langt som til at jeg skriver, faktisk så er jeg ret sikker på at han end ikke ved at jeg er uddannet broadcast journalist, og at jeg skriver hver dag, både herinde og i min private dagbog.
Norman aner intet om mig, han ved ikke engang hvornår jeg har fødselsdag, langt mindre at jeg har denne her blog.
Og dét fryder mig, altså at vide at mine tanker er toldfrie og uden beregninger, at hverken Norman eller Kunstmaleren nogensinde finder ud af hvordan de har påvirket mit liv - på både godt og ondt!! :-)

Næste gang jeg møder en af dem, for det vil jeg unægtelig gøre, så vil de se på mig med samme øjne som de gjore sidste gang de så mig, for Kunstmalerens vedkommen så han mig sidst på gågaden i Århus sammen med min søster hvor jeg desværre lige var blevet opereret i næsen og lignede en hængt kat, sidst jeg så Norman var da vi spiste en u-hyggelig frokost på 47 minutter før hans parkometer løb ud 2. september (min brors fødselsdag, derfor kan jeg huske datoen) sidste år, hvor jeg heldigvis så herre godt ud. Men ingen af dem tænkte særlig høje, pæne eller flatterende tanker om mig på de dage - og når de ser mig igen vil de tænke det samme og ikke vide at jeg er et forandret menneske :)

Mens jeg vil se på dem på helt andre måder, når vi mødes igen og dét giver mig styrke, kraft og en varm følelse inde i af at mit liv netop først er begyndt, mit rigtige liv - jeg er drøn stærk og kerne sund og med dét på plads så skal alt andet nok gå, på en eller anden måde så skal jeg nok klare mig - og dét er en skøn tanke at have! Jeg har en hemmelighed som de ikke ved af og endnu bedre, som de ikek er en del af!

Så selv om jeg sikkert vil få dårlige dage som denne her igen, så vil der blive færre og færre af dem og der vil være længere og længere imellem dem og en dag, om ikke så mange måneder så vil disse to mænd være uden større betydning i min dagligdag - de vil for altid have en stor betydning for mit liv generelt, men dagligdagen vil jeg leve uden dem og en dag, med tiden om alting går som jeg håber for inderst inde, vil der komme en erstatning for Kunstmaleren og Norman, én erstatning som vil blive, forhåbenlig for altid - og dét min ven er en SKØN tanke at have!!

Men til ngoet helt andet, så skrev jeg jo i går at jeg havde fået post både fra Lejernes LO og Den Spanske Turistinformation, sidstnævnte havde jeg skrevet til fordi en boghandler fortalte mig at jeg kunne få et kort over Via De La Plata ved at kontakte dem - det fik jeg bla. også i den dejlige pakke de helt uvented sendte mig, men hvad gruer mig er at ud fra kortet som jeg har fået tilsendt over Via De La Plata så starter ruten IKKE i Sevillia men i en helt anden by ved navn Chaves ved Spaniens sydspids eller også kan man starte den i Porto da Ganda - ingen af rutene går gennem Sevilla, eller også så er Sevillia bare ikke på kortet........jeg er total snot forvirret nu og ærger mig over at ruten ser ud til at tage længere tid end jeg havde/har beregnet.........jeg må virkelig til at lave noget mere research, for er der noget en 6'er ikke bryder sig om så er det uvished!!


En gave fra Den Spanske Turistinformation i København :)

Kort over Camino France, Camino Northe og Camino Primitive

Små "bøger" over Via de la Plata og Muxia

Brochure over Santiago De compostela, Galicia og Sevilla - ikke særlige nyttige for mig da jeg har læst alt op omkring de byer.
Men som sagt så er min bekymring lige nu at jeg åbenbart ikke ved nok om selve ruten - hvilket jeg ellers trode var min mindste hovedpine fordi jeg vidste "alt" og så *bang* back to scratch, I know nothing!

Jeg trode ruten så sådan her ud Via De La Plata - som jeg trode ruten var... men ifølge kortet fra turistinformationen så går ruten fra A Canda over Ourense og så opefter - byer som jeg slet slet SLET ikke kan finde på det her link.......!

På noget af det materiale jeg har fået tilsendt kan jeg se at der findes en bog som også har en hjemmeside Via De La Plata Hjemmeside

(Må vist et smut i 7/11 for at hente guf til gangen, kan mærke det her bliver en dejlig lang camino aften i mit eget selskab med DR2 Tema aften om vulkaner på tv - me gusta!)

Aiiii.......fik støvler og jakke på og trådte ud af hoveddøren fra opgangen for *BANG* at ligge på jorden med begge knæ knaldene mod fliserne og min højre hånd dunket lige ned i et kæmpe islag som lå foran hoveddøren - afløbsrøret har været defekt siden før jeg flyttede ind, det er lige ved siden af indgangen, så nu når der er masser af vand og frost så gør det at fliserne er dækket af vand som så bliver til is...........en mindre bitte detalje jeg ikke lige havde tænkt over........pis jeg slog mig!!

Men selvfølgelig ikke nok til at jeg droppet min sliktur til 7/11!! Men jeg har nu sat opslag op, så ikke andre falder, feks. min gamle nabo eller børnene ovenover, selv om det måske kunne gøre at de larmede lidt mindre til daglig!!

Pas på!!

Mens jeg husker det, så så min aftensmad sådan her ud til aften :)

Kan du gætte hvad jeg skal have at spise?

Helt nyt at prøve sådan en slags salat - aner ikke hvad den hedder men den smager godt

Kan du gætte det nu?

Hjemmelavede BURGER! Hold da op hvor jeg elsker burger - men det går også liiige i måsen!

Nå men back til mine camino forberedelser :) Nu har jeg virkelig grund til at sidde her, mine knæ gør herre ondt og min hånd summer, men der er cola light og slik inden for rækkevidde, burde have købt mere chokolade.........men på den anden side så skal jeg bare løbe dét længere i morgen så ét stykke er nok!

Det er vildt mærkeligt, jeg sidder med google map over Spanien åben og hver gang jeg søger på nogle af de byer som den lille bog fra Den Spanske Turistinformation siger jeg skal gå efter hvis jeg skal gå på Via De La Plata så kommer byerne frem i Nord spanien og ikke i Syd Spanien som vist på kortet i bogen - så jeg kan slet ikke finde hale i hvor ruten starter - sikke et møg land at kalde flere byer ved samme navn!

Ruten..... Her på dette kort går Via De La Plata fra Sevilla og ikke gennem nogen by ved navn Ourense som ifølge den lille bog skal ligge lidt skråt oven over Sevilla til højre...............det her giver slet ikke mening!

Her er et google map/kort over Via de la Plata Google Map Via de La Plata

Okay jeg har droppet den lille bog fra turistinformationen, den er fandeme skod!!!

Jeg holder mig til den hjemmeside jeg hele tiden har tænkt på Alle Pilgrimsruter i Spanien Jeg vil gå fra Sevilla til Granja de Moreruela, her vil jeg dreje fra og tage ruten som hedder Camino Sanabrés, det er fordi jeg ikke gider op og gå på Camino France igen, dér har jeg været og nu vil jeg se noget nyt :)

Fra Sevilla til Granja de Moreruela er der 637,8 km. Herefter drejer jeg mod Vest og sigter efter Santiago de Compostela, her er der 367,7 km. Efter Santiago går jeg yderlig mod Vest mod Finisterra, der er 90 km dertil - men jeg kan ikke se hvor langt der er fra Finisterra til Muxia, men lad mig skyde på én til to dages vandring så cirka 40-60 km? Så alt i alt 1155,5 km ?

Dét er da slet ikke så slemt som jeg lige først tænkte! Jeg ved det tager nøjagtig 10 dage at gå ca. 320 km (Fra Leon til Santiago De Compostela) for dét var mine ti hårdeste dage sidste år hvor jeg hver dag havde en lille diskution med mig selv om jeg kunne holde ud mere - det kunne jeg heldigvis! :)

Så cirka 35 dage alt i alt hvis alt går som det skal og som jeg har regnet ud, så kan jeg med start i Sevilla 1. April (flyver derned 31 Marts med Norwegian fra København) så kan jeg være fremme ved Muxia på 66 årsdagen for Danmarks Befrielse fra Tyskerne under 2. Verdenskrig d. 5. Maj 2011........dét i sig selv sætter jo tankerne i gang, for hvordan så der mon ud ved Muxia strand 5. Maj 1945? Hvem stod dér hvor jeg vil stå, hvem græd og hvem smilede? Og hvad vil jeg mon gøre?

Jeg tror  helt klart at jeg dérfra må tage en bus tilbage til Santiago og så flyve hjem en af de nærmeste dage efter, eller tage en bus til Santiago og så dérfra med tog til Malaga og så hjem til København med fly dérfra. Hvis jeg flyver med Norwegian og snart booker, så kan jeg flyve ud d. 31 Marts (en torsdag) for 395 kr, mens jeg skal betale over 1700 kr for at flyve dagen efter som er en fredag - fra Malaga tager det cirka 2½ time i tog til Sevilla, hvor jeg så kan nå at få mit pilgrimspas og finde et sted at overnatte før jeg starter ud næste dag, altså d. 1. april 2011!

Århhh Gud hvor det føles godt at tænke på!!

Jeg havde overvejet at ramme Santiago de Compostela tirsdag d. 10 Maj 2011 fordi dét var den dag jeg sidste år gik ind i byen på, men skidt med at det ikke sker i år, det skal nok blive en rigtig speciel dag alligevel :)

Sidste år var det total anti klimax at komme hjem, ingen var hjemme og ingen var intersseret i at høre om min fantastiske tur og det var som om at det kun var mig som kunne se alt det fantastiske i verden, ingen andre kunne - så jeg planlægger at holde en fest når jeg kommer hjem, dels for min egen skyld men også for at se alle veninderne igen, jeg tænker at jeg nok trænger til at være feminin og social igen efter 35 dage på en støved landevej!

Og så var det at min coaching buddy foreslog noget som min søster også har foreslået, nemlig at jeg holdt en fest på min "bryllupsdag" :) Lang historie kort men jeg har jo for mange mange mange år siden da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift i 2004 besluttet at jeg ville giftes på samme dag fordi dér altid er godt vejr iflg. DMI, og næste gang at den dato lander på en lørdag er 14. Maj 2011 - når jeg nu ikke kan få lov til at stå hvid brud dén dag ved min elskede mands side, så kan jeg i det mindste feste og danse ikk........

Så måske, måske stor pigefest 14. Maj 2011? Ikke en dårlig tanke........

Ingen kommentarer: