"Mit Bedste År Nogensinde" - i Morgen! :)

I morgen skal jeg deltage i Mit Bedste År Nogensinde og jeg glæder mig rigtig meget - jeg håber at jeg, på trods af opsigelse og arbejdsløshed, stadig har muligheden for at ændre dette år så det bliver markant markant bedre end 2010 som kun kan beskrives og sammenlignes med 2004 - et år jeg med nemhed kan rive ud af mit liv og aldrig tænke på igen - eneste eneste positive ting i 2010 var min pilgrimstur!


Jeg håber virkelig at tingene vil blive ved med at flaske sig for mig - jeg mener, 1. januar kunne jeg end ikke løbe 2 km uden at være tæt på lunger der klappede sammen, i går løb jeg 5 km - ja det var hårdt men jeg gjore det og hvem ved, måske jeg kan løbe 7 km om to uger?

Jeg vil i hvertfald gøre mit til at positiviteten i mit liv forsætter og jeg tror en væsenlig faktore som spiller ind her er at jeg ikke har sorg i mit hjerte over at andre mennesker som jeg værdsætter højt behandler mig dårligt. Norman er ude og det føles som om jeg endelig har taget min lille tykke tommelfinger og trykket den sidste brik i dét puslespil på plads, en brik der er laved af mig selv men som alligevel giver mig det punktum som jeg manglede for at få et overblik over Normans og mit billed.

Alle de mennesker man møder i livet sætter et større eller mindre aftryk i ens liv, jeg ser disse aftryk som billeder i mit livs-album. Normans og mit billed har bare i alt for mange år i alt for lang tid været ufærdig og for mig har det været utrolig svært at forsætte med at skabe billeder til mit livsalbum når fortiden ikke var færdiggjort.

Dét er selvfølgelig noget jeg skal være bedre til at kunne gøre, altså jeg skal være bedre til at sige: "Igår er fortid - i dag er min nye fremtid" og så lade dét ligge som ikke blev færdig, og mens jeg går og glæder mig over at jeg bliver bedre og bedre til dét så kan jeg også glæde mig over at jeg endelig er blevet kreativ nok til at lave mine egne brikker til Normans og mit puslespil/billed til mit livsalbum frem for at blive ved med at sidde og vente på at Norman kommer og hjælper mig.

Han kommer aldrig og hjælper mig - her var jeg lige ved at skrive "Han kommer aldrig og hjælper mig igen" men så huskede mine hurtige fingre på tastaturet at Norman faktisk aldrig har hjulpet mig, da jeg kørte galt i USA og jeg ringede grædene til ham, lagde han på fordi det var dyrt at tale på hans danske telefon.........at min telefon så også var dansk og at jeg lige var kørt galt betød så åbenbart ikke noget.

Norman er bare ikke et menneske med ret meget empati for andre mennesker, hvis noget overhoved og jeg tænker at det faktsik må være hårdt at leve som han gør, hele tiden på vej et sted hen fordi han er bange for at blive for restløs, bange for at gå glip af noget - jeg kan så meget bedre forstå ham og alle andre mennesker som ham efter at jeg har mødt mine to fantastiske 7'er coaching buddies!

Feks. så har min ene coaching buddy fået et brev inde på dating.dk fra en fyr hun så lidt til i sommer, men hun har virkelig svært ved at være kærester med nogen, hvis de vil hende for meget så lukker hun af - hun elsker dét der uopnåelige og ham her var alt hvad hun drømte om, lækker, trænet, klog, arbejdsom og så var han ledig og ville hende gerne - men dét faktum at han gerne ville hende gjore at hun mistede lysten til ham!!!

I min 6'er verden lyder det helt vildt enormt dumt!! Men altså min coaching buddy slog op med ham her fyren efter ca. 3 måneder og nu her i går har han så skrevet et brev til hende inde på dating.dk - nu vil hun ikke logge ind på siden for så kan han jo se at hun har været online!! Og da hun er 7'er så hader hun konflikter og uden at have læst brevet så tænker hun allerede at der står noget i brevet som omhandler at de skal være kærester igen, eller noget andet der kan føre til en slags konflikt - hvilket hun slet slet ikke kan klare!

Altså i mine øre så lyder det her HELT VILDT LANGT UD at man kan tænke sådan, men bottom line, min coaching buddy som er en 7'er i Ennegrammet får en mail fra en som hun har dated, han har skrevet til hende inde på dating.dk - og nu vil hun bare lade kontoen dø uden at logge ind fordi hun er bange for at læse hans brev.......!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!?

Jeg er 6'er og tænker at det er dejligt når nogen "vil en" og specielt når nogen er villig til at vise det - det er jo netop dérfor jeg så gerne vil giftes, fordi jeg gerne vil at den person som elsker mig er parat til at vise det foran hele verden, vise at han elsker mig højt nok til at stå frem med det offentligt......

Som 6'er bliver jeg dybt fortvivlet når jeg ikke ved hvor jeg "har" folk, det skaber uro i min mave og i mit sind og jeg står og tripper nervøst mens jeg tænker så det brager:"Hvor gik jeg galt i byen siden jeg ikke forstår det her?"

Og en 7'er bliver dybt irriteret når folk vil dem og viser det, fordi det så er lidt for nemt.......

Feks. så var min coaching buddy jo på The Hilton og mødes med en dillerdate i tirsdags, da hun kørte derfra onsdag morgen så ringede hun for at fortælle at nu var de lige skiltes og det ærgede hende at hun ikke havde spurgt ham om de skulle ses igen og om hvornår de skulle ses igen og alle de her andre ting som skaber vished - det ærgede hende helt vildt!
Og det ærgede hende at han ikke havde sms'et hende efter at hun var gået - så jeg foreslog at hun sms'et ham og sagde tak for i nat...... men dét ville hun under ingen omstændigheder!

Så går der et par timer og ham her dillerdaten lander i Manchester hvor han skulle hen og så sms'er han hende, hun svare på smsen og så sms'er han til hende igen - sidste sms har hun så ikke svaret på.........!!!!!

Jeg har sagt til hende at dét forstår jeg ikke, hvorfor ignorerer hun ham nu, jeg mener nu gik det lige så godt med at have kontakt og han sms'er hende - og desuden så er det uhøfligt at ignorere folk og folks sms'er men hendes svar er bare at hun ikke vil virke "for meget på" og at han skal have lov til at føle afsavn.........

Jammen knock me out people!! Hvor er det langt ud i skoven holdninger!!

Her har hun haft en af de bedste aftner i mands minde, de har haft svedig god sex 4 gange på én nat og har sms'et og emailed i ½ år før de mødtes og så mødes de og nu holder hun ham hen - så i teorien ved den stakkels mand ikke om hun overhoved er intersseret og min coaching buddy tror at ham her dillerdaten er en 6'er i Ennegrammet ligesom jeg - ergo kan jeg fortælle hende at han sidder og grubler og tænker så det knager lige nu!! Men hun er ligeglad.

Så jeg tænker at hvis det er sådan Norman er, altså som mine coaching buddies der ikke tåler konflikter og som helst vil kæmpe for det uopnåelige jammen så er det bare slet ikke en mand for mig. Min coaching buddy kikker altid på målet og ikke på hvordan hun når derhen - hvis målet ser godt ud så gør hun alt for at nå dertil.
Jeg kikker på målet og tænker på hvordan jeg kommer dertil, er det dét værd og udsætte mig selv for alle de ting jeg kan se jeg må igennem for at nå mit mål? Er det ikke det, så giver jeg op uden at forsøge fordi vejen dertil er for farlig - også selv om målet er fristende.

Og det er netop dérfor jeg ikke har en kæreste. Jeg vil gerne have en kæreste men vejen dertil er alt for farlig og de ting jeg er nød til at gøre for at komme dertil, de ting jeg må udsætte mig selv og min krop og mit hjerte for før jeg kan stå på toppen af sejersskamlen med min kæreste i hånden er bare alt for hårde til at jeg vil gør det - målet er bare ikke dejligt nok, fantastisk nok til at jeg vil gå derud........

Eller! Eller også er det fordi mit mål ikke er defineret godt nok - "en kæreste" kan være så mange ting og dérfor er jeg ikke intersseret i at gå i gang med det projekt - mine buddies mener at jeg skal have defineret ordet "kæreste" altså det skal erstattes med et ansigt af kød og blod for når jeg først ser hvad det er jeg kan få hvis jeg vil walk the walk SÅ skal der nok komme fut under en energisk 6'er........

I går da vi var ude var de to 7'er igen på nakken af mig, på den gode måde selvfølgelig men stadig, de mener at jeg med vilje score "low" altså score mænd og knalder mænd som er under min standard og som er mænd jeg 100% ved fra starten af ikke er noget for mig, fordi så - mener mine coaching buddies - kan jeg sparke dem ud og sige "dét var ikke noget" med god samvittighed og samtidig forsætte med at brokke mig over at der ikke findes nogle gode mænd i denne her verden..............jeg er selvfølgelig IKKE enig med dem, meeen måske der var en snert af noget rigtigt i det de siger.......?

I hvertfald mener mine coaching buddies (som jeg virkelig snart må finde et navn til!) at jeg med vilje score low life mænd som slet ikke passer til mine standarder og min livsstil og fordi vi er så forskellige fra hinanden så er det dømt til at fejle. Jeg har "trøstet" alt for mange af de grimme fyre :-\

I går efter vores sidste coaching møde på uddannelsen tog vi alle tre ind på O'Learys på Hovedbanegården hvor jeg havde booket bord - jeg må virkelig lære ikke at spise så meget, jeg spiste en hel stor mandecheesburger!! Og jeg er faktsik stadig mæt - så no wonder at jeg ikke taber mig når jeg smider 200g oksekød med tilbehør indenbords!
Stedet er helt fantastisk og findes, udover 3 steder i Danmark også i Sverige, Norge, Findland, Singapore og Spanien - så vidt jeg mindes så findes det også i England men ikke ifølge deres hjemmeside - tjeck it out

O'Learyes - proppet med mænd!! (og få få damer og ingen af dem var noget nær konkurrence......)

Kæmpe cheeseburger snart væk - jeg spiste alt undtagen den nasty coldslaw!

Storskærm (og en masse islændinge!)

Og dét var Danmark og dét var Danmark........

Vi vandt!!

Og pludselig var der lige så tomt derinde som der før var proppet!

Og så vrimlede det lige pludselig med politi

O'Leareys er lidt bagefter med at få pilled julepynten ned........ :)

Er du gal der var gang i den derinde - jeg kan stærkt anbefale stedet! Dog kan man kun booke bord til spisning, så det glæder bare om at booke bord til at man vil spise og så bede om at få et godt bord i hjørnet så man kan overskue alle de sprøde mænd der kommer ud af busken når der pludselig er sport i tv!! Damit der var mange gode - og sjovt nok så vidste min ene coaching buddy på 157 cm ret meget om håndboldt! Hun har selv spilled indtil hun blev for lille eller indtil de andre blev for store og hun stoppede med at vokse! I'm impressed for jeg har aldrig dyrked sport, overhoved - ikke før jeg flyttede til København i 2005 og startede til Fitness.

Da jeg kom hjem fik jeg booket pladser på bagagerumsmarked i Jylland henover foråret og sommeren, jeg håber virkelig at jeg kan få solgt en masse skrammel fra gården, så jeg kan få ryddet op i mit liv - dét trænger jeg til i den grad!!

Jeg er gået i gang med at spise havregrød, selv om det er fredag aften så er der ingen hygge i aften, jeg hyggede med dyr mad i går og mit dankort lider - så havregrød til morgenmad og havregrød resten af ugen der kommer, nu skal der spares!!

Desuden er det kursus jeg skal på i morgen også ret dyrt så........Eneste ting jeg måske måske kan overtales til at købe er Edma bønner, det er sådan noget jeg ofte får når jeg bestiller sushi og de smager så fantastisk godt - og jeg kan ellers ikke lide grønne ting! Men jeg spurgte min coaching buddy om hun trode man kunne købe dem uden om restaurenterne og det sagde hun at man godt kunne - og anbefalte et sted på Istedgade, så der vil jeg ned og se i dag, hvis de er billige så køber jeg lidt af dem og så kan det være min hygge i aften, det er jo i så tilfælde både sundt og hygge!